Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Sensitiv dreng? 20-11-2005 10:46
By Conni JohansenConni Johansen Reply
Vores søn, Mads, er født i 36. uge, vejede 2300 g og var 45 cm lang. Mads har gået i dagpleje uden problemer. Kom i børnehave som 3-årig, han havde et meget dårligt sprog, han blev testet af det lokale PPR. Konklusionen var kort efter, at der ikke var behov for professionel hjælp. Sproget skulle nok komme med tiden. Mads blev indlagt med et epilepsianfald i april 2002. Mads´ anfald var så voldsomt, at man valgte - fra børnelæge Niels Illums side - at give ham medicin med det samme. Det fik han i 1½ år. Mads blev af den grund skoleudsat 1 år, på vores anbefaling. Mads bliver igen testet af det lokale PPR med henblik på at starte i Børnehaveklasse 2004. Konklusionen er, at Mads er modtagelig for indlæring. Han går i børnehaveklasse. Jeg har gjort børnehaveklasselæreren opmærksom på, at Mads har haft epilepsi og har fået medicin. Foråret 2005 er vi til samtale på skolen. Skolen mener ikke, at Mads passer ind i en klasse med 24 elever, hvad jeg kun kan give dem ret i. Mads er en stille, rolig og til tider tilbageholdende dreng, gør ikke opmærksom på sig selv. Mads virker ikke til at kunne forstå en opgave eller en besked. Det lokale PPR bliver igen kontaktet, og der bliver lavet en test i skolen. Testen viser, at Mads har spogforståelsesproblemer og er lidt langsomt opfattende. Man anbefaler en sprogskole, med start efter sommerferien. Mads starter på skolen i august 2005. Han er ked af at skulle af sted, vi hjælper ham i starten med at tage med, men hurtigt lærer han at tage af sted selv, han kører med bus, da skolen ligger 25 km fra os. Mads trives fint i skolen. Problemet er herhjemme. Han vil ikke af sted om morgenen, er ked af det, bange for de andre børn, savner os, er utryg og usikker og bange for svømmehallen, hvor de er 1 gang om ugen. Jeg har en god dialog med skolen omkring Mads, men jeg fornemmer, at de mener, at vi er lidt pylrede med ham, for derovre er der ingenting. Jeg synes ikke, jeg pylrer om ham, men jeg lytter og er opmærksom på, hvordan han har det og tager ham alvorligt og gør dem opmærksom på, hvordan han reagerer herhjemme. Mit spørgsmål er så, hvordan kan vi styrke og hjælpe hans sensitive side, give ham mere gå på mod, troen på sig selv samt klare sig bedre i forhold til klassekammeraterne. Nogle af dem kan godt være udfarende og skubbe og slå ham, så bliver han meget forskrækket og vil igen ikke i skole. Han synes, at vi er onde, når han skal gå i sådan en skole, og jeg kan godt forstå ham. Vi skal til trepartssamtale derovre her til november. Jeg er bekymret for den skrøbelige følsomme side hos ham, så jeg mangler gode råd og vejledning på det område. Mads bliver 8 år til november. Mor til Mads Conni Johansen
 
Re: Spørgsmål: Sensitiv dreng? 20-11-2005 10:49
By Christina JørckChristina Jørck Reply
Hej Conni Johansen Det er helt naturligt som forældre at være meget opmærksomme på og lidt bekymrede for ens barn, når han udviser en stor sensitivitet og tilmed har haft et forløb med svær epilepsi. I lader til at have en god forståelse for jeres søn og hans sensitivitet. Det lyder som om, I har fået nogle beskeder, som muligvis kan skabe forvirring mht. Mads’ funktionsniveau. F.eks. skriver du, at Mads ikke kan forstå en opgave eller en besked. Men ud fra hvad du i øvrigt skriver, lyder det langt fra, som om dette er hans største problem. Hvis dette er noget, I har fået at vide af skolen, ville det være en god ide at spørge til dette, når I skal til trepartssamtale. F.eks. om det i det hele taget fortsat er et problem, og i hvilke sammenhænge, samt hvordan det giver sig udtryk i hans tilgang til skolearbejdet og i sociale sammenhænge. Dette er vigtigt, fordi det har betydning for, hvordan man - både som forældre og i skolen - bedst støtter hans faglige og sociale udvikling. Måske vil han have brug at få en opgave eller en besked forklaret flere gange, og/eller han vil have brug for individuel instruktion, hvor man kan forhindre, at hans opmærksomhed henledes på andre ting osv. Der er umiddelbart mange ting at glæde sig over, idet I har fået at vide, at Mads er modtagelig for indlæring, og at man angiveligt ikke oplever problemer i skolen i forhold til hans sensitivitet. Dette kunne tyde på, at han på trods af sin sensitivitet har ressourcer til at klare sig socialt. Det vil imidlertid være en god ide at bede lærerne om mere konkret at beskrive, hvorledes de mener, at Mads fungerer i skolen både mht. ressourcer og vanskeligheder. Bunder opfattelsen af, at han fungerer godt, f.eks. primært i, at han er en stille gut, som holder sig for sig selv, ikke gør meget opmærksom på sig selv og derfor ikke skaber problemer, eller bunder den i, at han faktisk fungerer godt socialt og indgår i aktiviteterne på lige fod med de andre børn. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at I klart beskriver over for lærerne, hvilke bekymringer I har, og at Mads er ked af det derhjemme over forskellige forhold i skolen. Formålet hermed er at forsøge at skabe en større fælles forståelse for Mads, således at I som forældre kan få større fokus på hans sociale ressourcer, og at skolen på den anden side kan blive mere opmærksom på hans sensitivitet, eventuelt hjælpe ham til at være mere åben omkring, hvordan han har det, mens han er i skole samt eventuelt skærme ham lidt mere og/eller støtte ham lidt i samværet med de andre, så hans eventuelle angst mindskes. Undervisere på sprogskoler har generelt en god forståelse for disse forhold, idet en del ”sprogbørn” er mere sensitive og skrøbelige end andre børn. En af fordelene ved at forsøge at få en mere fælles forståelse for barnet er også, at det kan skabe mere sammenhæng og kontinuitet i barnets hverdag, hvilket ikke mindst er vigtigt for sensitive børn. Det er vigtigt, at I forsøger at fokusere så meget som muligt på hans ressourcer og støtte ham i, at I tror på, at han kan klare mange ting selv, selvom han umiddelbart er lidt bange for det. F.eks. er det da temmelig flot, at en 7-årig dreng kan klare at tage bussen selv de 25 km til skole. Det er meget vigtigt at lytte til sit barn og vise forståelse for både dets problemer og dets ressourcer. Samtidig er det vigtigt at forsøge at modvirke barnets manglende tro på sig selv. Som forældre til et meget sensitivt barn, som tilmed er eller har været kropsligt skrøbeligt, kan man meget nemt komme til at bekræfte barnet i, at det ikke kan klare tingene selv og er afhængigt af forældrene. Noget af det, I kan gøre for at styrke hans selvtillid og gå-på-mod, er at støtte ham i at gøre så meget som muligt selv derhjemme og invitere ham til at hjælpe jer med forskellige gøremål. Han skal roses meget i processen, så vel for at prøve som for at deltage. Dette kan være med til at øge hans tro på, at han kan klare flere ting selv, men også at han kan indgå i samarbejde med mor og far. Det vil endvidere være af stor betydning at fokusere på de positive aspekter, der er, ved at være en sensitiv dreng. Hvad angår Mads’ sociale kompetencer, kan I prøve at støtte ham i samværet med legekammerater derhjemme. I forbindelse hermed kan det også være en god ide at lægge mærke til, hvordan han fungerer i disse legesituationer, idet det kan give et praj om, hvordan han fungerer socialt i skolen, og hvilke situationer der eventuelt er svære for ham. Det kan endvidere være en god ide at undersøge, om der er andre forældre i jeres nærmiljø, som har børn med lignende problemer. Det kan være en stor styrke at kende andre i samme situation, idet man kan støtte og hjælpe hinanden, og børnene kan eventuelt lege sammen. Hvis I ikke allerede kender nogle forældre, kan sprogskolen eventuelt være behjælpelig med at formidle kontakten. Med venlig hilsen psykolog Christina Jørck