Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Følelsesmæssigt umoden? 20-11-2005 11:02
By Lotte JørgensenLotte Jørgensen Reply
Jeg har en søn på 7 år, født 10 uger for tidligt. Han kom hurtigt fysisk på højde med "normalt fødte børn ". Det var selvfølgelig i det første år en hård tid, med indlæggelse i 7 uger inden vi fik ham hjem. Men det er oplevelser, som er bearbejdet og ikke mere fylder i hverdagen. Men min søn har gået i børnehaveklasse og skal nu starte i 1. klasse. Han er klar fysisk, men på det følelsesmæssige plan er han meget umoden. Han er en meget kærlig dreng, som godt kan give sine kammerater et kram, men har svært ved at klare konflikter. Konflikter, som er dagligdags og almindelige for andre børn, men som min søn har svært ved at komme ud af igen. Han står tilbage med megen vrede/gråd/forurettethed. Han har svært ved at kapere for mange ting på en gang, specielt nye ting. Alt skal helst foregå i faste rammer og alt er enten sort eller hvidt. Han virker som om, at alle sanser er blottede. Hvor vi andre kan "sortere fra", går alt lige ind på ham. Han er meget naiv og forstår heller ikke, når andre "driller" eller siger ting for sjov. Er vi på ferie fremmede steder, går der et par dage, hvor han lige skal have dagen sat i faste rammer. Han har desuden nogle ritualer, som for mig er svære at vurdere, hvor meget fylder i hans hverdag. Hvis han rører døren med den ene hånd, skal han også helst røre med den anden hånd. Hvis hans vante sidder på en bestemt måde, skal den anden også sidde på samme måde. Andre opfatter det, som at han er meget dygtig til at gøre tingene, men ofte føler jeg, at det er en egen tryghed, han skaber ved at lave disse ritualer. Det er svært at afgøre, om det er hans for tidlige fødsel, der gør, at han er umoden, men det, jeg søger, er måske nogle hjælpemidler, vi andre kan gøre brug af, indtil han forhåbentlig selv modnes. Han er ifølge sin klasselærer fagligt klar til 1. klasse, men hun synes, som os, at han har det svært følelsesmæssigt, og det ville være godt for vores søn, hvis vi kunne hjælpe lidt til at gøre det nemmere for ham. Det skal måske nævnes, at han er enebarn og vant til at blive hørt og talt meget med. Med venlig hilsen Lotte Jørgensen
 
Re: Spørgsmål: Følelsesmæssigt umoden? 20-11-2005 11:05
By Christina JørckChristina Jørck Reply
Hej Lotte Jørgensen Først og fremmest vil jeg pointere, at I allerede er godt i gang med at støtte jeres søn, så tilværelsen bliver lidt lettere for ham. Dels lader det til, at I har en god forståelse for hans problemer, og dels beskriver du, hvordan I f.eks. hjælper ham med at få sat dagen i faste rammer, når I er på ferie samt giver ham tid til at vænne sig til de nye omgivelser. Udfra hvordan du beskriver jeres søn, lyder han som en følelsesmæssigt skrøbelig dreng, som bl.a. har brug for hjælp til at strukturere sin omverden, så den bliver mere overskuelig for ham. Et af de tiltag, som jeres søn sandsynligvis vil have gavn af, er, at han så vidt muligt på forhånd forberedes på de ting, som han vil skulle forholde sig til. Dette gælder specielt, hvis der er ændringer i de vante rutiner, f.eks. ferieture, nye aktiviteter osv., men det kan også være gavnligt, at I dagligt bruger noget tid på at tale med jeres søn om den efterfølgende skoledag. Derudover kan han have gavn af voksenstøtte i sociale sammenhænge, så han kan få hjælp til bedre at takle eller undgå konfliktuelle situationer. Ligeledes vil han sandsynligvis have gavn af såkaldt social træning, hvor man, tilpasset til barnets udviklingsniveau, går ind og underviser barnet i, hvad det kan forvente i sociale situationer samt giver det nogle redskaber, som på konkret vis kan hjælpe barnet til bedre at kunne takle, forstå og overskue sociale situationer og eventuelle medfølgende drillerier. Du skriver, at jeres søn har svært ved at sortere i de indtryk, han udsættes for, og at ”alt går lige ind på ham”. Dette kan tyde på, at han vil trives bedre i en lille gruppe, hvor der ikke er så mange mennesker og indtryk at skulle forholde sig til, og hvor man fra de voksnes side både har mere tid til at støtte det enkelte barn og bedre kan styre, hvor mange indtryk han skal forholde sig til. Det er meget positivt, at jeres søn er fagligt med, og det er vigtigt at støtte op om hans faglige ressourcer. Men at have svært ved at sortere i de indtryk som man udsættes for, vil sommetider kunne føre til visse opmærksomheds- og koncentrationsproblemer hos barnet. Det er slet ikke sikkert, at dette bliver et problem, men det vil være hensigtsmæssigt at være opmærksom på muligheden, så I bedre kan støtte ham og f.eks. begrænse mængden af indtryk i indlæringssituationen eller i andre opmærksomhedskrævende situationer. Det er normalt forekommende, at børn i en periode har deres egne ritualer, bl.a. for at skabe en vis forudsigelighed. Hvad angår jeres søns ritualer, kan du meget vel have ret i, at han bruger dem til at skabe tryghed og forudsigelighed for sig selv. I kan eventuelt prøve at udnytte den tryghed, som ritualer giver ham og skabe nogle positive ritualer i hverdagen, f.eks. en fast hyggestund eller en daglig pligt, som I kan hjælpes ad om. At være for optaget og begrænset af ritualer er dog ikke udviklingsmæssigt sundt for barnet, og der vil eventuelt være brug for at hjælpe barnet med at skabe tryghed og forudsigelighed på andre måder end vha. ritualer eller ved at forsøge at skabe nogle mere konstruktive ritualer. Det er svært ud fra din beskrivelse at vurdere, hvor alvorlige din søns ritualer er, men det er en adfærd, som det er vigtigt at forsøge at afhjælpe, hvis den er for omfattende. Du beskriver, at jeres søns første år var hårdt for såvel jer som jeres søn. Selvom man føler, at man har fået bearbejdet forløbet, vil det altid være en del af en og påvirke, hvordan man forholder sig til sit barn, ikke mindst i den tidligste barndom. Jeres søn har været sårbar og har haft brug for megen omsorg, og han har det på mange måder stadig. Det er helt naturligt, at man som forældre vil være meget opmærksomme på at yde denne omsorg for barnet, og det kan nogle gange være svært senere at give slip og tro på, at barnet selv kan. Jeg vil råde jer til at fortsætte den dialog, som I har med jeres søns lærere (og eventuelt fritidsordningen). Opfatter de ham f.eks. på helt samme måde, som I gør, eller er der nogle problemer, som er større eller mindre i skolen end derhjemme? I hvilke situationer fungerer han bedst? Er der, udover det faglige, nogle ressourcer, som det vil være vigtigt at støtte op om? Lærerne vil sandsynligvis også have en viden om, hvilke eventuelle tilbud og hjælpeforanstaltninger, man vil kunne tilbyde i skolens og kommunens regi. Alle børn profiterer af at blive lyttet til og talt med, og det fremmer på mange måder deres udvikling. Det er selvfølgelig vigtigt, at de samtidig lærer at tage hensyn til andre og bliver i stand til i en vis grad at udsætte deres behov. De to forhold er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod er dét at skabe en sund balance mellem de to forhold meget vigtigt for at sikre barnets sunde udvikling. Det er svært for mange forældre til ”normalt fødte” børn at skabe denne balance. At være for tidligt født kan medføre nogle problemer, som gør det sværere for barnet at gebærde sig socialt, og det vil derfor ofte have brug for mere hjælp og støtte fra forældrene og andre voksne. Samtidig med at det er meget vigtigt at være bevidst om de mulige negative konsekvenser af en præmatur fødsel, er det dog også vigtigt at være opmærksom på, at et barns præmature fødsel ikke nødvendigvis er forklaringen på alle dets problemer. Man bør også være opmærksom på, om der er andre forhold i barnets liv, som eventuelt kan have en vis indflydelse. Med venlig hilsen Christina Jørck psykolog