Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Betaling for daginstitution og kørsel? 31-12-2005 09:29
By Jeanne DautonJeanne Dauton Reply
Hej Mette Først vil jeg gerne takke for et fantastisk Fagpanel. Dernæst til mit spørgsmål: Jeg har født en søn den 3. august 2004, han har det godt, men han lider af meget dårlige lunger (BPD), dvs. at overlægen har sagt, at han skal passes hjemme til sommeren 2006. Jeg er lige flyttet, og i den anden kommune fik jeg fuld løn uden at betale daginstitutionsplads og kørsel. Nu skal jeg pludselig betale 3300 kr. pr. måned for daginstitution og kørsel. Jeg undrer mig, da min søn ikke er parat til dagpleje endnu. De fortæller, at det jo er de penge, jeg skulle betale, hvis jeg var i arbejde. Det gør mig lidt gal, da jeg ikke selv har valgt at føde for tidligt. Mit højeste ønske er da, at han var født til tiden og gik i vuggestue som alle andre børn. Mit andet spørgsmål handler om, at jeg tidligere arbejdede 32 timer om ugen, og ved siden af dette arbejdede jeg i et vikarbureau og tjente derfor en del penge. Er det muligt at få supplerende dagpenge op til 37 timer om ugen? Det har jeg hørt, at jeg kunne. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Jeanne Dauton.
 
Re: Spørgsmål: Betaling for daginstitution og kørsel? 31-12-2005 09:31
By Mette AndreassenMette Andreassen Reply
Kære Jeanne Udgangspunktet ved beregning og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste er, at familien skal have det samme beløb til rådighed som tidligere. Kommunen skal i deres beregning tage hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, hvilket typisk vil være udgifter til transport til og fra arbejde og udgifter til barnets dagtilbud. Dette ud fra den betragtning, at det er udgifter, som er sparet i forhold til forældre i al almindelighed. Det er derfor også helt rigtigt, at disse "sparede udgifter" bliver trukket fra i udbetalingen. At dette ikke blev trukket fra i tidligere kommune er således en fejl. Ved beregning tages der udgangspunkt i seneste lønindtægt. Du fortæller, at du inden barsel arbejdede 32 timer om ugen, og at du derudover tjente en del penge ved at arbejde i et vikarbureau. Hvorvidt denne indtægt også burde indgå i beregningen, kan jeg ikke svare på. Det må afhænge af, om der var tale om en forholdsvis fast indtægt. Der vil dog normalt kun kunne bevilges tabt arbejdsfortjeneste svarende til max 37 timer pr. uge. Jeg vil foreslå, at du kigger de seneste lønsedler igennem (fra perioden op til fødsel). Hvis det af disse fremgår, at der har været tale om en løbende indtægt udover de 32 timers ansættelse, synes jeg, du skal drøfte dette med kommunen og eventuelt bede om en skriftlig afgørelse, som du så har mulighed for at klage over til Det Sociale Nævn. Mange hilsner fra Mette