Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spm: Ekspressive og impressive vanskeligheder 14-03-2006 08:17
By Conni JohansenConni Johansen Reply
Til børnepsykolog Christina Jørck Tak for dit svar på mit brev. Jeg har læst mange beretninger på Dansk Præmatur Forenings hjemmeside omkring senfølger hos for tidligt fødte børn. Jeg har ikke stødt på beretninger om den konklusion, som vi har fået fra vores sprogskole, hvor vores søn Mads går på. En rigtig god skole, som varmt kan anbefales. Konklusionen på vores trepartssamtale er, at Mads er en dreng på 8 år, som har både ekspressive og impressive vanskeligheder. Han skal have tingene meget grundigt og har svært ved at forstå en kollektiv besked. Mads er vellidt blandt kammeraterne, men meget langsom og tilbageholdende i arbejdet i klassen. Når han bliver mindet om det, kan han godt hæve stemmen og tale højt. Han har brug for overskuelighed i hverdagen samt tæt kontakt med de voksne, så han føler sig tryg. Mads har noget med korttidshukommelsen, og dermed også med langtidshukommelsen. Han er sensitiv, som jeg skrev om sidste gang. Han er tilbageholdende og forsigtig, hvilket igen gør det vanskeligt for lærerne at vurdere ham pga. hans natur og personlighed. Mit spørgsmål til dig er: hvad er ekspressive og impressive vanskeligheder, og hvordan og hvad kan vi som forældre hjælpe ham med? Jeg kan selvfølgelig spørge på skolen, men jeg vil gerne spørge her, så også andre kan læse svaret og samtidig give et godt råd til andre om, at vi meget varmt kan anbefale sprogskoler. Vi er meget glad for den opbakning og forståelse vi har fået fra skolen. Jeg håber, at jeg kan hjælpe andre med skolevalg, så det ikke går ligesom hos os, hvor Mads først kom i en almindelig børnehaveklasse i folkeskolen. Det gik bare ikke med 25 børn i klassen og med de vanskeligheder, Mads har. Conni Johansen Til Børnepsykolog Cristina Jørck Jeg har skrevet til dig før ang. Mads, som går på en specialskole i Svendborg. Mads har svømning en gang om ugen på skolen, og det er han ikke så glad for. Han siger, at han er bange for det dybe vand, og at han ikke vil i skole de dage, der er svømning. Vi har talt med klasselæreren om det, og hun har givet ham lov til at få en lille pause engang imellem, det var før jul. Hun har nu ringet og sagt, at hun synes, at han skal have lov til helt at slippe for svømningen. Jeg bliver meget i tvivl, om det er den rigtige måde at gribe det an på? Mads bruger herhjemme megen tid på at give udtryk for, at alt i skolen er forkert. Hvis ikke det er Hanne, hans klasselærer, så er det børnene eller larm i bussen. Det, han fortæller, passer ikke altid overens med virkeligheden, når vi taler med klasselæreren. Nogle ting gør, at Mads´ opfattelsesevne er svækket, og det skal vi have styrket. Mit spørgsmål er, om det er bedst at lade børn slippe for det, de siger, de er bange for, eller er der en anden måde at styrke dem på? Jeg håber på et hurtigt svar, da det allerede skal sættes i værk efter juleferien. Det skal lige siges, at de alle har hver deres personlige svømmetræner, de er ikke på noget tidspunkt alene i vandet, men han er bange og usikker alligevel. Med venlig hilsen Conni Johansen
 
Re: Spm: Ekspressive og impressive vanskeligheder 14-03-2006 08:18
By Christina JørckChristina Jørck Reply
Hej Conni Johansen Dette er et kombineret svar på dine 2 spørgsmål. Jeg beklager den lange svartid på dit første spørgsmål. At have impressive sproglige vanskeligheder vil sige, at man har problemer med sprogforståelsen. Dette betyder, at barnet kan have svært ved at forstå den mere komplicerede brug af sproget, f.eks. længere sætninger (herunder beskeder), samtale om forskellige emner osv. Derudover kan barnet have vanskeligt ved sprogforståelsen i sociale sammenhænge, som udover ren forståelse af sproget også kræver en forståelse af/overvejelse over sprogets tvetydighed, måden ordene siges på, den talendes hensigt, sindsstemning osv. At have impressive vanskeligheder kan hænge sammen med hukommelsesproblemer. Når man har svært ved at forstå sproget, vil det også være svært at holde rede på, hvad der bliver sagt til en, få det hele med, samt fastholde det i hukommelsen. Når et barn har forståelsesproblemer og/eller ikke opfatter informationer så hurtigt eller korrekt som andre børn, kan det føre til psykisk udmattelse, opmærksomhedsproblemer og/eller sociale problemer hos barnet. Impressive problemer kan også gøre sig gældende i forhold til bearbejdningen af synsindtryk, men nogle børn, som har vanskeligheder med den impressive sprogfunktion, vil have gavn af opgaver eller forklaringer, som er mere henvendt til synssansen. Ekspressive vanskeligheder vil sige, at barnet har svært ved såkaldt produktiv adfærd. Det kan dreje sig om vanskeligheder med sprogproduktionen (tale- og/eller skriftsproget), motoriske præstationer, organiserende og strukture-rende adfærd og/eller problemløsning. Ud fra din beskrivelse af Mads kan det ikke udelukkes, at han har visse problemer på flere af de nævnte områder, men umiddelbart er det sprogproduktionen, der er det største problem. Disse vanskeligheder kan komme til udtryk ved, at barnet har vanskeligt ved at udtale ord, lave korrekte bøjninger af ord, konstruere korrekte sætninger eller deltage i en længere samtale/diskussion. Endvidere kan børn med formuleringsproblemer have svært ved at bruge sproget hurtigt og korrekt i sociale situationer. Et barn har ikke nødvendigvis problemer på alle sprogproduktionsniveauerne. Nogle gange viser problemerne sig først i den mere komplicerede anvendelse af sproget, f.eks. ved længere sætningsdannelse og samtale. Såvel forståelses- som produktionsproblemer kan føre til præstationsangst og lavt selvværd. Ikke at kunne opnå tilstrækkelig forståelse for, hvad der foregår omkring en og/eller have vanskeligt ved at udtrykke sig tilstrækkeligt, kan skabe frustration hos barnet. Ovenstående beskrivelse af, hvad impressive og ekspressive vanskeligheder kan medføre, kan give en del af forklaringen på, hvorfor Mads oplever problemer med klassekammeraterne, lærerne samt at han ikke altid opfatter forskellige sociale situationer korrekt. Ikke at opfatte sociale situationer korrekt kan medføre, at barnet reelt har sværere ved at blive accepteret i kammeratgruppen. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, og du nævner i din tidligere beskrivelse af Mads, at han er vellidt bandt kammeraterne. At han lader sig genere meget af larm i bussen (og andre steder), hænger sandsynligvis sammen med, at det gør det vanskeligere for ham at holde rede på de indtryk, han udsættes for samt opfatte dem korrekt. Som du selv er inde på, har han brug for ro, overskuelighed og struktur i sin hverdag for at kunne klare sig bedst muligt. Hvorfor Mads er så ked af at gå til svømning, er umiddelbart svært at sige. Specielt fordi han har sin egen svømmetræner, som jeg går ud fra er i vandet sammen med ham og støtter ham i svømmeprocessen. Ligeledes går jeg ud fra, at han har mulighed for at bruge korkbælte, svømmevinger mv. Hvis Mads har nogle motoriske vanskeligheder, kan dette være med til at vanskeliggøre svømningen for ham. Med de nævnte hjælpemidler burde dette dog ikke være det store problem. Umiddelbart lader det til, at svømning er et af de områder, hvor Mads’ ængstelighed og manglende tro på sig selv slår igennem. Du skriver, at han er bange for det dybe vand, men det kan være en ide at forsøge at finde ud af, om der er andre ting omkring svømmesituationen, som han er bange for/ked af. F.eks. samværet med kammeraterne i bassinet eller ved omklædning, om han har svært ved at høre/forstå, hvad der bliver sagt (f.eks. pga. rungen og genlyd) osv. Såvel Mads’ som lærerens bedømmelse heraf er vigtig. Hvad angår muligheden for at fritage ham for svømmeundervisningen, kan jeg godt forstå dine betænkeligheder mht. til at skærme børn for meget for det, de er bange for. Jeg vil anbefale, at I prøver at tænke tilbage på, hvordan I og Mads tidligere har håndteret, når Mads skulle lære at trives med en ny aktivitet. Er han f.eks. vedblevet med at være bange for det, eller er han blevet glad for det efterhånden, i takt med at I har støttet ham og formidlet en tro på, at han kunne klare det. Det kunne eventuelt være en ide, at I prøvede at gå til svømning sammen som familie. Nogle gange kan det skabe større tryghed og glæde ved en aktivitet at have udøvet den sammen med mor og far. Og I vil derved fungere som trygge og positive rollemodeller. Dette vil sandsynligvis øge chancen for, at Mads senere bliver tryg nok til at kunne svømme sammen med kammeraterne. Der er 3 ting, som kunne tale for eventuelt at fritage ham for svømning i skoleregi i en periode. Dels hvis han er så bange og ked af det, at han hver gang har ondt i maven og har svært ved at tænke på andet. Dels hvis lærerne ikke oplever, at han faktisk er glad for det, når han først er til svømning (hvilket ellers ikke sker så sjældent). Og dels hvis lærerne ikke mener at kunne motivere ham eller mindske hans angst for svømningen (hvilket klasselærerens udmelding tyder på). Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at finde ud af, om Mads’ ængstelighed og følsomhed er blevet mere fremtrædende i skolen. I dit første brev nævnte du nemlig, at man ikke oplevede de store problemer i skolen mht. dette, udover at man mente, at I var for ”pylrede” som forældre. Angående hvad I kan gøre for at hjælpe og støtte Mads i hans videre udvikling, vil jeg bl.a. henvise til mit tidligere svar (fra oktober 2005) vedrørende Mads (og andre børn i hans situation). Derudover vil jeg fremhæve, at det er vigtigt at skabe ro, struktur og overskuelighed i hans hverdag, hvilket I jo allerede er godt i gang med. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at han ofte vil have brug for at få gentaget spørgsmål og beskeder i et klart og præcist sprog, gerne indeholdende konkrete eksempler. Det er også vigtigt at have øjenkontakt med ham og eventuelt bede ham om at gengive sin forståelse af beskeden, for derved at sikre sig at han har forstået budskabet. Endvidere er det vigtigt, at I forsøger at fokusere så meget som muligt på hans ressourcer og støtte ham i, at I tror på, at han kan klare mange ting selv, selvom han umiddelbart er lidt bange for det. Det er meget vigtigt at lytte til sit barn og vise forståelse for både dets problemer og dets ressourcer. Samtidig er det vigtigt at forsøge at modvirke barnets manglende tro på sig selv. Noget af det, I kan gøre for at styrke hans selvtillid og gå-på-mod, er at støtte ham i at gøre så meget som muligt selv derhjemme og invitere ham til at hjælpe jer med forskellige gøremål. Han skal roses meget i processen, såvel som for at prøve som for at deltage. Dette kan være med til at øge hans tro på, at han kan klare flere ting selv, men også at han kan indgå i samarbejde med mor og far. Det vil endvidere være af stor betydning at fokusere på de positive aspekter, der er ved at være en sensitiv dreng. Ved at holde tæt kontakt med skolen kan forældre, generelt set, have nemmere ved at hjælpe barnet med at holde styr på, hvad det har fået for, støtte barnet med lektielæsningen eller uddybe en forklaring, som barnet ikke forstod i skolesituationen. Derhjemme kan man forsøge at styrke barnets evne til sprogforståelse og sprogproduktion ved at lege forskellige sproglege- og spil. Derudover kan forældre aktivt opfordre barnet til at fortælle om sin skoledag og stille hjælpende spørgsmål hertil. Endvidere er det hensigtsmæssigt at bygge på noget, som barnet i forvejen har interesse for, opfordre det til at fortælle forældrene om dette samt hjælpe det til at tilegne sig mere viden om emnet. Det er vigtigt at udvise tydelig interesse for, hvad barnet har at fortælle. Nogle af fordelene ved aktivt at støtte den sproglige udvikling derhjemme er, at barnet sandsynligvis vil være mere trygt og mindre tilbageholdende end i skolen, hvor det måske vil forsøge at skjule sine problemer, fordi det synes, det er pinligt. Det er vigtigt, at indlæringen foregår på en legende og naturlig måde, f.eks. i spisesituationen eller i forbindelse med leg. Det er ligeledes vigtigt, at barnet ikke presses til noget, eller at det forventes at skulle præstere noget sprogligt, når der er andre til stede. Med venlig hilsen Christina Jørck psykolog