Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Refundering via serviceloven? 15-05-2006 15:37
By Betina PallesenBetina Pallesen Reply
Hej Mette

Vi har en søn, der som følge af en for tidlig fødsel (10 uger) har sanseintegrationsproblemer. På anbefaling af Jonna Jepsen har vi i et års tid gået til behandling med ham ca. hver anden måned hos en osteopat på Sjælland, Michael Cohrt (se behandlerliste). Vi startede behandling af vores søn hos Michael, fordi vi håbede, det kunne hjælpe ham. Og det har det gjort. Så det var ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Vi troede sådan set ikke, vi kunne få noget refunderet.

Behandleren oplyste os imidlertid om, at vi kan få behandlingerne hos ham refunderet. Kravet var en lægehenvisning til en fysioterapeut, idet han også er fysioterapeut. Da Michael dog ikke har overenskomst med sygesikringen, kan vi ikke få behandlingerne refunderet der.

Børnerådgivningen i vores kommune siger, at de under paragraffen i serviceloven vedr. merudgifter ikke kan give penge til behandlinger og sansemotorisk træning. Michael siger dog, at han har flere klienter, der har fået behandlingerne refunderet, og hvor sagerne er anket og vundet. Michaels påstand går på, at der findes en paragraf i serviceloven, som siger, at kommunen skal refundere os pengene. Argumentet skulle være, at han er en autoriseret sundhedsperson, som fysioterapeuter og kiropraktorer. Noget med, at hvis ens praktiserende læge udfører disse handlinger, så er man refusionsberettiget.

Ved du, hvilken paragraf i serviceloven, der er tale om, og hvor vi skal have pengene refunderet fra? Er det børnerådgivningen på kommunen, sygesikringen eller et tredje sted? Og i bekræftende fald, hvordan gør vi rent praktisk?

Håber du kan hjælpe med et svar herpå.

Venlig hilsen Betina Pallesen
 
Refundering via serviceloven? 15-05-2006 15:35
By Mette AndreassenMette Andreassen Reply
Kære Betina

Vedr. eventuel mulighed for at kunne få refunderet penge i forbindelse med behandling af jeres søn ved osteopat, vil jeg umiddelbart tro, at Michael henviser til Servicelovens §28, som handler om dækning af merudgifter til børn med nedsat funktionsevne. Du fortæller dog, at børnerådgivningen har vurderet, at jeres søn ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser vedr. merudgifter.

Betingelserne er her, at der skal være tale om et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Som Michael også nævner, vil en lægehenvisning til fysioterapeutiske behandlinger kunne reducere jeres egenbetaling. Men idet Michael ikke har overenskomst med sygesikringen, vil der jo ikke kunne refunderes noget derfra, hvorfor jeres egenbetaling vil være den sammen uanset henvisning eller ej. Jeg tror derfor, at dem, Michael henviser til, som har fået behandlingerne refunderet, må være børn omfattet af Servicelovens §28.

En mulighed vil derfor kunne være, at I igen kontakter børnerådgivningen og får uddybende rådgivning (eventuelt beder om at få en ansøgning behandlet) efter Servicelovens §28. Medmindre jeres barns vanskeligheder har indgribende betydning i hverdagen, vil jeres søn dog næppe være omfattet af denne bestemmelse. En eventuel bevilling efter §28 vil endvidere tidligst kunne gives fra ansøgningstidspunktet, og altså ikke med tilbagevirkende kraft.

Mange hilsner fra Mette