Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Apgar Score og senfølger? 10-06-2006 09:05
By LoneLone Reply
Kære Fagpanel Mit spørgsmål er følgende: En dagplejekoordinator påstår stædigt, at har et for tidligt født barn opnået en Apgar score på 10, kan barnet ikke få senfølger. Jeg stiller mig temmelig tvivlende over for denne påstand, men er alligevel usikker. Er der en sammenhæng, eller er det endnu en skrøne? Mvh. Lone
 
Re: Spørgsmål: Apgar Score og senfølger? 10-06-2006 09:07
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Lone Denne påstand er (desværre) forkert. Det ville være godt, hvis man på den måde kunne være sikker på fremtiden. Det gælder ikke for præmature børn, og det gælder heller ikke for børn født til tiden. Der kan være opstået en skade før fødslen, som barnet er kommet sig så meget over, at hjertefunktion, vejrtrækning og de større bevægelser er normale ved fødslen. Og så kan barnet få Apgar 10. Der kan jo også opstå skader efter fødslen. På den anden side er det (heldigvis) også sådan, at børn, som får lavere Apgar scores end 10, kan udvikle sig normalt. Mange børn er akut påvirkede af fødslen og har derfor lave Apgar scores, uden at der overhovedet er sket en skade. Men hvis man ser på det statistisk, er der en sammenhæng. Børn med lave Apgar scores har større risiko for at udvikle senfølger. Denne sammenhæng betyder mindre for præmature børn end for børn født til tiden. Mange hilsner /gorm