Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Blålige læber og negle? 10-06-2006 09:47
By Kitt-Benica BraagerKitt-Benica Braager Reply
Hej Gorm Så bliver jeg nødt til at have fat i dig igen. Teis er nu næsten 3 år, født i uge 25+5. Hans primære problem har været hans lunger, det har aldrig været super slemt, men vi har da haft vores ture med Bricanyl m.m. De har så senere fundet ud af, på Gentofte Hospital, at Teis har et lungesyndrom som følge af respiratorbehandlingen. Han får penicillin ved tegn på infektion, og har ikke været plaget af det. Dvs. vi bruger ingen masker, piller eller noget mere... MEN, nu er jeg jo en yderst bekymret mor, og jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal henvende mig end til dig. Min egen læge siger bare, at han ikke ved så meget om for tidligt fødte, og at han synes, Teis ser sund og rask ud. Problemet er: Når Teis bliver kold, kan han godt få lidt blålige læber og negle... det er KUN, når han er kold, eller dvs. han er i hvert fald kølig på læber og hænder. Det er noget, der sker sjældent og i sammenhæng med af- og påklædning, eller hvis han har gået uden sutsko osv. Han er meget lys, både hud og hår er hvidt :O) Så måske ses det også tydeligere på ham? Jeg er "hys" og nervøst anlagt, så jeg har bare lige brug for at vide, om det er "normalt"? Han er ellers frisk, livlig (meget livlig) og opfører sig som andre drenge... Mvh Kitt-Benica Braager
 
Re: Spørgsmål: Blålige læber og negle? 10-06-2006 09:48
By Gorm GreisenGorm Greisen Reply
Kære Kitt Det er normalt, at børn får blå læber, når de er kolde, så det skal du ikke bekymre dig over. Jeg synes, det lyder som om, at du skal glæde dig over, at tiden med Bricanyl og penicillin ser ud til at være overstået. Men lægerne i Gentofte er vel bekymrede, fordi de også ved, at han er meget for tidligt født. Når Teis bliver 6-8 år, kan han gennemføre en lungefunktionsundersøgelse, hvis I ønsker det. Den kan give tal for, hvordan hans lunger fungerer i forhold til andre børns lunger. Lungerne har en stor reservekapacitet. Det betyder, at lungefunktionen godt kan være nedsat, uden at det betyder noget i det daglige. /gorm