Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spørgsmål: Utryg ved at gå 29-12-2006 09:10
By Simon og PernilleSimon og Pernille Reply
Hej! Vores dreng, Anton, er født i uge 28 (27+2) den 4. juli 2004. Hans udvikling har hele tiden været - og er stadig - svarende til hans termin, som er 1. oktober 2004. Han udvikler sig hele tiden og stille og roligt; udviklingen har ikke "stået stille" på noget tidspunkt. - Indtil dette forår - på det grovmotoriske område - her er der ikke sket så meget. Han vil endnu ikke gå selv. Han tog sine første skridt sidst i marts, men så har det stået stille siden. Med gå-vogn både går og løber han, og med os ved hånden går han også uden problemer. Det er, når han skal gå selv, at han siger fra. Vi opfordrer ham selvfølgelig til at gå, bl.a. mellem os eller mellem en af os og fx sofaen, men uden at presse ham. Nogle dage har vi dog prøvet ikke at tage ham i hånden for at "provokere" ham til at gå selv, men så enten kravler han eller bliver siddende - tydeligvis frustreret over ikke at kunne komme videre. Sidste uge fik han medicin "Ventoline" i forbindelse med astmatisk bronkitis. En af bivirkningerne ved denne medicin er, at barnet bliver speeded i en halv times tid. For Anton bevirkede det, at han kom i gang med at gå selv! Han gik ud efter sine sko, rejste sig fra gulvet og kom hen til en af os etc. Han gik altså både uopfordret og på opfordring. Efter han er stoppet med medicinen, har han langsomt lagt det fra sig igen og går nu kun på opfordring et par gange om dagen hen til os, fra fx sofaen, et bord eller lign. Hæmningerne og utrygheden er ligesom tilbage igen. Da vi var i Børneambulatoriet i oktober, nævnte børnelægen, at hvis han ikke gik, når han var halvandet år fra sin termin, dvs. 1. april i år, skulle vi reagere og henvende os til egen læge. Vi har taget det med ro, da han jo egentlig godt kan gå uden problemer, bare ikke alene... I forbindelse med den astmatiske bronkitis, nævnte vi problematikken for egen læge, som sagde, at det nok skulle komme. Vi finder det utrolig svært at finde en balancegang mellem det at "hjælpe" ham med at gå og det at "provokere" ham til at gå. For os at se ligger "problemet" ved den psykiske dimension og ikke den fysiske, og derfor vil vi ikke presse ham for meget. Han er bare så klar til at gå, at det gør ondt, at han ikke kan, fordi han ikke tør!! Det er svært at konkretisere, hvad vi gerne vil spørge om, men måske noget i retning af: "Er der grund til at være frustreret? Hvor meget kan vi provokere ham til at gå, og skal vi overhovedet provokere ham? I hvor høj grad skal vi gå rundt med ham eller lade ham bruge sin gå-vogn?" Med venlig hilsen Simon og Pernille Nielsen
 
Re: Spørgsmål: Utryg ved at gå 29-12-2006 09:12
By Hanne AgerholmHanne Agerholm Reply
Kære Simon og Pernille Nielsen Ud fra det I fortæller, tror jeg ikke, I skal være bekymrede. Anton har vist, at han kan gå, og som I skriver, har han indtil nu udviklet sig normalt, om end stille og roligt. Hos nogle børn kræver det meget mod at gå alene, og tidspunktet for hvornår de går, er foruden motorikken også afhængig af modet. Hvis bevægelsernes kvalitet er i orden, gør det ikke noget, at han først går alene, når han er parat til det. Når man som forældre er meget opmærksom på sit barn på bestemte områder f.eks. som hos jer i forhold til at gå alene (hos andre kan det være spisning), så kan barnet reagere med ikke at gøre det, man gerne vil have det til. Hvis forældrene så kan slappe af og tage det lidt, som det kommer, ”slapper barnet også af” og begynder på tingene (gå eller spise). Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men måske er det også noget, der kan virke for jer og Anton. Sommertiden er at godt tidspunkt at gøre det - med ferie og mere tid i familien - hvor I kan hjælpe ham med det, han har behov for og have tillid til, at han så selv klarer resten. Held og lykke og god sommer! Venlig hilsen Fysioterapeut Hanne Agerholm