Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Skubber, slår og bider 21-08-2007 21:06
By adminadmin Reply
Hej Christina Jørck

Jeg har en søn på 2 1/2 år, født uge 32+4 og som går i dagpleje. Hver morgen herhjemme har vi rolige rutiner, som går rigtig godt. En film i sofaen mens mor bliver færdig, morgenmad og tøj på. Men så går det løs. Han vil ofte ikke af sted til dagplejen og må afledes med alt muligt eller overtales for så lidt gråd som mulig.

Så ankommer vi til dagplejen. Hvis jeg ikke holder ham fast, styrter han ind og starter med at skubbe, slå eller bide - og for mig at se - et tilfældigt af de andre børn. Jeg bærer ham derfor tit ind og sætter ham først, når jeg atter har afledt ham eller prøver at sætte ham i gang med en aktivitet. Jeg taler herefter kort med dagplejeren, siger farvel til ham ved at sige, jeg skal på arbejde og kommer og henter ham igen. Så starter gråden. Jeg må ikke gå, han holder mig fast og vil have, jeg skal blive, eller han skal med. Dagplejeren får ham grædende i armene og afleder ham med at se på fugle. Hun siger, at herefter går det godt. At græde, når jeg går, har stort set altid stået på (godt et år), men det er blevet forværret jo ældre.

Morgenerne kræver en masse energi af mig, og jeg ta´r ulykkelig af sted på arbejde. I løbet af dagen har min søn også konflikter. Han er tit selv i gang med en leg, og når et andet barn opsøger ham for leg, bliver han voldelig igen for at sige: ”bliv væk fra mig” (tror jeg). Det kan dog lykkes at lege med ét andet barn i kortere tid, men kommer endnu et, går det galt igen. Når de er mange børn samlet, trækker han sig ofte og leger med sig selv. Dagplejeren behandler ham som alle andre børn og jeg tror ikke han forstår hendes budskaber. Han slår i øvrigt også voksne, såsom mormor mv., hvis de kommer til ham og ikke omvendt. Iflg. mormor er det ingenting, når jeg ikke er der.

Hvori ligger hans frustration, og hvad skal jeg fokusere på? Hjemme er der ingen problemer. Jeg mener, jeg "slipper" ham og ikke omvendt. Jeg vil gerne overflytte ham til en integreret institution, hvor der er flere pædagogiske værktøjer, men tror, han får det svært i den store mængde.

Med venlig hilsen
og på forhånd tak for svaret

Lise Lotte Schmidt
 
Svar 21-08-2007 21:12
By adminadmin Reply
Kære Lise Lotte

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din søn. Det er hårdt at opleve, at ens barn bliver ked af det og ikke trives. Som forældre kan man nemt komme til at føle sig magtesløs.

Samtidig synes jeg, du beskriver en del ting, som peger i en mere positiv retning. F.eks. at der ikke umiddelbart er problemer derhjemme, samt at I har nogle gode rutiner, som I begge trives ved. Derudover kunne det, ud fra din beskrivelse, lyde, som om der angiveligt heller ikke er de store problemer i løbet af dagen i dagplejen. Du har en fornemmelse af, at din søns dagplejemor ikke forstår ham, og derfor ikke behandler ham hensigtsmæssigt, men det fremgår ikke helt, hvorledes dette giver sig udslag. Jeg tror, det vil være en god ide, at du tager initiativ til en samtale med dagplejemoderen, med det formål at du kan få en bedre fornemmelse af, hvilke ting der rent faktisk fungerer godt og mindre godt i løbet af dagen – hvordan er samspillet med de andre børn, i hvilke situationer frustreres han, og i hvilke går det bedre osv. Samtidig er det vigtigt, at du får fortalt dag¬pleje¬moderen om din oplevelse af din søn og hans behov. Dette vil sandsynligvis være et skridt på vejen til, at I får en mere ensartet forståelse af din søn, og at du ikke på samme måde føler, at han bli¬ver misforstået, eller at I taler forbi hinanden.

Du skriver, at din søn i løbet af dagen har konflikter med andre børn og bliver voldelig. Det fremgår ikke, om det er episoder, som du har fået refereret fra andre, f.eks. dagplejen, eller om det er episod¬er, som du selv har observeret, f.eks. når I har besøg af andre børn derhjemme. Men når konfronta¬tion¬erne sker, er det vigtigt som voksen at gribe ind og stoppe den voldelige adfærd og fjerne ham fra situationen, f.eks. vha. 2 minutters time out, hvor man forinden fortæller ham, at man ikke må slå (time out minutterne må ikke overskride barnets alder). Derudover er det vigtigt ikke at give ham yderligere opmærksomhed på den negative adfærd, hverken af negativ eller positiv art. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt aktivt at forstærke hans positive leg med andre ved at give ham meget positiv opmærksomhed/ros for dette.

Når dette er sagt, kunne det også tyde på, at din søn har svært ved at håndtere at skulle forholde sig til mange mennesker på en gang, sandsynligvis fordi han har lidt svært ved at overskue, når der sker for meget omkring ham. Dette er noget, man ikke sjældent ser hos for tidligt fødte børn. Du har sand¬synligvis ret i, at han umiddelbart fungerer bedst i små grupper, ligesom han leger bedst med én ad gangen. Derudover er det vigtigt at lytte til hans signaler og f.eks. acceptere, at han indimellem har brug for at lege alene. Det kan bl.a. være en måde at mindske mængden af forstyrrende stimuli på og give sig selv lidt ro. Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, hvis denne ”trækken sig” bliver for fremtrædende, og f.eks. være mere aktiv i forhold til at invitere ham til at være med i leg og andet socialt samspil samt støtte ham heri. Endvidere er det vigtigt at afklare, om ”trækken sig” adfærden også viser sig i dagplejen og i givet fald i hvilken grad.

Denne type adfærd er noget, man som regel er opmærksom på i dagpleje- og institutionsregi, hvis adfærden når et problematisk niveau.

Med hensyn til hans tendens til at slå på mormor og andre, der henvender sig til ham, vil det sand¬syn¬lig¬vis kunne hjælpe, hvis du/I lader din søn være den, der tager initiativ til fysisk kontakt. I skal selvfølgelig være aktive med hensyn til mundtligt at invitere ham til kontakt, f.eks. at komme over og få et knus, lege osv. Fordelen herved vil være, at man kan undgå, at kontakten bliver for over¬væld¬ende for din søn.

Din søns modvilje mod at komme i dagpleje, og i det hele taget at skulle skilles fra dig, kunne tyde på, at har en vis grad af såkaldt separationsangst. Dette er ikke et unormalt fænomen hos for tidligt fødte børn. Der kan være flere grunde til dette, bl.a. at barnet i sig selv er mere sårbart, og at de ofte voldsomme begivenheder omkring fødsel og efterforløb har gjort tilknytningen mellem forælder og barn mere sårbar. Der er ofte tale om en proces, som gensidigt forstærkes, i og med at forælderen selvfølgelig bliver ked af det og bekymret, når barnet bliver ked af det ved adskillelse, og barnet samtidig bliver forstærket i sin angst, når forælderen så bliver ked af det og har svært ved at forlade barnet. At ændre på dette er en svær proces for såvel forælder som barn, men en måde at begynde denne proces på kunne være at forsøge at forbinde det at skulle i dagpleje eller institution med så mange positive ting som muligt for barnet. Derudover kan man gøre afskeden i dagplejen positiv og så lidt langstrakt som muligt. Ud fra din beskrivelse kunne det lyde som om, du tager afsked med ham i hvert fald 2 gange. Prøv at sætte det ned til én gang. F.eks. ved at sige på gensyn og forlade dagplejen umiddelbart efter at du har fået ham i gang med en leg. Hvis der er behov for at tale med dagplejemoderen, kan dette evt. gøres over telefonen, eller om eftermiddagen når du henter ham.
Prøv også at lægge mærke til, om der er andre afskedssituationer, som han har nemmere ved at tackle og undersøg, hvilke positive karakteristika disse situationer har. Du vil eventuelt kunne overføre disse positive ting til andre adskillelsessituationer. Endelig vil det, hvis din søns modvilje mod at komme i dagpleje ikke er konsekvent, være en god ide, at du prøver at være opmærksom på, om der er nogle ting, der stresser ham derhjemme, idet eventuelle stressfaktorer kan være med til at gøre adskil¬lelsen særlig svær.

Hvad angår dine overvejelser om at flytte ham til en integreret institution, tror jeg, at dette vil være en god idé, idet han jo snart har alderen til at starte i børnehave. Med hensyn til din bekymring angående store grupper, synes jeg, at du, i forbindelse med en eventuel flytning, skal fortælle den pågældende institution om din søn, og hvad du oplever som hans styrker og svagheder, men derudover, i første omgang, lader det være op til institutionens personale at lære ham at kende og vurdere, om der eventuelt er brug for specielle tiltag.

Med venlig hilsen
Christina Jørck
Psykolog