Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Sansesart pige i børnehave 12-11-2007 12:46
By adminadmin Reply
Hej Lisbeth

Vores 3½ årlige datter Emma (født uge 32), er lige startet i børnehave d. 1/9. Hun har altid været meget sansesart.

Hun har været helt ”nede med flaget” flere gange, men værst da hun efter en juleaften, da hun var 6 mdr., ikke sov og spiste i 14 dage. Sygehuset mente, at det kunne være stress oven på julen og vi blev ”isoleret” i 4 mdr. Ingen fjernsyn eller radio der kørte i baggrunden, ingen lys og helst ingen besøg. Det hjalp meget, men det var stadig svært for hende at bearbejde tingene.

Da hun var 1½ år, mente vi, at nu skulle hun i dagpleje, det gik også okay. Hun havde mange problemer med spisning og søvn og var meget hysterisk hjemme. I dagplejen tog de hensyn til hende og lod være med at stoppe op på ture og snakke med andre dagplejere, og stille og roligt fik vi kørt hende ind i dagplejen. Efter 1 år var hun på næsten ”fuld tid” i 4 dage og halv tid om fredagen. Efter et par måneder begyndte hun at sove meget dårligt, græd i søvne og sov ca. 20 min ad gangen, hvorefter vi brugte en time på at trøste hende for at starte forfra 20 min. senere. Det gjorde vi hver nat i ca. 6 mdr.

En dag ringede dagplejen og fortalte, at Emma ikke kunne stå på sine ben. Hun valgte at kravle i stedet for at gå. Hun fik taget røntgenbilleder, men der var ikke noget at komme efter der. Dette varede et par dage, og vi tror, at hun var så stresset, at hun ikke kunne overskue at gå. En uge senere begyndte hun at gøre skade på sig selv. Hun slog hovedet ind i væggen, hvis hun blev frustreret og ked af det. Hun bed sig selv, hvis hun fx ikke kunne få puslespilsbrikken til at ligge, hvor den skulle. Hun begyndte at have feber dagligt, og vi blev enige med kommunen om at tage hende hjem i 2 mdr. Hun stoppede heldigvis med at gøre skade på sig selv, og langsomt fik vi kørt hende i dagpleje 4 timer om dagen. Søvnen gik også bedre. Hun vågnede ca. 6 gange om natten, græd stadig i søvne det meste af natten, men det gik okay. Hun begyndte at komme med i legestue for at forberede hende på at komme i børnehave, og det gik rigtig godt.

Men så startede vi i børnehave.

Emma har fået tildelt 10 støttetimer om ugen, og personalet siger, at hun klarer det godt oppe hos dem og var noget overraskede over, at Emma først sov omkring en 1-2-tiden om natten (og heller ikke fik sin middagslur). Faktisk blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne lægge hende i seng før kl. 1, så hun kunne komme i BH før kl. 10. Jeg måtte jo forklare dem, at det prøvede jeg skam også, men det tog hårdt på Emma at starte. Deres holdning var, at for tidlige fødte børn reagerede med det samme og ville begynde at skrige, hvis det blev for meget. Det gjorde Emma jo ikke, så der var vel ingen problemer. Vi har kørt Emma roligt ind. Første uge 1½ time om dagen og denne uge 4 timer. Emma har været meget ked af det, når vi kom hjem. Hun tror, at de alle sammen er sure på hende, da de ”råber” alle sammen. Og hun vil ikke være der, når de er ”sure” på hende. Vi har prøvet at få hjælp fra børnehaven, da Emma ikke rigtig forstod, når vi forklarede hende, at de ikke var sure, men vi fik at vide, at vi snakkede for meget med hende om det, og det nok skulle komme. I går var støttepædagogen der ikke, da jeg afleverede Emma, og hun blev afleveret til en ”fremmed” pædagog. Da vi kom hjem fra børnehaven, var hun meget ked af det, slog ud efter mig, kastede med alt legetøjet, og da jeg tændte for musikken, så vi kunne danse, begyndte hun at skrige og banke hovedet ind i væggen. Efter hun var faldet til ro, fortalte hun mig, at musikken gjorde ondt i hendes hoved.

Vi har sat hende ned i tid igen, så hun er der 2½ time om dagen og holder en meget struktureret hverdag, hvor hverdagstingene bliver lavet i samme rækkefølge.

Har du nogle råd til, hvordan vi bedst hjælper hende, når hun er så frustreret, hvordan vi får kørt hende ind i børnehvaen uden at presse hende for meget, og hvordan vi får børnehaven til at forstå, at ikke alle præmature børn reagerer med det samme.

Venlig hilsen
Thomas og Dorthe
 
Svar: Sansesart pige i børnehave 12-11-2007 12:48
By adminadmin Reply
Kære Thomas og Dorthe

Tak for jeres mail. I fortæller om jeres Emma, der altid har været sansesart. I beskriver hendes stærke og tydelige reaktioner, når tingene bliver for meget for hende, for uoverskueligt eller ikke er rart. I har været lydhøre og gode til at tilpasse jer.

Jeg anbefaler jer, at I fortsætter med at give Emma den struktur, genkendelighed og tryghed i hverdagen, som I er så gode til. I skal holde fast i de konkrete ting, der virker i dagligdagen. I kan i en periode skrive ned hver dag det, I oplever hhv. virker godt for Emma og det, hun reagerer negativt på. Dette kan gøre det mere tydeligt for jer, hvad I kan gøre mere af, og hvad I kan begrænse. Et konkret eksempel (en mulighed) kunne være, at I indgik en aftale med børnehaven om, at I, hvis der er sygdom blandt Emmas primære pædagoger, fik besked om det, sådan at I enten kunne forberede hende på det eller kunne beholde hende hjemme og dermed sikre, at hun kun kommer derhen, når der er personale, som hun er helt tryg ved, til at tage hånd om hende.

I forhold til følsomme børn, der har særlig brug for struktur, er der viden om, at brug af piktogrammer (billeder) og farver kan være en god hjælp til at forberede barnet. I kan udarbejde et ugeskema for Emma med bestemte billeder og bestemte farver, der viser hende, hvad der skal foregå på bestemte tidspunkter/dage.

I forhold til samarbejdet med børnehaven skal I måske tage udgangspunkt i helt konkrete episoder/forhold omkring Emma og få nogle aftaler i hus, der støtter Emma i det, der er godt for hende og begrænser det, der er mindre godt. Måske er det bedste samarbejde for jer, at de i fællesskab med jer gør de ting, der i hverdagen hjælper Emma, snarere end at det er der, I skal hente forståelse for og indsigt i jeres bekymringer og ikke helt nemme situation som familie.

Såfremt I nu eller senere får brug for yderligere hjælp, anbefaler jeg jer, at I går til egen læge og får en henvisning til en børnepsykiatrisk undersøgelse. I så fald synes jeg, I skal bede egen læge om at medsende jeres klare beskrivelse af Emma. Almindeligvis vil I da efterfølgende blive indkaldt til en visitationssamtale. Jeg oplever, at det er almindeligt, at forældre kan blive forskrækkede ved tanken om inddragelse af børnepsykiatrien, men det er der, I vil kunne finde viden og kompetencer til at undersøge, vurdere og anbefale videre hjælp.

Med venlig hilsen
Lisbeth M. Gath
Cand.psych., aut. psykolog