Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Skift til specialskole? 07-01-2008 13:30
By adminadmin Reply
Kære DPF fagpanel

Ja, jeg har ikke været god til at anvende muligheden for at henvende mig, selv om jeg har været medlem af foreningen fra starten af.

Vi er forældre til en pige (født 30 + 6) på nu 13 år. Hun har hele vejen igennem haft problemer både motorisk, psykisk, sprogligt m.m. Jeg har altid interesseret mig meget for emnet og læst meget for at have en god viden mht. at være forældre til en for tidligt født.

Hun var sen til at gå (22 mdr.), og da hun endelig begyndte at gå, ryddede hun op og lagde alt på plads, hvilket jeg godt var klar over ikke er alderssvarende. Men mange mente, at det skulle jeg bare nyde ...

Jeg havde forlænget barsel og forældreorlov, hun kom i privat dagpleje som 14 mdr. og havde sine bedsteforældre eller sin mor, når dagplejemoderen havde fri. HUN HAR ALDRIG PRØVET ANDET. Jeg fik talepædagog på hende omkring 4 års alderen. Han fik hende i børnehave, da han mente, det ville gavne hende både socialt og sprogligt. Ved at det var en delvis friplads, er der en masse notater derfra (som jeg har en kopi af). Allerede dengang legede hun ved siden af de andre. Hun accepterede at være der, men viste aldrig meget glæde ved det. I dag kan jeg sagtens se, at det var for stort og uoverskueligt. Ved test af en skolepsykolog blev vi rådet til at vente med at sende hende i skole. Vi ville gerne vente - men en af pædagogerne ville, at hun skulle af sted pga. sin størrelse. Hun var stor af at være født for tidligt. I børnehaven var der tilknyttet en ergoterapeut, som kom og gav pædagogerne nogle øvelser, som de skulle træne med hende.

Hun kom i skole (børnehaveklasse), da hun var knap 7½, det var en stor mundfuld for hende. Efter ca. to uger tog vi hende ud af SFO, da det var for meget for hende ovenpå at have været i skole. Vi fandt en reservebedstemor, som havde hende tre dage i ugen, og så trådte hendes egne bedsteforældre til de sidste to dage hver uge. Jeg kan og kunne selv vælge mine fridage og har på den måde gået ind og aflastet de andre.

Jeg fik hende startet op med støttepædagog, som blev fjernet efter det første år. Jeg har sagt ja til alt, hvad skolen har tilbudt af ekstra læse-, stave- og sågar matematik. I børnehaveklassen er der tilbud om en time ekstra motorisk træning efter skole, og det var hun også med til. Jeg har aldrig lagt skjul på, at hun havde brug for hjælp, men fik gang på gang at vide, at det nok skulle gå. Det var, som om skolen ikke ville høre. Slet ikke hvis jeg begyndte at nævne ordet for tidligt født.

For 5 år siden var vi første gang omkring børnepsyk. Vi blev henvist til en psykiater, men han vurderede, at der ikke var noget i vejen. (Som 9 årig begyndte hun at snakke om, at hun gerne ville dø) Hendes selvværd har altid været meget lille, og hun har førhen altid været utryg ved forandringer. Her i foråret/ sommer var hun igen inde omkring børnepsyk., og denne gang kunne de ikke forstå, at det ikke var blevet opdaget noget før. Hun fik diagnosen NLD/autisme og ADD/ADHD. Hun kom på Ritalin, og det har givet en enorm effekt. Hun har fået ro i "sjælen".

Oveni i alt dette viste det sig, at der var planer om, at hun skulle i specialklasse ca. 25-30 km herfra. Vi som forældre tør ikke at flytte med hende, da hun er MEGET sårbar. Vi har udtrykt ønske om, at hun får den mulige hjælp, hvor hun er, og så kan blive i vante rammer, da hun som sagt har det bedst med det, hun kender. Jeg har forklaret hende fordelene ved en specialklasse, men hun ønsker at være, hvor hun er. Og da hun er så gammel, mener jeg også, at man skal lytte til hende og ikke bare handle hen over hovedet på hende. Vi synes også, at det er en risikabel alder at flytte hende, da hun er godt henne i puberteten. Hun er fuldt udviklet og kan ikke altid forstå, at hun snart bliver 14.

Hvilke "ønsker kan vi stille til skolen" og hvad kan vi gøre for at hjælpe hende på vej socialt, da jeg fornemmer, at klasselæreren ikke tror, det kan lade sig gøre at få de andre til at "godkende" hende (klassen ved ingenting). Hun har selv her for 3 uger siden udtrykt ønske om, at hun gerne vil noget mere i kontakt med de andre børn (hun går i 6. klasse). Er det forkert som forældre at lytte til sine fornemmelser, da jeg tidligere har haft ret? Motorisk har hun gået til fys. motorisk træning i 3½ år, og kan nu sidde på den store motionsbold. Jeg har søgt om tabt arbejdsfortjeneste, da jeg dagligt støtter hende mht. lektier og med at lære at klare sig selv i hverdagen. Hun er utrolig dygtig med sine hænder, men har det svært bogligt.

Med venlig hilsen
Sonja Bæk

 
Re: Skift til specialskole? 07-01-2008 13:30
By adminadmin Reply
Kære Sonja Bæk

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at tage stilling til muligheden for specialskole og de risici, som der altid er forbundet med at træffe nye valg for sit barn. Det er sent i din datters liv, at der er lavet en samlet undersøgelse og en samlet hjælpeforanstaltning, og du har jo gjort det godt for hende ved at følge dine overbevisninger og finde den bedste støtte til hende indtil nu.

Men jeg synes , at du skal tage imod tilbuddet om specialskole og bede om en prøveperiode på f.eks. 14 dage. Som udgangspunkt vil børn ikke skifte skole, heller ikke selv om de har det svært der, hvor de aktuelt går i skole. Du må beslutte for din datter, at hun skal prøve at gå i den nye skole, og at der skal være meget vigtige grunde til, at hun ikke skal gå der. Det er ikke en helt " frit-valg"- prøve-periode, men alligevel en periode, hvor du, sammen med din datter, kan undersøge det nye miljø og den støtte, der er der. Der skal være tungtvejende årsager til, at I ikke tager imod tilbuddet, men din datter og du skal have en god fornemmelse for stedet, og de skal som professionelle være i stand til at gøre hende og dig som mor trygge ved, at det er et godt sted - dette siger nemlig også noget om holdningen og evnen til at samarbejde for specialskolens vedkommende.

Du skriver, at der i den nuværende skole ikke er så megen forståelse blandt de andre børn for din datter, så hun er ikke så knyttet til de andre børn, går jeg ud fra.
De diagnoser, som din datter har, tyder jo på kontaktvanskeligheder i autisme-området og alvorlige koncentrationsvanskeligheder samt vanskeligheder med at styre impulser. Hvis din datter skal have et godt udbytte af undervisningen, skal hun have megen støtte, uanset hvor hun skal gå, og det kan være svært at få i en almindelig folkeskole, men er en integreret del af en specialskole. Dette er for mig at se - sammen med det sociale perspektiv- den vigtigste grund til, at din datter bør skifte skole.

Du skriver, at der er ca. 25 km i afstand til den nye skole. Får hun taxa-ordning, eller er det nemt med en bus eller sådan? Det er vigtigt at få styr på, så den belastning bliver så lille som muligt.

Hvis det skulle vise sig, at det ikke går med specialskolen, kan der eventuelt være andre muligheder, f.eks. kan jeres kommune købe pladser i en anden kommune. Man skal ikke give op, men forlange det bedste for sit barn, således som du som mor har gjort hidtil.

Held og lykke med det hele!

Venlig hilsen
Anette Albeck, specialist og supervisor i børnepsykologi