Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Hjælp til at komme videre 13-01-2008 15:13
By adminadmin Reply
Jeg er mormor til en pige, der er født 27/1 2000, som det man kalder ”Small for date” med en vægt på ca. 1800 g, længde 43 cm. Hun blev født ved kejsersnit på grund af manglende næring, ca.1 mdr. før termin og fik c-pap i kuvøsen ca. et døgn.

Det har været en lang og trang vej de første leveår med en del sygdom, som dog er et overstået kapitel, men så stiftede familien bekendtskab med vuggestuen, og så startede problemerne med, at man mente, at barnet – I en alder af knapt tre år - var autist. Det skal siges, at hun var et nemt barn, men også meget forsigtig. Det har dog siden ændret sig. Man fik PPR ind i billedet (uha), og så er det ellers gået slag i slag siden. Hun vantrivedes i vuggestuen og blev på foranledning af en fra amtet, der har tilsyn med vuggestuer samt børnehaver, flyttet til en lille børnehave for at føle sig mere tryg. Der var bare også børn med handicap, og det gav jo en begrænsning i stimuli, når man selv er forsigtig.

På grund af gisninger om både det ene og det andet blev barnet undersøgt i børnepsykiatrien, og er ikke autist, men det er ikke slut endnu, for nu er hun startet i en specialskole, da forældrene ikke mente, hun var moden nok. Nu er det så, det store problem opstår, for her arbejder man ud fra teorien om, at hun har en hjerneskade, sådan er det bare. Der findes masser af kedelige rapporter, som kan gøre forældrene trist til mode.

Der kan skrives meget om dette dejlige barnebarn, men det, jeg gerne vil bede om, er rådgivning, så vi kan mane spøgelser til jorden eller få sat ord på nogle ting, for alt andet er rædselsfuldt at blive ved med at høre på. Vi ved godt, der måske er senfølger, men det er jo ikke lig med en diagnose, som man jo har så travlt med hæfte på børn nu om dage. Pigen har udviklet sig meget de sidste par år, og uden at have forstand på det vil jeg kalde det udviklingsforsinket.´

Findes der et sted, hvor der kan hentes hjælp, så alle kan komme videre?

På forhånd tak
Mormor
 
Re: Hjælp til at komme videre 13-01-2008 15:15
By adminadmin Reply
Kære Mormor

Jeg kan godt forstå, at det er belastende, at der i systemet er så megen focus på dit barnebarns vanskeligheder. Jeg er som psykolog med mange års erfaring enig med dig i, at man ofte er for hurtigt ude med diagnoser, og at det er blevet almindeligt, at mange professionelle kommer til at focusere for meget på, om der mon er tale om en diagnose frem for at se på selve barnet som et individ.

Du skriver, at dit barnebarn er på en specialskole, fordi man mener, hun har en hjerneskade, og at du mener, at hun er forsinket i udvikling pga. en vanskelig start i livet. Begge dele kan faktisk være rigtigt på een gang, idet en hjerneskade kan være grunden til forsinkelser i udviklingen på en eller flere måder. Udtrykket "hjerneskade" er i sig selv skræmmende, men i dag ved man faktisk så meget om hjernen, at man vælger at bruge betegnelsen "hjerneskade" som en overordnet betegnelse for flere vanskeligheder, som kan være f.eks. koncentrationsbesvær, impulsstyret adfærd, vanskeligheder ved at forstå sociale sammenhænge. Du skriver ikke nærmere, hvad dit barnebarns vanskeligheder mere nøje består i, men måske er det noget i den retning, og måske kan man på et senere tidspunkt mere præcist indkredse hendes vanskeligheder og evt. diagnosticere igen på et mere konkret grundlag end tidligere.

Selve det at være forsinket i udvikling gør det nødvendigt med særlig hjælp og støtte under alle omstændigheder. Der kan være op til 28 børn i en klasse, og der er mange faktorer at tage højde for, f.eks. mange kulturer og sprog sammen og sociale vanskeligheder. En lærer kan ikke få en klasse til at fungere, uden der gives særlig støtte til børn, hvorom man før skolestart ved - som i dit barnebarns tilfælde - at der er tale om et barn med særlige behov. Du skriver, at hun var i børnehave med små grupper, det er nok fortsat bedst for hende med små grupper og tæt voksenkontakt, og det kan man ikke tilgodese i en almindelig klasse.

Jeg synes, at du og forældrene skal prøve at få et godt samarbejde med specialskolen og se på pigens trivsel. Hvis hun har det godt og udvikler sig, så er det et godt valg for hende. Hvis ikke, så må forældrene naturligvis - som i alle andre tilfælde - finde en anden mulighed for hende. Der findes altid flere muligheder, alle børn har ret til et godt skoleliv.

Jeg synes, du skal prøve at falde til ro og nyde dit barnebarn og dele din glæde med forældrene ved at tale om, hvor dejlig hun er, og frem for alt vise hende selv, at I elsker hende. Hvis alt går vel, så skal hun ikke gennem flere visiteringer og undersøgelser foreløbig. På en specialskole har man forståelse for børn med vanskeligheder og for at se deres styrkesider, så I vil forhåbentlig høre mere om pigens stærke sider og gode muligheder i fremtiden.

Venlig hilsen
Anette Albeck, børnepsykolog