Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Overpylret eller senfølger? 16-02-2008 08:52
By adminadmin Reply

Min datter blev født i uge 34 + 3 i sep 2005. Alt gik fint og hun var ikke i kuvøse. vi var 12 dage på sygehuset indtil amningen gik fint. Vi var selv lidt ekstra bekymrede fordi hun var for tidligt født og hun havde brug for mere ro og tryghed. Men omverden så hende jo ikke som for tidligt født for hun havde det jo godt og var jo stor 2500 gr.

Hun har været med udviklingsmæssigt. Dog lidt sen med sproget, men det hjalp da hun fik dræn i. Mange har set os, især mig, som en pylret og overbekymret forældre.
Hun har altid været meget følsom og bange for nye ting, fremmede. og efter hun blev 1 1/2 panisk når hun skal til lægen, ørelæge. og skal altid forderedes grundigt inden vi skal noget.

Fordi jeg kigger på denne hjemme side nu er at vi er flyttet og hun har fået en lillebror. to store forandringer. Det er selvfølgelig i sig selv nok til at hun er ekstra pylret og er begyndt at blive bange for lyde, at vi går fra hende, hun vil ikke sove om aftnen og til middag... men efter 2 mdr. Er jeg begyndt at tænke om der er noget i vejen, eller er vi for pylret har vi været alt for beskyttende.

Hun vil helst være hjemme men elsker at have besøg af folk som hun er tæt på. men det kan være lidt hårdt at hun ikke vil noget fx gymnastik , børnefødselsdag, svømmehallen. Hvis vi er afsted klynger hun sig til os og vil ikke deltage. har hun set det flere gange begynder hun at tø lidt op og vil nogle gange gerne være med. bestemte personer gør hende mere bange fx hendes oldemor. og familien synes vi er for pylret når vi siger at de skal respektere hvis hun ikke vil give knus m.m.
Vi har altid støttet hende i at hun er så følsom og givet hende den tid det tager og gjort meget ud af at forberede hende på alt.

Så læste jeg herinde og pludselig kunne jeg se freja i mange af de indlæg der var på hjemmesiden. at det at hun er så følsom måske har en grund og ast vi har gjort det rigtige.( sundhedsplejsken synes vi skulle stille nogle flere krav til hende at hun skal falde i søvn selv og far ikke skal sove inde ved hende - sådan har det været efter lillebror og flytning)

Mit spørgsmål er så om der også vil være disse følger når hun ikke har været i kuvøse og der ingen problemer var?

Går det over, det med at være så bange og hvordan kan vi hjælpe hende med at blive stærkere? Vi fik aldrig at vide at der kunne komme nogle følger af at hun var født for tidligt men at alt var ok. eller at man kunne kontakte andre forældre til for tidligt fødte.

 

Kærlig hilsen

Charlotte

 
Svar: Overpylret eller senfølger? 16-02-2008 08:53
By adminadmin Reply
Kære Charlotte!

Når man skal se på et lille menneskes liv, skal man altid tage alle faktorer i betragtning- som du allerede så klogt gør.

Når man bliver født for tidligt-selv om man vejer 2500 gram og alt er ok- kan det hos nogle børn ske, at der er en tilbøjelighed til at være mere sart og følsom end andre.Nervesystemet er ikke fuld udviklet og den såkaldte myelinisering, som kan beskrives som en fedthinde rundt om nervefibrene, er ikke komplet. Det kan også beskrives som en isolering, der ligner den, vi kender fra elektriske ledninger. Barnet er altså hypersensitivt i en vis grad.

Dette kan forstærkes af at forældrene - forståeligt nok- beskytter barnet i særlig grad og barnet får således heller ikke altid de nødvendige udfordringer og vedbliver derfor i nogle tilfælde at være sart pga. manglende stimulation. Vi lærer alle af at vise en vis udholdenhed og efterhånden tåle påvirkninger, som i første omgang er os imod.

Nu hvor I er flyttet oghar fået endnu et barn har I selvfølgelig også udfordret jeres lille pige og måske lige til kanten. Derfor er det fint, at I tager højde for situationen og beskytter hende. Men alting har sin tid og du og din mand må overveje, om I synes, jeres datter er ved at være klar til flere udfordringer og dermed mindre beskyttelse i nogle situationer. Tal sammen om det og læg en lille plan for f.eks 2 uger ad gangen og tal så igen sammen om, hvordan det går hende.

På sigt skal hun lære at sove alene, men hun er jo stadig lille og skal i hvert fald sove meget tæt på jer, om ikke nødvendigvis i samme rum. Hun skal jo heller ikke besidde sin far og den lille ny skal ikke besidde dig- I er en familie på 4 personer.
I skal selv finde vejen frem og tænke, at det er godt med gode råd, men I skal selv bede om dem. Familien og andre må respektere jeres valg i forhold til jeres børn, det lyder for mig til, at det kan I godt klare!

Held og lykke med livet!

De bedste hilsner
Anette Albeck, specialist i børnepsykologi