Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Fokus på senfølger 05-05-2008 20:18
By adminadmin Reply

Hej

Jeg er mor til en pige født i uge 25+4. Hun kom til verden på Rigshospitalet og i dagene efter hendes fødsel fik vi mange informationer om, hvad det kunne
betyde for hendes udvikling både kognitivt, socialt, motorisk osv. Det skræmte os meget og i en lang periode gik vi bare og ventede på at nu viste hun tegn
på skader. I dag er hun 3,5 år og har indtil videre udviklet sig fuldkomment normalt.


Men når jeg læser/hører diverse debatter omkring præmature børn er det altid kun deres problemer og skader som tages op, er det helt umuligt at ændre fokus til, at det faktisk kan lade sig gøre at få et normalt barn? Det ville have hjulpet os meget som
forældre, hvis bare en enkelt læge eller anden fagperson havde sagt, at det kunne lade sig gøre...

Mvh H. Rasmussen
 

 
Re: Fokus på senfølger 05-05-2008 20:22
By adminadmin Reply

Jeg er meget enig i er at der er meget stor fokus på risikoen for senfølger af præmatur fødsel. Så meget at fokus til tider forsvinder fra, at det faktisk kan komme igennem det uden mén eller med mén som kan kompenseres for. Det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på de problemer, som man har erfaring for kan opstå, men samtidig er det uhyre vigtigt ikke at tage håbet fra forældrene, hverken på forhånd eller senere hen. At skræmme forældrene kommer man dog meget let til, hvis der kun er fokus på risici. Sandsynligheden for normal udvikling bør også understreges. 


Jeg mener, det er meget vigtigt at have fokus på det individuelle barn og tage udgangspunkt i barnets udvikling og lave en vurdering derudfra, frem for at skræmme sig selv på forhånd. Ingen børn er ens og vil have ressourcer og vanskeligheder af forskellig art. Dette gælder også for tidligt fødte børn. Det er er af stor betydning at forældrene bevarer håbet og troen på at deres børn kan udvikle sig normalt og/eller at de forskellige vanskeligheder kan kompenseres for i større eller mindre grad – og at de støttes i dette fra professionel side.

 


Mange, både forældre og professionelle, har megen fokus på de mulige problemer som følge af præmatur fødsel, dels fordi sandsynligheden for vanskeligheder reelt set er forhøjet og dels fordi det er menneskeligt at forsøge at finde nogle årsagsforklaringer til de problemer man kan opleve hos sit barn. Hvis der opstår vanskeligheder er det derudover af stor betydning at der er skabt forståelse herfor i det offentlige hjælpesystem, så det bliver muligt at få støtte til de relevante hjælpeforanstaltninger.

 


Som nævnt er det essentielt, at man som forældre bevarer håbet på, at ens barn vil udvikle sig normalt samt ved, at chancen herfor faktisk er ganske god. Derudover er det, hvis der viser sig at være større eller mindre skader af motorisk og/eller kognitiv art, mindst sige så vigtigt, at man som forældre forsøger at skabe de bedste muligheder for barnet til at klare sig godt på trods af sine vanskeligheder.

 


Med venlig hilsen

 


Christina Jørck

Psykolog