Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Institutionsskift? 16-06-2008 17:02
By adminadmin Reply

Mads er 3 år. Hen er kommet til verden 7 uger før tid. I den første uge af sin levetid blev han fuldstændig afskåret fra kontakten med mig (mor), da jeg blev alvorligt syg umiddelbart efter forløningen, og overført til Rigshospitalets intensive afdeling. Vi lå derfor ikke på samme hospital.
 

Mads kom i vuggestue da han var 1 å og 3 måneder og i børnehave da han var 3 år(integreret institution).
 

Mads har brug for faste rammer, rutiner, struktur, forudsigelighed, forberedelse på nye ting, nye oplevelser og udfordringer, små grupper, forsigtighed med nye oplevelser/mennesker, nærhed og omsorg. De nævnte hensyn har allerede i vuggestuemiljøet været meget svære at efterkomme, og endnu vanskeligere ved skift til børnehave.
 

Personalet har i de 2 år han har været i institutionen stort set kun oplevet Mads som en stille og utryg dreng der ikke leger med de andre børn. Han skal hele tiden have personalet hos sig. Helst holde en pædagog i hånden hele dagen. Han spørger mange gange om dagen ”mor kommer og henter mig ikke?” Da han ikke kunne tale, græd han eller var ked af det hele dagen.
 

Vi brugte 3 måneder på at vende ham til vuggestuen, og begynder forfra efter hver en lille ferie. Han er ked af det, når han bliver afleveret, og holder ikke op med at være ked af det, når vi er gået. Personalet fortæller at det vare hele dagen. Han har haft meget få gode perioder på de 2 år.
 

Jeg har af og til holdt nogle fridage, hvor jeg har været med ham i institutionen. De gange har personalet udtrykt overraskelse over at Mads kunne tale (dengang han lige havde lært at sige noget, men de ikke viste det i vuggestuen) og senere kunne leje, cykle og rutsche. Personalet kender ham ikke og ved ikke hvad han kan. Han har ikke det overskud der skal til pga. sin utryghed. Personalet er af den opfattelse at det forsinker hans udvikling.
 

Det fylder meget hos ham, at han ikke trives i institutionen. De fleste ord han siger, når han vågner om morgnen er ”Mads skal ikke i børnehave i dag. Vi holder fridag i dag ikke mor.” Når jeg fortæller at han skal af sted, græder han hele morgnen. I weekenden gentager han remsen ”vi holder fridag i dag ikke mor” mange gange. Han kan ikke slippe tanken om at han evt. skal i institutionen. Han er i de sidste 3 måneder blevet afleveret i vuggestuen hver morgen. Af to onder vil han helst være der. De har imidlertid ikke ressourcer til, at han kan være der hele dagen, der kommer derfor en pædagog fra børnehaven, og henter ham kort tid efter.
 

Han er fuldstændig tryg sammen med os som forældre og vi kan stort set udsætte ham for alt. Han er en glad dreng, rigtig godt med sprogligt som motorisk. Kan passes af familie og venner. Leger med andre børne på vejen.
 

Institutionen har gjort alt og prøvet alt gennem de 2 år. De har Mads til debat på hvert et stue- og personalemøde, og mener ikke, de kan tilbyde ham de rammer der skal til.
 

Vi har i går haft samtale med en børnepsykolog fra Kommunen. Hendes umiddelbare bud er, at Mads skal skifte institution til et sted, hvor der ikke er så mange børn.
 

Det er videre hendes opfattelse at Mads’ følelsesmæssige udvikling svarer til et barn på 1 år, og at han har et stort problem med adskillelsesangst fra mig som mor.
 

Hun er meget i tvivl om hvad der er det rigtige for Mads, og vil foretage nogle undersøgelser, inden hun vil komme med et forslag. I den forbindelse har hun spurgt om jeg ville prøve at spørge hos jer, idet i har erfaring med for tidligt fødte børn og følgerne heraf, og idet jeg er medlem af foreningen.
 

På forhånd tak.
 

 

 

Venlig hilsen
 

 

Birgitte

 
Re: Institutionsskift? 16-06-2008 17:03
By adminadmin Reply

Kære Birgitte

Tak for dit spørgsmål ang. din Mads.

Ud fra det du beskriver, tænker jeg I har en dreng, der fungerer derhjemme, en dreng der kan fortælle jer hvordan han har det, hvad han vil og ikke vil. Jeg får indtryk af, at I derhjemme er gode til at skabe struktur og at forberede ham på det han skal. I ser han udvikler sig og udfolder sig i de vante og hjemlige rammer. Det skal I bygge videre på og forsøge at overføre til den del af hans liv, der foregår uden jeres tilstedeværelse.

Eftersom I længe har forsøgt at få tingene til at fungere i institutionen, er jeg enig i at det lyder til han vil kunne have gavn af at skifte insitution til et mindre sted, hvor der er plads og overskud til at kunne være med Mads ud fra nogle af de samme principper om forudsigelighed og struktur, som I bruger derhjemme. Jeg vil umiddelbart anbefale en længere og blød overgang/indkøring i en ny institution, så Mads kan se dig være tryg ved at han er der, at du har det godt med pædagogerne på stedet. Måske over en måned, hvis det kan lade sig gøre for dig.

Det vil være godt, hvis I kan få et tæt samarbejde med den nye institution, for at I kan skabe sammenhæng mellem hjemme og ude. I kan sammen tale om/læggge mærke til nuanceforskellene i hvornår han i løbet af dagen har det ok, mindre godt, dårligt osv. For at finde frem til hvad der kan hjælpe ham og hvad der kræver hensyn og nænsomhed. Det kan være en idé, at at du på forhånd ved hvad der skal ske dagen efter i institutionen og har mulighed for at forberede ham på det.

Omvendt kan de måske også tale om ting de ved I skal hjemme. Det kan også være I kan invitere kammerater med hjem for på den måde at skabe sammenhæng. Hvis Mads kan få lov til at have en ting med hjemmefra, en bamse eller noget andet der er trygt for ham, vil dette måske også kunne medvirke positivt til skabe overgang fra hjemme til institution. Måske I også skal være opmærksomme på hvor lang tid han er i institutionen, og om det har betydning for hans trivsel om han er kortere eller længere tid derhenne. Læg også helt konkret mærke til om der er tidspunkter, hvor det fungerer bedre end andre, at han bliver hhv. hentet og bragt.

I forhold til en psykologisk undersøgelse vil jeg anbefale, at psykologen er nysgerrig og afdækkende i forhold til hvad der fungerer derhjemme og at der kortlægges et samlet billede af Mads både med de ressourcer han har og viser hjemme og med de vanskeligheder, der fremtræder i institutionen. Begge dele er en del af ham. Hav fokus på det der gør, at han udfolder sig og hjemme tør og gør det, han ikke formår i institutionen.

Jeg håber også, du tager lidt hånd også om dine egne reaktioner, om dine tanker og din tvivl om hvordan du bedst hjælper din dreng. Ikke fordi du gør noget galt, men for at sikre dig at du vedbliver at have ressourcer og styrke i en ikke helt nem situation.

Den for tidlige start og jeres adskillelse den første uge lyder voldsom og som en tid, det er vigtig at have fået grundigt talt om. Det er min erfaring, at tidlig adskillelse udover en stor tabs- og afmagtsfølelse også kan skabe bekymring, dårlig samvittighed og en følelse af at svigte sit barn, uanset man ikke har kunnet gøre for det hændte. Når der senere hen som du oplever det, opstår vanskeligheder med ens barn, har følelser og tanker knyttet til den svære tidlige start det med at dukke op igen. Måske du genkender noget af dette. Vi er som mødre naturligt følsommme og sårbare - vi bekymrer os og vil vores børn det bedste og somme tider er livet som mor ikke så lige til eller som vi havde forestillet os.

Jeg håber det bliver et godt og fremadrettet møde. Du er velkommen til at skrive igen efterfølgende.

Mange hilsener
Lisbeth M.Gath
psykolog, specialist i sundhedpsykologi