Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Uro i kroppen 20-06-2008 07:47
By adminadmin Reply

Vi har en datter på 18 mdr. født i uge 27, 650 gram. Ingen kendte
fysiske problemer, men store spise- og regulationsvanskeligheder,
hvorfor vi de sidste 3 mdr. har været indlagt på Mini Q i Glostrup.
Her fokuseres selvfølgelig mest de psykiske vanskeligheder Anna har.
Motorisk er hun fint med, men er et meget hyperaktivt barn. Vi
forsøger, på alle måder, at udsætte Anna for så lidt sansestimuli som
muligt i dagligdagen, men skal på den anden side også leve et normalt
liv med andet barn på 3 år.

Vores spørgsmål omhandler hendes uro i forbindelse med at hun skal
sove. Om aftenen tager det op til 1.5 time at putte hende. Vi
begynder at putte kl 19.30 og har fundet dette tidspunt passende.
Anna sover ca. 2.5 timer i alt om dagen. Hun svøbes i dyne og vugges
i arm. Hele hendes krop - især ben - er i uro og hun sparker og
spjætter i en uendelighed. Såsnart vi slipper hende og ligger hende i
seng, rejser hun sig op i sengen. Vi skal da starte forfra. Vi har
forsøgt kugledyne i 3 mdr. Den havde god beroligende effekt i
starten, men efterhånden synes hun blot det var sjovt at sprake den
af.

I en lang periode har vi tillagt hendes vanskeligheder med at falde
til ro, psykiske årsager, men er nu mere om mere overbesviste om at
det er noget fysisk. Det virker som om hun har myrekryb i hele hendes
krop og virker plaget af det. Det er synd for hende, at hun ikke kan
finde den kropslige ro hun har behov for, når hun nu virker så træt
og gerne vil sove - men hendes krop vil ligesom ikke give efter.
Er der nogle forklaringer på denne uro og er der noget vi kan gøre
anderledes? Vi har engang hørt om muligheden for medicin til at falde
til ro på. Kan det anbefales til et så lille barn?


Venlig hilsen

Neil og Dorte

 
Re: Uro i kroppen 20-06-2008 07:48
By adminadmin Reply

Jeg kender ikke til medicin som er gavnlig til dette formål.

Mange småbørn har svært ved at falde i søvn og i mange familier er dette et
stort problem i perioder. Det som i bedste fald bliver en god rutine med
hyggelige elementer med fysisk kontakt, snak, læsning og måske sang, bliver
i værste fald til lange serier af konflikter og frustrationer.


Man kender det måske fra sig selv: forskellen på at lægge sig passende
fysisk træt, men ro i sindet over en god dag der er gået og en stille
forventning om en god ny dag der skal komme og så at lægge sig, måske
overtræt, med uløste opgaver i tankerne, og truslen om en svær dag i morgen
og visheden om hvor umuligt det hele bliver hvis ikke man får sovet
ordentligt og må stå op træt og uoplagt.


Hvordan kan det oversættes til et lille barn? Først og fremmest skal
forældrene være rimeligt enige om hvor grænserne går. Jeg går ud fra at hun
er 18 mdr regnet efter fødselsdagen, dvs nærmere 14 mdr i forhold til det
tidspunkt hun skulle være født. I så fald er hun vel næppe endnu blevet
bevidst om at hun vil have sin egen vilje, men det skal nok snart komme.
Selvom det er vigtigt at børn oplever at de kan få noget som det vil, er
det også vigtigt at de oplever at der er nogle rammer som ikke kan flyttes.
Dvs I skal blive enige om hvad der skal til for at I tolker hendes
reaktioner som sygdom eller som noget hun lider under eller kan tage skade
af. Hvis I mener at hendes uro er af fysisk art kommer I ikke uden om at
konsultere en børneneurolog, enten på børneafdelingen eller en
privatpraktiserende speciallæge.


Hvis I igen kommer til at mene at problemet er psykisk og at det kan være
gavnligt at få faste rutiner skal de udvikles gradvist. Brug gerne flere
måneder, bare det går den rigtige vej. Skriv ned og tal med hinanden om det
med jævne mellemrum. Find en fagperson som kan støtte Jer undervejs.


Mange hilsner
Gorm