Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Lydfølsomhed? 19-08-2008 22:04
By adminadmin Reply

Hej!

 

 

Jeg er interesseret i at vide hvad symtomerne på lydfølsomhed er?

 

Jeg har en dejlig datter på 6 1/2 mdr. som er født 5 uger for tidligt. Hun bliver forskrækket over den mindste lille lyd og reagerer meget stærkt på f.eks. musik. Kan hun være lydfølsom? Og i så fald - hvilke forholdsregler skal man tage? Skal vi undgå musik, larmende gader o.lign helt? Kan vi få hende undersøgt for lydfølsomhed?

 

 

På forhånd tak,

Heidi

 

 
Re: Lydfølsomhed? 19-08-2008 22:07
By adminadmin Reply

Man kan altid blive undersøgt af en øre/næse/halsspecialist, hvis man mener at der er noget som ikke er som det skal være. Det kunne være godt for jeres lille datter, så I evt. kan udelukke problemer med hørelsen; at hun er lydfølsom.


Hvordan reagerer hun når hun hører en lyd, som hun ikke bliver bange for? Eller når hun hører en lyd, som er for høj? Søger hun efter lyden ved at dreje hovedet for at kunne se hvor den kommer fra og hvad det er der frembringer lyden? Hvis hun ikke gør det, så kan det være et spørgsmål om at hun skal have hjælp til at lære sammenhæng mellem lyden og det der fremkalder lyden.


I kan ved at bruge en rangle der giver en meget svag lyd, starte med at frembringe lyden i jeres datters synsfelt og så ganske langsomt føre den lidt til den ene side og se om hun følger den med øjnene uden at blive bange. Ved alt der giver lyd, så vis hende det og frembring lyden fra genstanden mens hun ser på det.


For at skåne hende for alt for mange lyde, kan I til at starte med evt. give hende høreværn på; f.eks. når hun ligger for sig selv. Jeg synes det er en bedre ide end at holde jer væk fra alt hvad der larmer.


Har hun ligget i kuvøse? Har hun hørt musik som nyfødt? Det er ikke alting et for tidligt født barn er parat til.


Jeg håber dette kan hjælpe jer lidt på vej. I er meget velkomne til at henvende jer igen. I ønskes held og lykke med jeres lille datter.

 

Med venlig hilsen

 

Jette Jacobsen