Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Vil ikke i børnehave 06-10-2008 21:31
By adminadmin Reply

Jeg skriver til dig efter jeg har læst nogle af dine svar på spørgsmål på Præmaturforeningens hjemmeside. Jeg har en søn på 6 1/2 år .Han er født i uge 26. Han har været indlagt 4 måneder af sin første leve tid .Har haft en del lungeproblemer som astma. Har fået lukket en ductus ved hjertet da han var 2 1/2 år. Han har gået i en dagpleje hvor han talte for to børn fra han var 2-4 år .Han starte i børnehave på sin 4 års fødselsdag.

Han har været glad for at gå i børnehave. Han er ikke en dreng der siger meget i børnehaven men leger med mange af børnene og har ikke svært ved at finde legekammerater. Han er ikke meget for at se pædagoerne i øjnene ved samtale og snakker meget lavt hvis han skal sige noget i en større forsamling.Hans far og jeg blev skilt for 1 1/2 år siden. Han bor hos en uge af gangen det fungerer fint. Han er glad for at være begge steder men siger tit det er svært at bo 2 steder og at vi skal flytte hjem til far igen.

 

Han har det sidste stykke tid været ked af det om morgnene når han skal i børnehave. I fredags gik det helt galt han satte sig op i sengen og bed i sine hænder og slog sig i hoved, og til sidst rejste han sig op og slog hoved ind i væggen. Han sagde han heller ville slås ihjel end i børnehave. Jeg blev helt forskrækket og ked af at han sagde sådan nogen store ord... Han fik lov at være hos sin mormor den dag. Når jeg spørger ham hvorfor han ikke vil i børnehave siger han der er for mange børn og de larmer meget, og at han bliver træt i hoved.

Vi skal til samtale i børnehaven på torsdag og de snakker om evt at sætte en psykolog på ham. Tror du han er stresset? Og har du nogen forslag til hvad vi kan gøre eller hvilke måder vi kan hjælpe ham på?
 

Med venlig hilsen
Grit

 
Re: Vil ikke i børnehave 06-10-2008 21:33
By adminadmin Reply

Kære Grit

Tak for dit spørgsmål.

Du begynder med at beskrive hvordan din dreng har haft en meget svær
start på livet, og at han har sine sårbare sider. Aktuelt står du med
din dreng, der ikke vil i børnehave, fordi som han siger, der er for
mange børn, for meget larm, og han bliver træt i sit hoved. Det er
godt han får beskrevet, hvordan han har det, og det er vigtigt som
jeg fornemmer, at I tager det alvorligt. Jeg kan godt forstå, hvis du
bliver forskrækket, når han bruger så stærke vendinger, som han gør.

I må prøve at gennemgå de mulige forskellige faktorer, der kan
belaste ham. Det er et godt sted at starte, at I skal til møde i
børnehaven. Her kan I drøfte dels jeres og dels deres oplevelser af
ham. Især vil I kunne få besked, om der for nylig er sket noget
særligt i børnehaven, som kunne have øget uroen, og om de oplever ham
forandret. Jo mere konkret du kan spørge, jo mere nuanceret et
billede kan du få af hans hverdag derhenne. Spørgsmål kunne være om
de ser han udtrættes i løbet af dagen, om der er forskel på hvordan
han trives om de er inde eller ude, ligesom du kan høre, om der er
noget han selv gøre, når han bliver træt i sit hoved som han siger,
om han han skærme sig/blive skærmet? Ud fra det I finder frem til,
kan I måske justere på ting i hans hverdag, som kan lette ham. Det
kan være han har brug for øget grad af struktur som giver tryghed,
øget opmærksomhed i bestemte situationer, skal han være kortere tid i
børnehaven ?.... Det er vigtigt, I sammen prøver at tage hans
perspektiv, forestille jer hvad I helt konkret i hverdagen kan gøre
for at imødekomme ham. Både hjemme og i børnehaven. Det er vigtigt, I
som forældre stiller jer det spørgsmål hver især: hvad kan jeg gøre
her og nu, som kan hjælpe ham, gøre ham mere tryg, skabe hygge og
nærvær i hverdagen.

Du nævner også hans reaktioner på skilsmissen. Det er vigtigt, at I
er lydhøre og forstående over for hvor svært, det er for ham at bo to
steder. Som barn er det muligt at være belastet af de mange skift,
uanset han trives hos både mor og far. Jeg er klar over dette er et
område, som er sårbart for jer alle, men I er som udgangspunkt nødt
til at se bredt på hvad der kan belaste jeres dreng.

Hvis jeres dreng fortsætter med at have det så svært, vil jeg
anbefale jer at søge rådgivning i enten PPR eller børnepsykiatrisk
regi. Her kan såvel hans svære start som mere specifikke forhold
medtænkes i forståelsen af ham og dermed også i de anbefalinger I
måtte få.

Med venlig hilsen

Lisbeth M. Gath
Aut. psykolog, specialist i sundhedspykologi