Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

10 mdr. og senudvikling 06-11-2008 15:59
By adminadmin Reply

Min søn er født 34+1 og har siden han blev født, været i den meget sene ende med stort set alt. Jeg er lidt bekymret for hans balanceevne. Han er 10½ måned og når jeg kigger på eller hører om andre børn på hans terminsalder (9 måneder) kan jeg se/høre at de alle rejser sig op ad ting og går skridt ved et bord osv. Min søn, gør slet ikke tegn til at rejse sig op. Han kravler heller ikke, men møffer sig frem. Er det noget du synes jeg bør få undersøgt nærmere?

 

Mvh Matilde
 

 
Re: 10 mdr. og senudvikling 06-11-2008 16:03
By adminadmin Reply

Kære Mathilde,
 

Først skal du vide at der er stor forskel på børns udviklingtempo: Det ene
barn kan gå omkring 10 mdr gammel, det andet fortsat sidde bredt plantet 16
mdr gammel og de kan begge være normale og komme til at fungere normalt og
ens i skolealderen og senere i livet. Men børn der født tidligt har en øget
risiko for sen udvikling, og en øget risiko for at den sene udvikling vi
fortsætte i barnealderen.

 

Hvis man skal komme nærmere om det er en 'normal' sen udvikling, eller noget unormalt skal man bl.a. vide om udviklingsmønstret er normalt, dvs. at de forskellige 'milepæle' kommer i nogenlunde normal rækkefølge. Du skriver ikke om han sidder selv - det er vigtigt. Hvis han gør det, med en god aktiv balance, dvs. at du kan skubbe lidt til ham uden han falder og han selv kan række ud til siderne uden at vælte er det et godt tegn. Det er også vigtigt om han kan gribe og holde fast med hver hånd og at han kan slippe igen, både i leg med dig og af sig selv. Og det er vigtigt om du har indtryk af at han gør fremskridt fra måned til måned. Hans kontakt med dig er vigtig, han skal nu kunne sige nogle små forskellige lyde, alt efter humør og efter hvad der sker. Han skal være glad for at se dig og du skal have indtryk af at I kan lege sammen.
 

Hvis du alligevel er i tvivl skal du gå til din egen læge. Hvis I begge er i tvivl skal du tage ham til børneambulatoriet, bl.a. for at en fysioterapeut kan vurdere hans udvikling og måske hjælpe med leg og øvelser. Selv om det skulle ske, og I ender med at skulle komme der regelmæssigt kan der alligevel være gode chancer for at udviklingen normaliserer sig til sidst.
 

/gorm