Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Sen motorisk udvikling 21-11-2008 11:54
By adminadmin Reply

Jeg har en søn på 14 mdr. som er født i uge 34+2. Han er meget sen med det motoriske - kan ikke rigtig holde på legetøj, kan ikke gå, selv drikke af kop eller holde på en ske - er det noget vi skal være bekymrede over og måske få hjælp af en fysioterapeaut eller andre? Jeg har en søn på 7 år, som er født til tiden, og han fulgte jo statistisk udviklingen hele vejen igennem. 

 

mvh.
Conny
 

 
Re: Sen motorisk udvikling 21-11-2008 11:55
By adminadmin Reply

Kære Conny,


Det er ikke ualmindeligt at børn ikke kan gå når de er 14 mdr. Det er kun halvdelen af alle drenge der kan gå når de er 13 mdr. Og så skal du endda lægge den for tidlige fødsel til. Men hvis et barn ikke kan gå når det er 18 måneder skal det altid undersøges nærmere.


Det er svært for mig at vurdere når du skriver 'kan ikke rigtigt holde på legetøj, drikke af kop, eller holde på en ske. Mit problem er at vide hvordan du bruger ordet 'rigtig'. For at hjælpe dig bedre skulle jeg se din søn. Så jeg synes du skal gå til Jeres egen læge og hvis han synes der er grund til bekymring kan han henvise videre - i første omgang til en børnelæge med særlig interesse i børns udvikling - måske børneambulatoriet på det hospital hvor han lå. Evt. kan din egen læge se ham nogle gange selv for at få et indtryk af hans udviklingstempo.


Det er også rigtigt at du kan få en henvisning til en fysioterapeut, men det skal så være en fysioterapeut med særlig interesse for børns udvikling. Hun vil kunne vurdere udviklingen og måske give Jer ideer til lege ('træning'), men hun vil ikke kunne sige så meget om årsagen til en evt. forsinket udvikling. Du skriver at han er født 6 uger for tidligt - det giver i sig selv en (lille) øget risiko for forsinket udvikling, men der er måske også andre oplysninger fra graviditet, fødsel og nyfødthedsperiode
som er vigtige.

mange hilsner
Gorm