Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Raseri anfald, 4 år 07-03-2009 13:28
By adminadmin Reply

Vi blev i september 2004 forældre til en pige, som desværre blev født i uge 28+4. Hun vejede 1196 g og var 38 cm lang. En lille fin pige. Bortset fra en kæmpefejl under intuberingen før den lungemodnende medicin, har hun haft et ukompliceret forløb og vi blev udskrevet efter 7 uger på Næstved Sygehus.

I dag er hun 4½ år og fysisk helt med. Hun er højere end sine jævnaldrende og hendes motorik er god. Hun har dog nogle maveproblemer, som holdes i mave med Movicol. Hun er velbegavet og helt alderssvarende.

Vores problemer går i den psykiske retning omkring den tidlige adskillelse. I de seneste måneder er hun begyndt at vågne om natten og måske alligevel ikke være helt vågen. Hun virker gal. Siger lyde og sparker dynen af og sparker i madrassen og vrider og vender sig. Vi prøver, at tage hende op og bare sidde med hende, men hun vrider sig og afviser os. Hun kan næsten aldrig give et svar, hvis man spørger hende om, hvad der er galt. Spørger man hende dagen efter, siger hun, at hun ikke
kan huske det. Disse anfald kan vare i op til 45 min, men nok oftest ca. 15 min, før hun sover videre igen. Ofte er hun vågen et par gange mest først på natten altså fra 22-02. Andre nætter kan hun vågne op ca. hver 2 time hele natten igennem. Vi kan ikke rigtig finde sammenhæng i begivenheder om dagen og vågneriet om natten.

Samtidig kan hun, når vi kommer hjem fra børnehave, smide sig på gulvet og være rasende, utrøstelig, sparkende og afvise os i op til 60 min. Når hun har raset ud er hun sød og snakkende igen, som intet var hent. Ofte lader hun en lille ting udløse disse raserianfald. Et ærme der ikke vil sidde som hun vil el. Hun kan sagtens have flere raserianfald i løbet af en eftermiddag. Det har sjældent noget at gøre med, at hun ikke kan få sin vilje, eller vi siger nej til noget.

Vi tænker, at der ligger noget ubevist og arbejder hos hende. Hun kan give udtryk for, at når hun er i børnehave og kommer til at tænke på os, så bliver hun ked af det. Som lille kunne jeg ikke sætte hende fra mig uden hun græd hjerteskærende, og hun søger os stadig meget og leger meget sjældent selv.

Udover vores datter har vi en søn på 1,5 år. De er meget glade for hinanden og vores datter har altid været meget omsorgsfuld overfor sin lillebror.


Vi er som forældre snart ganse udmattede af de urolige nætter og samtidig at gøre sig store anstrengelser og være meget opmærksomme på hende for at eftermiddage og weekender skal forløbe rart. Da vores datter var ca. 1,5 år deltog vi i et Marte Meo forløb og vi bruger stadig værktøjerner med at benævne og bekræfte hende, men vi føler, at vi står i en situation nu, hvor der skal mere til. Vi håber på, at kunne få gode råd til at komme videre.
 

Mvh

Maja

 
Re: Raseri anfald, 4 år 07-03-2009 13:29
By adminadmin Reply
Kære Maja!
 
De reaktioner, du beskriver, er der nogle børn, der har, selv om de ikke er for tidlig fødte. Det er typisk børn, der er meget velstimulerede og som får megen voksenkontakt og i det hele taget er meget " overvågede" af deres forældre, på en velment måde.

Samtidig beskriver du din datters reaktioner på adskillelse gennem hendes liv og at hun er meget tæt på jer forældre hele tiden og ikke leger alene. Disse sidstnævnte forhold har naturligvis at gøre med den for tidlige fødsel og hele det forløb, der har været med bekymring , kompensation og omsorg.
Nu, hvor hun er 4 år, reagerer hun med en blanding af det, hun nu engang har med sig i livet. De voldsomme reaktioner, hun har pt. har sansynligvis at gøre med et ubevidst ønske om at kontrollere verden og vrede over, at det kan man ikke. Samtidig har hun måske alt for mange ord og begreber inde i sig, som hun ikke helt forstår og måske misforstår.

I må gøre, som I gør, nemlig at holde om hende, når hun reagerer og bevare roen for jeres eget vedkommende. I dagtimerne skal I prøve at lade være" at fylde mere på" hende, gøre hendes verden lille og enkel, læse enkle bøger, lave nemme tegninger- ikke førskole-træning- lade være at svare på de store spørgsmål, som jeg formoder et barn som hende stiller, men direkre sige, at det kan hun lære om, når hun bliver større.
 Aftal samme strategi med børnehaven og bedsteforældre og andre.

Hvis det ikke går over i løbet af ca. 4-5 uger, foreslår jeg, at I kontakter en psykolog og får yderligere vejledning. Man kan kontakte psykologisk-pædagogisk rådgivning i kommunen via børnehaven.
 
 
 
 

De venligste hilsner
Anette Albeck, specialist i børnepsykologi.