Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Søvnproblemer 6 år 31-05-2009 20:16
By adminadmin Reply

Hej

Vi har tvillinger på 6 1/2 år, som blev født i uge 34. En dreng og en pige. Vores datter har altid haft meget svært ved at sove. Det virker som om hun ikke rigtig kan give slip, og falde i søvn.

I perioder går det nogenlunde, men det meste af tiden er det svært for hende at falde i søvn. Hun vågner næsten også altid om natten, og kalder fordi hun vil ind i vores seng. Det har vi løst med en madres som hun kommer ind og lægger sig på. Hun vækker os godt nok hver nat fordi hun siger hun er bange for at gå indtil os selv , på trods af, at lyset er tændt på hendes værelse og i stuen. Men det er afterne der er svære for os. Vi har stort set prøvet alt.

Lige nu forgår det sådan, at hun får læst en historie, læser lidt selv, og så skal en af os lægge hos hende til hun sover. Tit bliver klokken 21.00-21.30. og vi kan så selv gå i seng. Vi er ved at køre lidt surt i det, og kan mærke at det efterhånden går os meget på.

Vi ved ikke rigtig hvad vi skal gøre mere. Hun siger hun er bange, men ved ikke rigtig for hvad. hvis vi går fra hende græder hun i en times tid, selv om vi kommer ind til hende hver 5 - 10 min.

Hun virker nogen gange virkelig bange, og vi kan ikke helt finde ud af hvor meget vi kan forlange af hende. Hun er jo for tidligt født, og måske hænger det hele sammen.

Hun har også svært ved at starte til nye ting. Vi melder hende til noget, og det ender med, at når dagen kommer, bryder hun sammen allerede om morgen , og vil ikke derhen. Vi er lidt i tvilv om hvor meget vi skal presse på. Kan hun tage skade af det. Jeg plejer at sige at jeg syntes vi skal tage derhen, og så kan hun altid komme ud til mig hvis hun ikke vil være med. Men tit kommer vi ikke afsted, fordi hun er så ked af det.

Da hun startede i skole havde vi også lidt problemer, med at hun var bange for de store børn, det problem har hendes bror også haft, og det dukker til tider stadigvæk op hos dem begge. hvor de bliver virkelig kede af det om morgen. Det har kørt lidt på skift hos dem begge, og fyldt rigtig meget hos dem, og os.Har talt med skolen om det, men det virker ikke altid som om de tager problemet så dybt, føler bare de syntes jeg er en pyldtet mor.Men lige nu er vi inde i en god periode med det.

Det var måske lidt mange spørgesmål på en gang, men håber du måske bare kan hjælpe os lidt.

Venlig hilsen Tina
 

 
Re: Søvnproblemer 6 år 31-05-2009 20:17
By adminadmin Reply

Det er den samlede mængde udfordringer på en dag, der gør om for tidligt født børn kan klare det. Det lyder som om Jeres datter har større udfordringer end hun kan klare. Derfor må I sortere lidt i det. Hvad skal hun og hvad kan hun undvære? Du skrive også at I lige nu er inde i en god periode – dvs hun har styr på sin dagligdag lige nu og udfordringerne passer. 


Men ellers er det jo sådan at hun skal gå i skole og lære, hvad hun skal der og have psykisk overskud til de udfordringer der er der – feks de store børn. – Dernæst skal I som de voksne give hende anvisninger på, hvordan hun klarer de svære ting dagligdagen byder på – giv hende strategier til at klare det. Lige nu er hendes strategi, at når hun græder får hun sin vilje/bliver fri for det svære. Altså hun bliver fri for at sove selv – fri for at komme til det du har meldt hende til osv, osv. Hun må godt presset lidt, men kun lige så hun kan klare det uden at gå helt i ”sort” – det skal hun ikke.


Hun er helt tydelig mere psykisk skrøbelig end sin broder, men hvis hun ikke skal blive ved at være det, må I tage fat på en lidt anden måde, end I har gjort til nu, og det er selv følgelig også derfor, du skriver.


Dernæst tænker jeg, det er helt ok ikke at ”gå til noget” når man er født for tidligt og kun går i børnehaveklasse. Det kan hun komme til, når hun selv beder om det – formentlig omkring 2. Klasse. Og så er det godt at det er noget med struktur på – dans – atletik eller lign, der er helt ens hver gang.


Jeg tænker også, om hun går i fritidshjem efter skole? For så kunne det være at det var bedre hun kom hjem og slappede lidt af – før hun så kunne blive klar til at klare resten af dagen – og måske med nye ting/oplevelser.


Jeg tænker også om de sover sammen jeres tvillinger – det kunne måske være godt.

 

Ellers synes jeg det handler om at hele familien overlever og har det godt. SÅ mon ikke hun kunne falde i søvn selv og hun ville sove hele natten igennem, hvis hun straks blev lagt til at sove på madrassen i soveværelset? Det tror jeg. Hun skal nok komme til at sove for sig selv engang – det haster ikke tænker jeg, det er vigtigere at hun er tryg.

 


Men hvis det ikke er en løsning, så kommer vi til det med strategier. Feks hvad gør hun midt om natten, når hun vil ind til jer og ikke tør? Fortæl hvad hun skal gøre – for at klare det – og støt hende i det. (en lommelygte kunne måske være hjælpsom – så kan hun lyse ind i hjørnerne – der hvor der kunne være noget farligt!)


Og så er det meget vigtig at I sætter ord på hendes følelser: at hun er bange, ked af det, utryg eller hvad. MEN det betyder ikke at hun altid skal have sin vilje, men at i forstår det, der er svært for hende OG så giver hende en anvisning på hvordan hun skal klare det. Det kræver lidt øvelse, men virker rigtig godt.(og til det kan I evt bruge Jeres kommunale sundhedsplejerske)


Hun er også stor nok til at lave aftaler med – i det små. Så hvis I vælger løsningen med at hun sover på madrassen, kan I også godt aftale, at det feks bare er til der er sommerferie i skolen – så skal hun tilbage i sin seng igen. Så har hun mere energi og overskud til at klare det, når hun ikke også skal i skole.

 


Prøv om ikke der er noget af det her, der hjælper – ellers skriv igen.

 

 

Vh.

 

Majbrit