Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Stædig eller noget galt? 06-06-2009 20:15
By adminadmin Reply

Hej,

Vores datter er tvilling B, født uge 29+1 - 1175g/39cm. Hun var lille og rød og klarede sig fint med C-pap/ilt til hun var ca. 6 uger gammel. Blev dog nogle gange blå da hun var under 4 uger. Kom hjem 2 uger før termin. Den første tid var hun utrolig "tapper" når tvillingebror var meget krævende. Når hun kaldte havde hun allerede fundet sin tommelfinger når jeg nåede frem. Så hende som en nem baby (modsat hendes bror). Da hun var 10 mdr. kunne kun kravle og komme onkring og siden da har jeg faktisk altid synes hun var "en håndfuld". Jokede lidt med jeg havde trillinger fordi hun talte for to.

Hun gjorde ting igen og igen selv hun vidste hun ikke måtte (ved børn i den alder gør det, men det her var massivt) og andre ting. Jeg passede dem hjemme til de var 2,2 år på tabt arbejdsfortjeneste bl.a. fordi de var konstant syge. Blev smittet så let som ingenting. Jeg kunne tage hensyn til hvad de kunne kappere. Hvis vi havde været i legestue, zoo eller været sammen med andre børn kunne vi tage en "pause dag" eller to bagefter hvor tempoet var helt deres hvis de trængte til det.

Det er har hvert fald gavnet min søn!! Han var ekstrem følsom i starten og han er så nem og social i dag. De blev 4 år i februar (termin i maj) og jeg er overbevist om at de begge har /har haft SI i forskellig grad.

Min søn er stort set over det og min datter kan jeg se hun vokser sig fra ting i takt med hun bliver ældre og mere moden, men det der hænger ved synes jeg er blevet værre. Hun er også utrolig stædig og så er hun jo i trodsalderen så ikke så underligt.
Vi har bare ofte sammenstød med hende hvor hun bliver dybt ulykkelig og vi meget frustrerede - som min mand siger morgener er dumme og ødelægger hele dagen....øv øv.

Hun skal have en besked 50 gange og kan ikke beslutte sig osv. Hun går også helt i baglås der noget nyt sker. Det er ikke hver gang men det sker. Forleden dag besøgte vi barnepigen hjemme hos hende og hun rakte min datter et glas juice. Det turde hun slet ikke at tage imod. Han klamrede sig til mig og "nægtede". Først en time efter løsnede hun op og drak og snakkede som hun plejer. I børnehaven oplever de også at hun ikke tør snude til blomsterne i skoven ligesom de andre børn gør f.eks.

Andre oplever hende som den stille og rolige af de to. Privat oplever vi hende som den styrende og udadvendte. Hun virker umiddelbart stærk, men også meget følsom.

Af hospitaler, læger og andre steder hvor børnene er kommet igennem tiden er de og jeg blevet rost meget for deres udvikling og det arbejde med dem da de blev passet hjemme. Når jeg har nævnt at vi oplever raseri anfald og voldsom generthed m.m. får jeg bare at vide hun bare er stædig og selv vælger hun ikke vil være med til dit og dat. Men hun ser altså ikke ud til at hun har "kontrol" over det. Så det tror jeg altså ikke på.

En anden ting er at hun siger meget hva og vi og børnehagen har lagt mærke til at hun kigger koncentreret på munden når folk taler. Min søn går regelmæssigt til audio kontrol da de mener han er født døv på det ene øre, og nu har vi forsøgt at lade hende lave samme test. Første gang nægtede hun at samarbejde. Hun blev meget ked af det og klamrede sig til mor og far selvom vi havde forberedt hende. I tirsdags prøvede vi så igen med yndlingsbamsen og lokkeslik. Efter kamp og gråd lykkedes det. Hun skal testes igen om 3 mdr. før de kan vurdere det. Men som de sagde er der mistanke om at hun ikke hører normalt. Hun har dog flad kurve (væse på ørene) p.t. så på onsdag skal vi til ørelægen og høre om ikke hun har gavn af dræn. Håber det hjælper, men det hænger jo ikke sammen med hendes generthed og de sammenstod vi har med hende.

Da andre synes det er perlebørn og der ikke er noget i vejen med hende har jeg selv tager kontakt til børnepsykologen der er tilknyttet børnehaven. Håber på at vi forældre kan udstyres med teknikker og fif så vi kan møde vores datter der hvor hun er....og tale samme "sprog" for det vi gør med hendes bror virker ikke på hende. Synes det er rigtig synd hvis det fortsætter og er bange for kun får knæk af det.

Selvfølgelig ønsker jeg ikke der er noget i vejen med hende, men det er super frustrerende at opleve ting der ikke er helt som ved andre børn og fagfolk ikke kan se det så hun/vi for ingen hjælp. skal jeg bare tænke "sådan er hun"? Er så bange for at der viser sig ting når hun skal i skole som kunne være afhjulpet inden.
 
Venlig hilsen Helle

 
Re: Stædig eller noget galt? 06-06-2009 20:16
By adminadmin Reply

Tak for din mail.

 


Som du beskriver din datter fremtræder hun sårbar, og jeg kan forstå, du som mor bekymrer dig for hende. Det er svært at føle sig ikke hørt med sin bekymring, og det er flot du holder fast i at søge afklaring og hjælp til at tackle de situationer, der er vanskelige for hende og jer.

 


Hvis jeg ud fra din beskrivelse umiddelbart skal prøve at forstå hendes signaler, tænker jeg, at hun har brug for ro og faste strukturer, for rammer og rutiner, for tydelighed og genkendelighed i hverdagen, for at blive forberedt på noget nyt og så naturligvis nærhed og tryghed fra jer i familien. Dette er krævende for jer som familie både følelsesmæssigt og tidsmæssigt. Det kan være en udfordring også for jer som forældre, fordi det også kan indebære, at I ser på hvordan, I har indrettet jeres hverdag, og om der eventuelt er ændringer, I kan gøre for at skabe mere ro for jeres datter.

 


Jeg tænker også, at hendes raseri, som du beskriver det, er reel frustration hos hende, og at skæld ud, irettesættelse ikke nødvendigvis hjælper måske snarere tværtimod. Når hun reagerer kraftigt har hun brug for hjælp uanset om det er vrede, udpræget generthed eller ængstelighed, hun udviser. Selvom det kan være svært, vil det være godt, hvis I kan prøve at bevare roen og forsøge at vise hende en vej ud af de situationer og egne følelser, som hun har svært ved at rumme. Det kan være godt, hvis I lægger mærke til og evt. skriver ned, hvilke dage og situationer der fungerer og hvilke, der har været mindre gode, for at få kortlagt hvilke veje I skal gå for at hjælpe hende. Hvad er godt for hende, hvad har hun brug for og ikke brug for. Hvad beroliger hende, hvad frustrerer hende osv.

 

 


Det er en god idé, du har kontaktet børnepsykologen for at få en vurdering og måske også en I løbende kan sparre med.

 


Mange hilsener

 

Lisbeth M. Gath

Aut. psykolog, specialist i sundhedspsykologi