Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spiseproblemer 17-06-2009 20:59
By adminadmin Reply

Jeg skriver vedr. min datter, der er født, i uge 30 +1, d. 16 nov. 2007.
Ved fødslen vejede hun 1057g. som følge af præeklapsi.

Hun er nu 1 1/2år, og vejer 8,5 kg. Hun er 75cm lang. Hun spiser stort set indet, og har aldrig gjort. Hun drikker ca. 5 dl. modermælkerstatning dagligt, tilsat maltodextrin. Dette på diætistens anbefaling.
 

Hun bliver tilbudt div. skemad, og spiser højst, hvad der svarer til 1 teskefuld. (Feks. katoffelmos) Hun kan godt finde på at proppe munden med feks. agurk. Så sidder hun med den mundfuld i 20 min. til man fjerner resten. Hun synker altså ikke så gerne. Hvis hun synker få hun ofte noget galt i halsen, og kaster lidt op efter hosteanfald.

Der er interesse i at sidde med ved bordet, men hun piller helst bare. Hun bliver fortsat ammet, primært om natten. Hun er meget glad for amningen, jeg er ved at være træt af den. Hun starter i specieldagpleje om 12 dage.

Vi har talt med mange i det etableret sundhedssystem. Indet hjælper.

Har I noget eller nogle i kan anbefale???
 

På forhånd tak.
MVH Agnete

 
Re: Spiseproblemer 17-06-2009 21:01
By adminadmin Reply

Hej Agnete!

 


Kan læse at du har forsøgt meget….

 


Det kan være specialdagplejen ved en masse om spiseproblematikker og kan sætte et program i gang. Umiddelbart tror jeg Castillio Morales eller F.O.T.T(behandlingsform i forhold til spisning) vil være en idé. Vil også anbefale at hun bliver undersøgt via læge/sygehus for om hendes spisningsproblematik, skulle være fysisk i forhold til fejlsynkningen og opkast i forbindelse med spisning.

 


Der er forsat en god ide at hun sidder ved bordet og er interesseret i maden. Hun må forsat meget gerne rører ved maden. Hendes siddestilling er for det første utrolig vigtig. Vil anbefale at hendes fødder er i kontakt med underlaget, armene hviler på bordet uden at skuldrene løftes, sidder med en vinkel på 90 grader i knæled og hofteled. Evt. sæt hende op af væggen og med så få auditive(det hun hører) og visuelle(det hun ser) indtryk som muligt. Vær obs. på en lang nakke. Dvs. at hun ikke synker med hovedet bagover. Dette kan medføre fejlsynkninger.

 

Brug gerne en teske og evt. en meget blød plastikske (flexy-spoon).

 


Inden hun skal spise, kan du prøve at gøre munden og ansigtet ”klar”. Det vil sige du enten vasker hende i ansigtet eller massager hende lidt fast.(i panden, kinderne, omkring munden m.m.). Må også gerne berører gummerne inde i munden med lillefingeren og afslutte med et fast tryk bagved fortænderne.(det punkt hvor vi sætter tungen når vi synker – du kan selv prøve at synke så ved du hvor det er).

 

Mens hun spiser kan du masserer tommelfinger roden eller nusse hende blidt på kinden. Dette stimulerer synkningen. Vil også anbefale at hun er meget sulten og spiser skemad i den første periode.

 


God fornøjelse.

 


Med venlig hilsen

 

Maria Danielsson