Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Retningslinier +/- 34+0 23-07-2009 20:12
By adminadmin Reply

Kære fagpanel, 

Jeg har tidligere født en datter i uge 30+5 og er nu gravid igen, pt. uge  32+0. Jeg håber selvfølgelig på at kunne gå tiden ud denne gang, men er  forberedt på for tidlig fødsel.
 
Retningslinjerne er jo, at fødslen ikke søges stoppet, hvis den går i gang  efter uge 34+0, men samtidig kan jeg forstå, at en del "senpræmature" (dvs.  født mellem 34+0 og 36+6) oplever usynlige senfølger stort set på linje med  børn, der er født tidligere. Samtidig kan jeg forstå, at ikke alle børn,  der fødes i uge 34+0, har en fuldt udviklet sutterefleks.

 

Hvad er da  baggrunden for, at man ikke stopper for tidlige veer efter uge 34+0? Jeg har læst mig frem til, at der findes vehæmmende midler (fx stoffet  Nifedipin), som har ret milde bivirkninger, og som derfor kunne forsøges  uden at volde skade på mor og/eller barn, men hvad er mon årsagen til, at man ikke gør det?
 
Med venlig hilsen

Birgit

 
Re: Retningslinier +/- 34+0 23-07-2009 20:16
By adminadmin Reply

Kære Birgit,
 
Det er egentlig et spørgsmål til obstetrikeren, men nu svarer jeg så godt jeg kan.

Det er et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper.

Lægemidlets bivirkninger hos moderen er en af ulemperne. En anden ulempe kan være bivirkninger hos barnet. Det er sjældent man kender sådanne, men det er mest fordi det er svært at undersøge. Nifedipin har med sikkerhed virkninger hos det ufødte barn. Det ser ikke ud til at betyde noget, man man kan ikke være sikker.
 
Fordelene ved at udsætte fødslen er at barnet normalt bliver større og mere modent. Det er vel det du tænker på. Men det er kun en fordel at udsætte fødslen hvis barnet faktisk vokser og udvikler sig bedre i livmoderen end det ville gøre hvis det blev født. Og det kan man ikke altid gå ud fra. Der er risiko ved at forsinke fødslen af et barn hvor der er infektion i livmoderen eller hos fostret. I andre tilfælde vokser barnet ikke normalt pga problemer med moderkagen. Dvs. at man i mange tilfælde kan sige at den tidlige fødsel er naturens egen måde at løse et problem på.
 
Skal man så gribe ind?
 
Det sikreste grund for at beslutte det kan man få hvis der er lavet kontrollerede kliniske forsøg, hvor behandling/ikke behandling er afgjort ved lodtrækning. Helst skal der være flere forsøg, hver med mange deltagere så man kan beregne en gennemsnitlig effekt af behandlingen i en metaanalyse. Der er lavet mange forsøg med at stoppe tidlig fødsel. De viser klart at det er muligt at udsætte fødslen med nogle dage eller uger, men der er ikke meget der tyder på at det faktisk giver børnene en bedre fremtid. Og her er tale om forsøg med fødsel før 34 uger hvor gevinsten skulle være størst. Størst fordi risikoen for at barnet dør er størst og
fordi risikoen for komplikationer og senfølger også er størst.
 
Hvorfor prøver man så alligevel at udsætte meget tidlig fødsel?
 
Udsættelse af fødslen giver mulighed for at få effekt af den lungemodnende behandling som barnet kan få gennem moderen i form at to indsprøjtninger med steroidhormon. Kontrollerede forsøg viser klart at det hjælper børnene. Men næppe over 34 uger.
 
Så den nuværende (vejledende) grænse er aftalt mellem danske obstetrikere efter nøje overvejelser og hvor man har prøvet at tage alle forhold i betragtning, herunder effekten af en 'pakke' af undersøgelser og behandlinger. En af de vigtigste grunde til at aftale sådan en fælles grænse i hele landet er at det kan gøre det lidt lettere at være læge og måske også patient. Sandheden er vel at balancen mellem fordele og ulemper er tæt på nul og at man næsten lige så godt kunne vælge en grænse der lå lidt højere eller lidt lavere. Og der er det bestemt nogen man kan tale med sin læge om.
 
Mange hilsner
Gorm