Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Deling af tvillinger? 21-09-2009 21:02
By adminadmin Reply

Hej Lisbeth,
 

Jeg har tveæggede tvillinger af hver deres køn. De blev født i uge 33+ 5. De er i dag 3 1/5 år og er startet i børnehave i marts måned. Da de startede op var der tale om at de skulle have hver deres kontaktpædagog der derfor ville kunne indebære at de skulle deles hvis den ene´s kontaktpædagog ville tage dennes børnegruppe med på tur og den anden blev tilbage i institutionen. Der meldte min mand og jeg klart fra - det ønskede vi ikke for dem... og det blev efterkommet
 
Da de startede i dagpleje i sin tid havde vi problemer med at der ikke blev tilgodeset at mine børn var tvillinger eller for tidlig fødte. I forbindelse med deres egen dagplejers ferie blev mine børn skilt fra hinanden i 14 dage.  På grund af mit arbejde så jeg passivt til at min søn - tvilling B - var så ulykkelig hver dag både når jeg afleverede ham hos den fantastiske dagplejer der gjorde alt hvad hun kunne for at tage sig rigtig godt af ham og når han kom hjem i trygge omgivelser. Han spiste stort set intet i de 14 dage, han var kontinuerlig ulykkelig og sov rigtig dårligt både til middag og om natten. Hans søster havde det heller ikke nemt hvor hun var men formåede dog at spise lidt mad hjemme.. Hendes forsvarsmekanisme var at sove fra det utrygge.
 
Sommeren efter stod vi i samme situation hvor de i sommerferien igen skulle skilles. Så kontaktede jeg børneafdelingen hvor de stadig blev fulgt og fik dem til at skrive et brev til kommunen hvor der stod at de fysisk og psykisk ikke havde godt af at skilles og jeg fik også vores egen læge til at skrive et brev hvor han skrev det samme. Dette hjalp ikke. Jeg mødte op på kommunen med et brev til kommunaldirektøren hvor jeg havde beskrevet børnenes situation og jeg truede dem med aviser fordi jeg pointerede at de i halvandet år havde haft mine børn i systemet og jeg derfor absolut mente at det var dårlig planlægning der gjorde at mine tvillinger ikke kunne være sammen. Lige så snart jeg havde sagt aviser skete der ting og sager. De fik 3 ugers ferie hos samme gæsteplejer.
 
Nu står jeg i den situation at - efter sommerferien- de har fået hver deres kontaktpædagog, til trods for at de var klar over både min mands og min holdning til at de skal deles. Jeg talte med min datters kontaktpædagog i dag og hun mener at min datter hæmmer min søn, fordi hun hele tiden vil vide hvor han er og gerne vil bestemme hvad han skal lege. Men jeg oplever ikke at de ser på min søn for han er rigtig god til at sige fra og jeg er sikker på at hvis han ikke brød sig om dette ville han gøre de voksne opmærksom på det.
 
Min datter døjer med astmetisk bronkitis - som efterhånden er ved at klinge af.. Min søn derimod er afsluttet fra børneafdelingen. Jeg oplevede bare ikke at de tog mig alvorlig når jeg fortalte om hans følsome psyke. Han søger meget sin tvilling når han står i nye og ukendte situationer. Og hun siger heller ikke fra i disse situationer. Jeg tror selv at hun også får tryghed af ham i ukendte situationer. Men fordi hun virker stærkere og måske ikke er så god til at sætte ord på mener pædagogerne at hun ikke skal have dette ansvar på sine skuldre. Men hun er ikke nødvendigvis stærkere, hun venter bare med at reagere til hun kommer hjem.
 
Hvad synes du om at de skal deles? - i det daglige vil der jo højest være tale om nogle få timer.. Men i særlige tilfælde kan der jo være tale om en hel dag. Jeg har sommetider sendt den ene afsted i børnehave hvis den anden har været syg. Jeg kan sagtens mærke på den der er hjemme hos mig at den anden savnes flere gange om dagen. Men når jeg spørger pædagogerne der har haft den anden siger de at de ikke har kunne mærke noget til det. Jeg kender mine børn så meget at jeg ved at de ikke er så åbne overfor de voksne i institutionen og de først reagerer når de kommer hjem. Men det gør mig så ked af at de ikke tager mine ord for gode varer og lytter til det jeg fortæller for jeg kender trods alt mine børn.
 
Det er bare så trættende at skulle kæmpe for mine dejlige børn altid. Jeg oplever bare at de bortforklarer i stedet for at lytte til det jeg siger. Og jeg er sikker på at vi har fælles målsætning- at mine børn fungerer optimalt når de er i børnehave.. Men jeg bliver så rasende når dialogen mere handler om hvem der har ret- det er jo mine børn jeg taler for og det er jo ikke fordi deres arbejdsdag bliver hårdere af at mine tvillinger gerne vil være sammen. Jeg spurgte min datter hvordan hun synes at det går i børnehaven og jeg havde fået af vide (og det fik jeg først i dag og blev helt mundlam) at de ikke sad ved samme bord til frokost og hvad hun syntes om det. Hun svarede at hun allerhelst ville sidde sammen med hendes tvillingebror. Så kan det vel ikke være mere klart?
 
Jeg har til aften kopieret et afsnit fra Joan Tønder Grønnings bog - Bogen om tvillinger.. Afsnittet hedder "Deles - ja, men ikke for enhver pris". Jeres pjece til institutioner og dagplejere, samt vigtige informationer til pædagoger og pædagogmedhjælpere. Så det vil jeg tage med mig i morgen når jeg skal aflevere mine børn samtidig med at jeg forlanger at de ikke skal deles- ikke for enhver pris ;0)
 
Jeg glæder mig til at høre fra dig,

Kh Lone

 
Re: Deling af tvillinger? 21-09-2009 21:04
By adminadmin Reply

Kære Lone

 

 

Tak for din mail om dine tvillinger.

 

 

Du beskriver på hvilke (forskellige) måder, du ser begge dine børn være sensitive, og at de finder tryghed i at være hinanden nær. At de oplever at miste tryghed uden den anden og opnå den med hinanden; at de på en eller anden måde er del af hinandens regulering af tryghed. Du er opmærksom på, om dine børn er parat til den adskillelse, som institutionen lægger op til.

 

 

I forhold til institutionen bliver jeg nysgerrig på, hvad det er, de konkret tænker om det, at børnene finder tryghed med hinanden, og også hvorfor de tror, det virker at skille dem ad i forhold til at fremme deres selvstændighed, som vel nok er deres overordnede mål. Det er rigtig ærgerligt, at samarbejdet med institutionen er så svært, og at du oplever det bliver en kamp om hvem, der har ret. Og at du mærker dine oplevelser af dine børn måske ikke anerkendes. Måske du kunne tage op med dem, at det er blevet sådan.

 

 

Jeg kan anbefale dig at få institutionen til at være konkrete mht. hvad de ser, og hvad de vil opnå med adskillelse, og om de har set det virker, når de har gjort det. Institutionen må også lytte til, hvordan børnene reagerer og har det, når de er hjemme og inddrage jeres oplevelser for at opnå en helhedsforståelse af børnene.

 

 

Jeg mener godt, man kan fremme selvstændighed hos børnene, selv om de er på samme stue, f.eks. ved at stimulere dem til leg med andre børn også, fordi det at være med andre kan være spændende og sjovt og måske også kan udvikle sig til at være et sted, hvor der er en form for tryghed at hente. At man snarere skal prøve forsigtigt at udvide deres oplevelser, når den anden er tilstede end nødvendigvis at skille dem ad. At de kan øve sig i at kunne være i samme rum uden at være sammen, så de både kan få trygheden ved den andens tilstedeværelse men også friheden til at ville hver sit.

 

 

Jeg tænker, at hvis I vil arbejde på at fremme deres regulering hver især af tryghed, så må det ske langsomt, nænsomt og især hjemme, hvor der er et andet fundament af tryghed og forudsigelighed. Jeg forestiller mig, I engang imellem kunne dele jer op, så far f.eks. tager jeres dreng i svømmehallen, mens du tager jeres datter i skoven, og at I bagefter mødes og hygger jer og fortæller om jeres oplevelser.

 

Det kan være en måde, at de i helt trygge rammer med jer øver sig i at rumme det at gå ud og ind af de ”universer ”, det er at være sammen og ikke være sammen. Jeg tænker også, de vil komme til at mærke det værdifulde i at kunne genfinde tryghed og nærhed, når de med jeres hjælp efterfølgende deler med hinanden de oplevelser, de har haft hver især. Jeg mener, det først og fremmest må være jer, der skal gå frem med små adskillelser, fordi I bedst fornemmer, hvornår børnenes frustration kan blive for meget og dermed ikke fremmer udvikling. En lille frustration kan være udviklende, men for meget kan være hæmmende. Nænsomhed må være et kodeord, når der sættes fokus på at øge deres evne til selv at regulere følelsen af tryghed.

 

 

Jeg kan ikke lade være at tænke på, vi jo som mennesker alle har det vilkår, at vi både er individuelle personer men i ligeså høj grad er i relation, i samspil med andre og har brug for både at føle os afgrænset som os selv men også at føle nærhed, samhørighed, tryghed med andre. Så de temaer dine børn er i berøring med er temaer, der følger os hele livet igennem.

 

 

Jeg håber mine tanker om jeres situation kan være dig en hjælp.

 

 

Mange hilsener

 

Lisbeth M. Gath

Aut. psykolog, specialist i sundhedspykologi