Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Temperament, 2 år 20-10-2009 20:32
By adminadmin Reply

Kære Majbrit,

Jeg har en søn der er født 28+1, 960 gram/ 37 cm (25/04-07)

Indtil nu har vi ikke kunnet mærke nogle følger af Magnus´ tidlige ankomst. Jeg har haft tanker indimellem, når han opførste sig anderledes, men oftest er de forsvundet da der så er sket en ændring.

Grunden til at jeg skriver nu er at jeg har lidt tanker som jeg ikke kan få til at forsvinde ud af mit hoved. Magnus er 2½ år nu, og har læst mig til at de fra denne alder og frem til ca 4 års alderen, virkelig kommer i selvstændighedsfasen. Det mærker vi helt tydeligt herhjemme, men synes godt nok der er mange udbrud i løbet af en dag.

Han råber tit og meget højt. Han fejer ting på gulvet osv. Det virker på mig meget voldsomt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det er fordi vi ikke opdrager nok på ham, eller om det er en "følge" af hans for tidlige fødsel?

Hvad tænker du??

Venlig hilsen
Pia 

 

 
Re: Temperament, 2 år 20-10-2009 20:34
By adminadmin Reply

Kære Pia,

 

Jeg er helt sikker på, at det du har mærket/undret dig over med din søn Magnus - det skyldes den tidlige fødsel - jeg er også HELT sikker på, at det IKKE skyldes, at I opdrager ham for lidt! Endelig, endelig forstå dette. Hvis I opdrager ham "mere" vil I meget sandsynligt få en dreng med et meget lavt selvværd - på sigt. Lige nu opfører han sig voldsom og det er helt sikkert, fordi han må en eller anden måde ikke føler sig forstået.
 

Hvordan er hans sprog? Børn kan godt være temmelig frustrerede, hvis de har mange ord inde i hovedet, men ikke formår at få dem ud, så de bliver forstået.
Derfor må de forstås på en anden måde.

Det er rigtigt at børn på et tidspunkt kommer i selvstændighedsfasen - det skal de have lov til og det er et sundhedstegn. Det betyder ikke, at de altid skal have ret i det de opponerer imod - men de skal ALTID forstås på det de opponerer imod. Dernæst kan I fortælle, hvordan I vil have det her i Jeres familie. En udfordring for os forældre - dem kommer der en del af undervejs!

Forskellen på børn født til tiden og vores børn er bla, at de lynhurtigt skifter fra det ene til det andet og at det er svært for os, at stoppe lige før noget kammer over og bliver for meget.
 

En anden forskel er også, at de kan blive ved og ved i en uendelighed - de bliver ikke trætte over at protestere og kan være svære at få ud af det igen. At få dem fra det ene til det andet. Det er som om, de reagerer "for meget". Tænk over hvordan I hjalp ham, da han var spæd.

Børn der er som Jeres Magnus, er ikke set på det jeg vil kalde hans "gode intensioner" - han bliver ligesom nødt til at gøre noget vildt for at blive set og hørt --- her hjælper det at begynde at sætte ord på det han gør: Feks, ih du leger - ih hvor du gynger højt - ih hvor er du god til at ...?eller hvis han er ked af det(/vred/sur/gal eller hvad ved jeg: Så sig til ham: Hold da op, hvor er du gal... det betyder, at han bliver set hørt og forstået på sådan, som han har det. OG det virker - han vil holde op.
 

Næste punkt er for de voksne, så at holde fast i at han ikke altid skal have sin vilje på det der gjorde ham sur,ked,vred eler andet. MEN han skal have en anvisning på, hvad gør I her i Jeres familie - så ved han det til næste gang den samme situation opstår. - Han skal ikke have skæld ud - det ødelægger hans selvværd og han lærer ikke noget om, hvordan han skal gøre - KUN hvordan han IKKE skal gøre.
Tit bruger vi voksne alt for mange ord - vi skal nøjes med at sige det, som det er - altså at få sproget til at passe med præcis den handling eller følelse han udviser - det er en øvelse, men det hjælper
 

Desuden skal vi være meget mere konkrete end vi plejer at være. Ofte taler vi i begreber: tage tøj på, gå i bad, spise frokost eller alt mulig andet. MEN, hver eneste enkelt situation dækker over mange ting, som skal læres af de små. Feks det at tage tøj på. Her skal barnet først væk fra det han er ved, ud til tøjet, tage tøjet ned fra krogen, sætte sig ned og få det på, op at stå og få sko på osv osv... Sig hver eneste ting til barnet og få ham på den måde guidet igennem hele situation: at få tøj på-- det virker.
 

Det kan virke lidt uoverskueligt her på tryk måske - men så kald på din egen sundhedsplejerske - hun kan hjælpe og mon ikke også, det alligevel er tid for et besøg, mhp hans videre børnehavetid - hvordan og hvornår skal det være osv...

Når alt det er sagt, er der jo en grænse for alt og hvordan man opfører sig i Jeres familie - hvis det bliver for meget skal i jo selvfølgelig sætte ind, så han netop ikke bliver uopdragen. Og så skal I have tålmodighed - børns udvikling går op og ned i rytmer og,lige nu er I i en ikke så spændende udvikling - men det går over og det er vigtigt at I hjælper ham undervejs - så han lærer at tackle det hele på en god måde.
Dvs. anvisninger og ikke afvisninger.
 

Held med det fra
Majbrit