Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Sansesart og raseri, 3½ 31-10-2009 14:50
By adminadmin Reply

Hej Mette

Jeg skriver fordi jeg syntes vores familie liv efterhånden hænger i laser. Vi har en datter på 3½ der er født i 28 uge. Hun er ekstrem sansesart og til obs for let diplegi.
Hun før melatonin for at falde i søvn og får movicol for at holde maven igang. endvidere har vi en dreng på 6.

Fysisk udvikler hun sig fuldt efter bogen og inteligens mæssigt er hun super.

Vores overvejende problem er at hun har raseri anfald der er helt ekstreme hvor hun bider og slår. De forkommer ofte når der sker noget uvant i hendes hverdag. Hun har brug for rutine og vores fysioterapeut siger at hun ville have bedst af kun at være i børnehavemaks 4 timer om dagen.

Jeg er købt fri fra 32 til 25 timer om ugen men det hjælper os jo ikke når jeg både skal frem og tilbage har tre kvarters kørsel hver vej. Det betyder at hun har 6½ time i instution om dagen og er fuldstændig ødelagt når hun kommer hjem. Min arbejdsgiver er ikke særlig glad for det i forvejen og vil ikke møde mig i det behov at jeg skal møde i dagvagt (jeg er sygeplejerske med skiftende arbejdstider.

Vores situation er den at vores familie ikke kan blive ved med at holde til den rutschebane tur som der startede for 3½ år siden. Samtidig er det umuligt for mig at finde arbejde da der ikke er nogle der vil ansætte sygeplejersker på de præmisser.

Kan du komme på nogle ideer der kan hjælpe os. Økonomisk kan vi ikke undvære min løn.
 

Mvh

Moren

 
Re: Sansesart og raseri, 3½ 31-10-2009 14:51
By adminadmin Reply

Hej,

Jeg kan godt forstå i som familie føler jer presset, i en situation hvor der er mange hensyn at tage, både i forhold til dit arbejde og ikke mindst i forhold til de særlige behov jeres datter har samt jeres søn på 6 år, som også har brug for jeres tid og opmærksomhed.

Jeg vil som det første foreslå, at der afholdes et møde med deltagelse af jer som forældre, jeres sagsbehandler, den ergoterapeut der er tilknyttet jeres datter og evt. 1 fra børnehaven, for her at få skabt en fælles forståelse for det behov der er, og også få afklaret, hvilke muligheder der er - herunder om man vil vurdere, at i er berettiget til yderligere tabt arbejdsfortjeneste. Men selvom dette skulle være tilfældet, så løser det jo ikke dit problem i forhold til (at kunne bevare) dit arbejde.

Vil der evt. være mulighed for, at du og din mand deler de timer, der bevilges i tabt arbejdsfortjeneste?


Et alternativ vil måske kunne være, at finde en ung (men moden) pige, som vil kunne hente jeres datter i børnehave hver dag, og hvor du så evt. kan møde senere. Men det er vel næsten umuligt at få planlagt ind i dine vagter.
 

Som alternativ og/eller supplement til tabt arbejdsfortjeneste, vil der evt. også kunne bevilges en voksen barnepige x antal timer pr. uge.
 

Yderligere støtte/bevilling vil dog som nævnt kun kunne bevilges, såfremt det vurderes påkrævet af hensyn til jeres datters behov.

Jeg kan således desværre ikke komme med nogle konkrete løsningsforslag, men håber jeg med ovenstående har givet jer nogle ideer til, hvad der kan være af muligheder.

Venlige hilsner
Mette