Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

11 mdr. sovn og mad 10-02-2010 10:01
By adminadmin Reply

Jeg har tvillinger der er født 7 uger for tidligt, de er idag 11 mdr. Vi har store problemer med at få især vores dreng til at sove, jeg har ikke andre børn så det er svært at sammenligne mht. til søvn men kan disse problemer skyldes den for tidlige fødsel? Hvad er andres erfaringer? findes der noget materiale om emnet? (ikke generelt materiale men målrettet for tidlig fødte).

 

Vi oplever også store problemer med deres maver, det især vores datter der sommetider skriger sig selv i søvn, har I nogle gode råd mht til kost og sammensætningen? Der må være andre der oplever disse problemer da det jo er en af eftervirkningerne ved at være født for tidligt, hvad har de gjort mht til kost og måske alternativ behandling?
 

Mvh

Tvillingemor

 
Re: 11 mdr. sovn og mad 10-02-2010 10:02
By adminadmin Reply

Kære Tvillingemor,

 

 

At få et barn til at sove kan være en meget stor udfordring for forældrene.

Du skriver, at I har svært ved få jeres dreng til at sove. Hvis det er således, at han har svært ved at falde i søvn om aftenen, vil det være en god ide med putte – sove ritualer, der gentages aften efter aften. Især præmature børn har brug for, at aktiviteterne omkring dem er overskuelige og forudsigelige. De kan hurtigere end børn født til tiden få for mange stimuli, der skal bearbejdes, og gøre det svært at falde i søvn.

 

Når tiden for at sove nærmer sig, kan I gøre det overskueligt for jeres dreng (begge børn), ved at drosle ned i tempo, afslutte leg, give nattøj på, børste tænder m.v. og dernæst lægge jeres børn i seng måske med en lille sang.

 

Hvis jeres børn kan lide at sove i deres egne senge om natten er det OK, men hvis problemet er, at jeres dreng vågner mange gange og sover bedst hos jer, skal I lade ham sove der, da det kan skyldes et stort behov for tryghed, hvilket ofte ses hos præmature.

 

Så er der problemer med deres maver. Det er svært, når ens barn skriger sig i søvne, hvilket kan skyldes andre ting en ondt i maven, men det har I sikkert fået afklaret. For tidligt fødte får ofte forstoppelse, og hvis det er problemet for jeres datter, er det vigtigt med fiberrig kost (grønsager, brød, havregrød m.v.) og rigeligt med væske, gerne vand. Måske kan det være nødvendigt at give hende et afførende middel en tid.

 

En del forældre vælger alternativ behandling, men det vil være helt op til jeres egen vurdering, om det skal prøves.

 

 

Venlig hilsen

Grethe