Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

2 år tabt arbejdsfortjeneste 22-02-2010 21:16
By adminadmin Reply

Hej.
 

Jeg har et spørgsmål, jeg håber i kan hjælpe os med. Vi har en dreng, som er lige blevet 2 år. Han går i dp, som han er meget glad for. Men han har brug for meget faste rammer og en struktureret hverdag.
 

Han kan bla. ikke deltage i legestue og andre arrangementer. Han holder flere pauser i løbet af dagen både i dagplejen og her hjemme.
 

Han kan i perioder græde meget, og er meget tryghedsøgende og har også et stort temprament hvor han slår de andre børn, og voksne hvis han føler sig presset eller får sat grænser.
 

Han kan ikke komme i gæstedagpleje, da han reagere meget på dette. Han græder utroligt meget, vil ikke sove og vil ikke spise når han har været i gæstedagpleje. Der er ikke nogen problemer, når han er der oppe, men når han bliver hentet og flere dage efter kan vi mærke reaktionerne på ham.
 

Jeg er i øjeblikket i arbejdsprøvning pga 2 rygoperationer, med henblik på et flexjob. Hvordan er reglerne så for at få tabt arbejdsfortjeneste når jeg står i den situation??
 

Glæder mig til at høre fra jer.
Mvh Eva

 

 
Re: 2 år tabt arbejdsfortjeneste 22-02-2010 21:17
By adminadmin Reply

Kære Eva

Jeg kan ikke helt af din mail se, hvorvidt du allerede nu er eller har været bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og altså om man har vurderet, at jeres søn er omfattet af bestemmelserne i henhold til Servicelovens §§ 41 og 42. Hvis dette er tilfældet, så vil reglerne være de samme uanset om du er i flexjob eller ordinær beskæftigelse. Du vil således for de dage, du har behov for tabt arbejdsfortjeneste blive modregnet i din løn hos den arbejdsgiver, hvor du er/bliver ansat i flexjob. Lønkompensation for disse dage, vil så blive udbetalt iht §42 som tabt arbejdsfortjeneste. Selve beløbet vil dog formentlig være ændret, idet der tages udgangspunkt i hvad du reelt mister i indtægt.

Hvis/når du får et flexjob, så vil det selvfølgelig være vigtigt at orientere arbejdsgiveren om dit behov for i perioder (enkelte dage?) at skulle have fri uden løn.

Jeg vil dog foreslå, at du under alle omstændigheder drøfter din situation med din socialrådgiver, som vil kunne give en grundigere vejledning omkring reglerne og med udgangspunkt i netop jeres situation.

Hvis du ikke tidligere har været bevilget tabt arbejdsfortjeneste, så vil en fremtidig bevilling være betinget af, at man vurderer at jeres søn er omfattet af § 42.

Mange hilsner fra
Mette