Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

8 år og senfølger 10-03-2010 20:01
By adminadmin Reply

Min mand og jeg er forældre til tvillinger på 8 år. De blev født i uge 32 og vejede henholdsvis ca. 1500 og 1800 g. De lå altså lige på den anden side af grænsen til at være meget for tidligt fødte, og skulle derfor ikke have opfølgning efter endt relativt ukompliceret hospitalsophold. Nu er de som sagt 8 år. Vi har aldrig siden tænkt over, at der kunne være følger af at være for tidligt født. Men da min søn altid har været et barn som ikke er trygt ved mange mennesker, nye mennesker, nye situationer, "nye sko", større eller mindre skift (børnehaver, skole mv.), kropslig berøring fra andre (ikke familie) (har de også bemærket i skolen ved massagesituationer), han vil kun klippes af én bestemt frisør eller mig osv., og i de sidste år er han med alderen blevet mere hidsig og vred m.v. i forbindelse med fx frustrationer og andre situationer.

 

Min mand og jeg er selvfølgelig i en situation, hvor vi igennem efterhånden lang tid, har drøftet hvad søren vi skal stille op, og egenligt er ret uforstående overfor, hvorfor "det er som det er" med min søn. Han sover fx stadig i vores seng, og vi har indtryk af at han faktisk er utryg, og derfor har vi ikke gjort nogen tiltag for at få ham ind i sin egen seng.

Nu går han i 1. klasse og både starten på børnehaveklassen og 1. kasse har taget mange måneder at få ham tryg i forhold til, hvor han har reageret meget agressivt, med vrede og hidsighed. Ikke i skolen, men derhjemme.
 

Jeg tror han føler det er meget krævende, og han har svært ved at koncentrere sig i timerne, (men jeg tror også samtidig at han keder sig lidt.) Jeg ved han også synes det er frustrerende at de får mange beskeder i skolen, og det kan han ikke forholde sig til. Så kan han ikke huske det hele, og det synes han er svært. Det kan han godt selv give udtryk for når man taler med ham. Han er meget tænksom og iagtagende.
Han har det svært med mange mennesker og tingene skal foregå i rammer han er tryg ved og kan overskue. Fx havde vi meldt ham og hans tvillingesøster til svømning i denne sæson. Men han ville bare ikke i vandet. Der var for mange børn og derfor var underviseren svær at høre. Jeg prøvede at gå med i vandet, men det hjalp ikke, det var bare for meget. For mange børn, for meget plaskeri og for meget råberi. Så det måtte vi droppe igen.

Et andet eksempel fra fornylig er mormors fødselsdag, hvor vi var 15 personer. Alle tæt "venne-familie" som min søn har kendt hele sit liv. Men da de er samlet i stuen alle sammen, bliver det bare for meget og min søn bliver i køkkenet hele fødselsdagen og leger med lego og spiser mad. Han kommer slet ikke "ind i" festen. Det er slet ikke usædvanligt.

Jeg er godt klar over, at det er meget kort forklaret, men da jeg pludselig er kommet i tanke om at han er født for tidligt og har derfor lidt læst om det, og nu synes jeg der er så mange ting der bare "matcher" alle vores oplevelser med ham. Vi har længe talt om at tale med en børnpsykolog eller en terapeut for at få hjælpe til at opdrage min søn på en ordentlig måde med nogle gode "redskaber". (Vi har nogen gange syntes, at vi ikke lige klarede det så godt, som vi gerne vil) Vi føler os ofte "på herrens mark" i forhold til, hvordan vi skal gribe det an, mest fordi vi ikke forstår hvad der "er galt".

Mit spørgsmål er derfor, tror du der kan være nogle "senfølger" af den tidlige fødsel? Og i så fald, hvad vil du så anbefale at vi gør? Kontaker en børnepsykolog eller en familieterapeut eller hvad gør vi? Vi vil gerne videre i den rigtige retning, og forstå ham meget bedre end vi gør.

Mvh
moren

 
Re: 8 år og senfølger 10-03-2010 20:02
By adminadmin Reply

Hej moren,
De problemer du beskriver hos din søn kan i hvert fald delvist være senfølger af en for tidlig fødsel.
 

Præmature børn er ofte mere sårbare såvel følelsesmæssigt som sensorisk. Udfra din beskrivelse kunne det lyde som om han bl.a. har svært ved at håndtere og integrere flere indtryk på en gang. Dette kan føre til utryghed og forvirring i situationer hvor der er mange og/eller nye indtryk man skal forholde sig til. At trække sig fra disse situationer kan være et forsøg på at beskytte sig selv for det som er svært.
 

Du skriver, at han ikke reagerer med hidsighed og vrede i skolen. Dette er for så vidt en ressource hos ham, fordi det kunne tyde på, at han fungerer rimeligt i selve skolesituationen, hvilket kan gøre ham bedre i stand til at indlære. Oftest er det således at et barns problemer kommer til udtryk i både skolen og derhjemme. Men hos nogle børn ses det, at de bruger meget energi på at ”fungere godt” i skolen, men at der så kommer en reaktion derhjemme på de krav de møder i skolen og i andre sammenhænge.
 

Det vil være meget vigtigt at få en dialog med din søns lærere om hvordan de oplever ham i skolesituationen mht. til styrker og svagheder, men også fortælle om hvilke reaktioner I ser derhjemme og hvordan dette eventuelt kunne være relateret til de krav han møder i skolen. Hvis han ikke er typen der gør så meget opmærksom på sig selv i skolen, kan nogle af hans problemer muligvis overses. 

 

Du beskriver ikke, hvordan og hvornår han reagerer aggressivt og vredt derhjemme. Er det f.eks. i kravsituationer? At forsøge at finde ud af, i hvilke situationer han reagerer kan være med til at gøre problemet nemmere at håndtere og rumme. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at noget som ikke opfattes som et krav af de voksne, fra barnets side måske kan opfattes som et krav – i særlig grad hvis barnets belastningstærskel er lav. Du skriver at din søn godt selv kan beskrive nogle af de problemer han oplever. Det er en vigtig ressource, som i kan udnytte positivt, ved at forsøge at tale med ham om, hvad han oplever i situationerne. Ikke så meget når han er i den frustrerende situation, hvor både han og i er forvir¬rede, frustrerede og ikke kan samle tankerne, men bagefter, når der er mere ro på igen.

 

Som du også selv er inde på har jeres søn brug for megen forberedelse inden han introduceres til nye ting. samtidig vil han sandsynligvis have gavn af at være i/indgå i mindre, mere overskuelige grupper – både i skole sammenhæng og i andre sociale situationer. Det er sandsynligt, at han vil have gavn af at beskeder gives mere direkte til ham, med øjenkontakt, at de eventuelt skrives ned, samt at have fokus på at give så få beskeder af gangen som muligt.
 

Endvidere tror jeg, at jeres søn vil have gavn af såkaldt sanseintegrationstræning, hvilket har til formål at hjælpe ham til bedre at kunne bearbejde og integrere sanseindtryk. Behandlingen gives så vidt jeg er oplyst om, af ergoterapeuter eller fysioterapeuter. Det kunne også være hensigtsmæssigt at han blev psykologisk undersøgt for mere specifikt at kunne belyse hans ressourcer og vanskeligheder. En sådan undersøgelse foretages dog oftest på skolens foranledning fordi der er problemer i skolesammenhæng. Som nævnt tidlig¬ere er det derfor vigtigt at i indgår i dialog med skolen om hans problemer og i hvilken grad de opleves her.
Som du selv nævner vil det være en god ide, at i tager kontakt til en børnepsykolog med henblik komme hele vejen rundt om problemstillingerne og få nogle psykologiske redskaber til både jer selv og jeres søn.

 

I er sandsynligvis selv opmærksomme på dette, men jeg vil alligevel lige nævne, at når man har et barn, hvis problemer optager megen plads og energi i familien, sker der nogle gange det, at søskende og deres behov godt kan komme til a træde for meget i baggrunden. Det er vigtigt, at man som forældre er bevidste om denne risiko og forsøger at modvirke denne.


Med venlig hilsen


Christina Jørck
autoriseret psykolog