Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

1 år, hoved vokser for hurtigt 04-05-2010 16:33
By adminadmin Reply

Jeg har en søn der er født i uge 35+1 og har et hoved der vokser lidt for hurtigt. Han er i dag 1 år og hans hoved omfang er ca. 49cm. Skidt med at han har et stort hoved… det der bekymrer os er at det er stødt stigende. Han står ikke stille og følger sin egen kurve. Han går bare langsomt opad. Han har været indlagt på børneafd i sidste uge som har sendt ham til en ultralydsscanning i dag og som vi forventer svar på i næste uge.

 

Vores spørgsmål er, om vi skal lade os nøjes med denne hvis den ikke viser noget? Jeg fik af vide at den måler vand og hulrum i hovedet, men hvad hvis det er en knude el.lign?? Kan den måle det? Kan man forlange en CT scanning og burde vi det hvis ikke de finder noget? Kan man tage sig til takke med, at de bare siger at hans hoved vokser men ikke gør mere…. Kan du hjælpe os lidt på vej?

 

Vh

Bettina

 
Re: 1 år, hoved vokser for hurtigt 04-05-2010 16:34
By adminadmin Reply

Kære Bettina,
 

Hvis problemet kun er at hovedet er stort er ultralydscanning en god undersøgelse (hvis altså fortanellen - 'den bløde plet' - er stor nok til man kan se ind). Ultralydscanning er helt tilstrækkelig til at se om hjernens hulrum er forstørrede.

 

Hvis Jeres dreng også har andre problemer eller symptomer synes jeg I skal tale med lægerne om behov for en anden undersøgelse. Det vil nok ikke blive CT-scanning. Det er ikke så meget bedre end ultralydsscanning og det medfører noget røntgenbestråling. Hvis det det gøres så godt som muligt skal det være MR (magnet resonnans) scanning. Men det vil kræve at drengen bliver bedøvet.
 

/Gorm