Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Børnehaveopstart 16-05-2010 08:22
By adminadmin Reply

Hej

Jeg må endnu engang ty til fagpanelet.

Jeg har Magnus på 3 år (født uge 28+1). Han startede i april 2010 i børnehave. Jeg tror at han er glad nok for at være der og han er glad når han bliver hentet.

Problemet for mig er at han græder hver dag, når han skal afleveres. Han starter ofte herhjemme med at sige, at han ikke vil i børnehave og at han hellere vil blive hjemme ved Molly (vores hund).

Det ville ikke røre mig hvis ikke det var fordi at han i vuggestuen også græd ved aflevering. Det er meget få gange at han ikke har grædt og derfor går det mig meget på at aflevere en meget ked dreng.

Personalet fortæller at han stopper kort tid efter at jeg er gået, og det er jo fint at vide at han ikke er ked af det hele dagen.


Jeg gør afleveringen kort da det virker som en god plan.

Hvad tænker I om det?

VH Pia

 
Re: Børnehaveopstart 16-05-2010 08:22
By adminadmin Reply

Kære Pia
 

Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at aflevere en ked dreng. Det kan ligedledes påvirke din egen arbejdsdag.
 

Det er en meget stor opvæltning at starte et nyt sted at blive passet. Nu er der måske 15 børn på en stue. Ligeledes er der nye voksne, nye regler, legetøj, stuer, toiletter og legeplads.
 

Det er overvældende specilet for et for tidligt født barn. Det kan være svært at overskue for ham, så alene tanken om dagens udfordringer kan give kaos i hans hoved og han græder for at undgå den følelse.
 

Det er godt at gøre afleveringen kort, og at vide, at han bliver glad kort efter aflevereingen .
 

Mit bud vil være, at få aftale med børnehaven om, at det er den samme pædagog, der så vidt muligt tager imod ham hver dag. At I sammen får bestemt, hvordan afleveringen, at vinke m.v. skal foregå, så det for din søn bliver en genkendelig og overskuelig daglig proces. Han har behov for at vide, at det er i orden at blive ked af det, hvem han kan ty til af pædagogerne, hvis det bliver svært i løbet af dagen, og at du kommer igen efter arbejde.
 

Venlig hilsen
Grethe Wolf