Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

4 år, utryghed og rutiner 12-06-2010 10:46
By adminadmin Reply

Vi er forældre til tvillinger ( dreng og pige) født i uge 27. Kort sagt har det været pigen, der har haft de fysiske mén af at blive så tidlig født, mens drengen ud over en lille hjerneblødning har klaret sig fysisk godt og været mere robust i forhold til infektioner, tage på i vægt osv. Han har desværre så altid været psykisk mere sensibel. Som lille var han meget følsom overfor lyd og kunne ikke li´ tæt berøring. Han kunne eks. ikke sove ude i barnevognen, idet det larmede for meget. Desuden blev han let utryg, når han var i ukendte omgivelser og reagerede på for mange stimuli med uro og gråd. Det første år var vi stort set altid hjemme. Tvilingerne er hjemmepasset indtil 2 års alderen, hvor de så startede i dagpleje, men de talte begge for to, hvilket medførte, at de var der alene.

 

Vores dreng har altid haft det svært med forandring og brud på rutiner. I dag er han fire år og det der bekymrer os, er, om der er andre ting end præmaturiteten. Vi har fået lavet en sensorisk profil hos fysioterapeuten hos PPR, som siger, at vores dreng er på overarbejde, idet han er for opmærksom på stimuli på det auditive og taktile område. Desuden fortæller hun os, at hans mestringsstrategi er, at han bliver i situationen og følger med, dvs. han formår ikke at gå væk fra uønskede stimuli og handle/ sige fra. Hvis jeg skal beskrive vores søn, så er han meget talende, opmærksom og eftertænksom.

 

Det der bekymrer os er, at han derhjemme er meget utryg hele tiden. Han kan ikke gå alene på toilettet, hente legesager han vil have, som ligger i et andet rum, og han opholder sig altid i nærheden af os, eller vil have, at vi går med ham. Skal han eks. hente noget alene, så vil han det ikke og græder voldsomt, eller han gør det måske, men bliver grebet af panik og løber nærmest som " galdt det livet"tilbage til os. Han har altid haft denne separationsangst, men vi havde håbet, at det ville blive bedre med alderen.

 

 

Et andet problemer er , at han stadig ikke sover om natten. Han er meget urolig ved indsovning og kaster sig rundt i sengen. Kugledyne er forsøgt, men han kunne ikke li´ det tætte om kroppen og vi har forsøgt massage, bad hver aften osv. Det ender som regel med, at han til sidst er så udmattet, at han falder i søvn, men klokken kan godt blive mange. Desuden vågner han ofte om natten og er lysvågen og mener, vi skal stå op. Jeg har forsøgt alt- blive sur, ignorere, nusse....men til sidst vælger jeg ofte at stå op med ham, da han ellers vækker hele huset. Han kan godt vågne klokken 1.30 om natten og hviske mig i øret, hvornår vi skal op og ligge og rode i 1 time, hvor vi så står op. Så kan der gå 1 time mere, hvor han så falder i søvn på sofaen. Dette gør selvfølgelig, at han er meget træt og uoplagt om morgenen og jeg føler vi alle sammen kommer i en dårlig spiral pga. manglende søvn. I week-enden får han lov til at sove til middag, hvilket gør, at han har overskud og energi om eftermiddagen, hvilket han ikke har i dagligdagen.

 

 

Hvis jeg skal nævne mere, der fylder rigtig meget hos os, er det vores drengs brug for rutiner. Han ser rutiner i alt og lægger mærke til alt. Hvem af børnene, der har fået tøj på først i går, hvem der sidder hvor, hvordan vi gjorde en ting sidst....og alt skal helst overholdes til punkt og prikke. Sidst havde han feber og skulle sove. Han sagde så, at han havde det for varmt og jeg sagde til ham, at han kunne tage sin dyne af. Han begyndte at græde, fordi han ikke kunne finde ud af det, fordi når man skal sove, skal man have dyne på. Det resulterede så i, at han ikke kunne falde i søvn før langt efter kl.22, idet han ville have dyne på, men havde det for varmt og alternativer som et tyndt tæppe, lagen... ikke duede. Vi har utallige eksempler på, hvordan små brud på rutiner ( som ikke engang vi kender) ødelægger hans hverdag.

 

Desuden vil jeg tilføje, at vores søn er meget sprogligt velformuleret, så han er meget talende og skal hele tiden have bekræftelse i, hvordan ting er, eks. kan han spørge 30 gange på en lørdag " Skal jeg i børnehave i dag ? " og også omkring ting, han har lavet/ set, er han meget kontaktsøgende og skal have den samme besked utallige gange, eks. når han har bygget noget af Lego, kan han godt spørge rigtig mange gange " Er det ikke flot, det jeg har bygget i Lego ? " Det er ikke, fordi han ikke bliver set og hørt, tværtimod forsøger vi hele tiden at bekræfte ham i, at vi ser og hører ham, men vi stopper ham også, når han har spurgt om det samme mange gange. Han bliver bare ved med at spørge. På andre tror jeg, at han virker lidt gammelklog. Han bekymrer sig og spørger også meget om ting, som børn egentlig skal være ligeglade med, eks. " Er det ikke rigtigt mor, at vi hænger vasketøjet ud, fordi nu er det blevet sommer og så kan vi tørre tøjet udenfor i stedet for i tørretumbleren ? "

 

Min mand og jeg føler, at han spinder et net af rutiner og vaner om os, som bliver sværere og sværere at navigere i uden at gøre ham ked af det, selvom vi er meget opmærksomme på, at der ikke kommer for meget " plejer" ind i vores hverdag. Vi forsøger at finde en balance mellem gode trygge rutiner, men også at bryde ting ind i mellem, idet han meget hurtigt selv danner et mønster for, hvordan ting skal gøres, eks. lægger han mærke til, i hvilken rækkefølge, vi gør ting ved påklædning og det kan give konflikter, hvis vi gør noget forskelligt. Men vi holder fast i, at det gør vi og forklarer ham, at man ikke altid kan gøre det samme. Men alligevel er der ofte gråd forbundet med små ændringer i hverdagen.

 

 

En anden ting, vi også har lagt mærke til, er at vores søn allerede i en ret tidlig alder har fået en usædvanlig særinteresse. Han begyndte allerede som 3 årig at interesse sig for fyrtårne og var meget begejstret for dem. Da han var omkring tre år gammel, var vi i et kæmpe indkøbscenter og han sad i min indkøbsvogn, mens vi trillede forbi en kæmpe hylde med bøger i lange rækker. Pludselig råbte han helt vildt, idet han i alt det bogmylder havde spottet en fagbog om fyrtårne, som han absolut ville have. Det har så været han yndlingsbog siden.

 

Vi har desuden i den senere tid lagt mærke til, at vores søn taler med sig selv. Ikke højt, men han gentager ofte lige så stille for sig selv, hvad vi lige har sagt og gentager ofte det samme flere gange. Til tider kan jeg høre, han guider sig selv, ved at tale sagte til sig selv. Han har også i perioder haft nogle specielle bevægelser omkring munden, og lavet specielle små lyde....der har varet ved i en ca. 3 måneder og så har fortaget sig igen.

 

 

Det store problem i det her er, at børnehaven hhv, vores børns støttepædagog ikke oplever vores dreng på samme måde. Han har delvis samme problemer med utryghed i børnehaven, dvs. han har svært ved at gøre ting alene og han har til tider også det, at han hænger fast i rutiner, eks. at strømperne kun kan skiftes på et bestemt sted. Mit indtryk er, at han viser en brøkdel af de problemer han har derhjemme i børnehaven. Han er en meget aktiv dreng, hvor der skal ske noget, så jeg oplever at han i børnehaven " flyder med strømmen" og bare er med i det hele. Når han så kommer hjem, er han bare brugt og det kommer så til udtryk ved, at han bl.a. ofte er urolig ved sengetid. Jeg fornemmer, at han holder på sig selv i børnehaven, ikke kun fysisk, men også mentalt, eks. vil han ikke lave stort på wc i børnehaven. Desuden er han meget afhængig af sin tvillingesøster i børnehaven og leger kun med hende. Han er også stereotyp i legen til tider og hænger ved i de samme lege, legetemaer.....

 

 

Umiddelbar synes mange nok, at vores dreng er en lidt gammelklog, tilbageholdende og kær dreng, som der ikke er noget unormalt ved. Men kommer man ud over det øjebliksbillede, så er vi meget i tvivl om, hvad der er præmaturitet/ eller om der er andet. Jeg har talt med fysioterapeuten om det, der har set min søn i ½ time. Hun mener ikke, at der er andet, ud over, at han er sensorisk på overarbejde, idet hun siger, at havde der været andre vanskeligheder, ville det være tydeligere i børnehaven, idet man ikke kan have en vanskelighed i et miljø og ikke i et andet - dvs. vanskeligheden vil være fremtrædende uanset. Min mand og jeg har talt meget om det, og spurgt os selv, om der er noget vi gør, som skulle understøtte den adfærd, han udviser. Men vi mener ikke, at der er ting, vi kan gøre anderledes. Tvillingesøsteren fungerer fint og har slet ikke de samme problemer.

 

Desuden har jeg selv erfaring med arbejdet med børn og har set en masse børn på hans udviklingstrin og jeg synes, han er anderledes og at denne afvigelse bliver mere og mere udpræget.

 

 

Jeg håber, du kan få noget ud af vores beskrivelse af vores dreng og takker på forhånd for svaret.

 

 

Med venlig hilsen

 

Moren

 

 
Re: 4 år, utryghed og rutiner 12-06-2010 10:47
By adminadmin Reply

Kære Mor!


Tak for din grundige beskrivele af din dreng! Du kommer virkelig hele vejen rundt.

Det er tankevækkende, at han klarer sig så godt i børnehaven og i så høj grad viser sine vanskeligheder hjemme.Du beskriver det som et problem i sig selv, jeg ser det snarere som en styrke hos din dreng, at han kan klare sig så godt i børnehaven.Men når han er træt, så viser han diverse vanskeligheder derhjemme.

Han er 4 år, skriver du. Jeg tænker at han burde sove til middag i børnehaven, således som i weekenden, så han ikke bliver overtræt.Man må finde en rytme i dagtimerne, så han har det godt med sig selv.

Den adfærd, du beskriver er ikke i sig selv præmatur, det har du ret i. De tidlige vanskeligheder vedr. at være meget sensibel overfor støj er jo karakteristiske for præmature børn, men den sensibilitet, han nu har, er ikke typisk for præmature børn.

Det sovemønster, du beskriver, går jo ikke i længden hverken for dig eller ham, slet ikke det natlige "roderi". Du kunne prøve inden han sover at vise ham hvad han må, hvis han vågner, f.eks kigge i en bog og giv ham et lille glas varm mælk, som evt. står klar i en termoflaske, så du ikke skal op og varme.Når han vækker dig, så mind ham om, hvad I aftalte og bliv selv i din seng.( Måske er du nødt til at tage fri fra arbejde for at ændre på situationen og have kræfter til det, tal eventuelt med lægen eller arbejdet om en deltidssygemelding og brug under alle omstændigheder dine omsorgsdage). Han må ikke andet end f.eks. det med bogen og et glas varm mælk. Hvis han så protesterer eller vil mere, så må du han ligge i sin seng og være utilfreds, til han sover igen. samme "melodi" hver dag, uanset hvad. Aftal med børnehaven, at de lader ham sove til middag og derhjemme gør du, som jeg beskriver.

Så kan du gå hjem og hvile dig eller du kan gå tidligt fra arbejde og hvile dig inden du henter børn.

Hans tilbøjelighed til at styre og ritualisere er også et problem - også selv om han ikke viser det i børnehaven. Muligvis er hans høje niveau for at være opmærksom, hvor han er "på overarbejde" udtryk for vanskeligheder med opmærksomhed, afledelighed og med at sortere - han mangler et filter.
 

Jeg synes, I skal bede om kontakt til en psykolog i PPR, enten via børnehaven eller på jeres eget initiativ og få vedkommende til at vejlede jer om jeres dreng og tage stilling til en eventuel børnepsykologisk undersøgelse, således at der kan blive klarhed over jeres situation og jeres søns behov.Det har I krav på.

Venlig hilsen
Anette Albeck, psykolog