Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

5 mdr. og mad 03-08-2010 15:38
By adminadmin Reply

 

Hej Grethe.

 

Jeg har en lille dreng der er født 29+1, han har klaret sig rigtig godt. Han havde en fødselsvægt på 1098g. Vi har stort set ikke haft nogle problemer i forbindelse med den for tidlige fødsel, andet end lidt bøvl med forstoppelse. Han er sund og rask, glad dreng, der er rigtig dygtig i forhold til hans korrigerede alder. Han er nu 5 mdr. og 1 uge, og vejer lidt over 7 kg. Korrigeret er han snart 3 mdr.

 

Vi er startet med lidt mos og grød, da flasken ikke mætter nok længere. Da vi introducerede grød og mos, kunne han spise og synke uden besvær, og det er tydeligt, at han nyder at få det. Han har fået rigtig meget lactulose lige siden vi blev udskrevet, nu er det dog nok med lidt sveske mos, hvis hans mave driller lidt.

 

Er det fint, at han får lidt grød, inden han sover til middag, og lidt mos om eftermiddagen? Vi er startet meget stille og roligt, og han får syrnet modermælkserstatning efter måltidet. Til alle andre måltider, får han udelukkende syrnet modermælkserstatning, hvilket han tager fint. Hvis han får alm. modermælkserstatning, bliver han helt forstoppet lige med det samme. Han virker dog ikke helt så interesseret i flasken som da han udelukkende fik det. Er det meget normalt? For når han får grød, hviner han og gør sig til. Han er meget mere interesseret i maden på den måde. Han spiser omkring 800ml - 1 liter modermælkserstatning om dagen, er det fint?

 

Han har en rigtig god rytme, og han går til nat omkring kl. 20 hver aften. Vi plejer at give ham en ''natflaske'' når vi går i seng, også kan han sove til næste morgen. Er det ikke alt for meget? Vi vækker ham om natten for at give ham mad, da vi selvfølgelig er bange for, at han ikke får nok væske, især i denne varme. Han er meget vågen og aktiv i løbet af dagen.

 

Mvh.
Moren

 
Re: 5 mdr. og mad 03-08-2010 15:39
By adminadmin Reply

Kære Moren,

 

 

Mht. start af skemad siger vi, at barnet tidligst kan starte ved 4 måneders alderen, men gerne vente til 6 mdr. Et for tidligt født barns start er tidligst 4 mdr. plus halvdelen af de uger, han er født for tidligt, dvs. plus 5- 6 uger, så det passer med, at han er startet og virker til at være parat og nysgerrig for ny mad Det er fint, at du øger hans kost stille og roligt, fint med en ny ting ad gangen, således, at du kan følge, hvorledes hans mave reagerer. Det er normalt, at han efterhånden vælger flaske-maden fra, så det bliver et supplement til skemaden i stedet for som nu det omvendte
 

 

Han får skemad x 2 dagligt, og når du synes, at det kører godt, kan du f. eks. prøve at give ham lidt kartoffelmos om aftenen, efterhånden med grønsager i.
Ved at han får op til 1liter mme. dagligt, synes jeg, at I roligt kan stoppe med at vække ham om natten for at give ham mad. Han behøver ikke den flaske, men har faktisk bedre af at få en længere uafbrudt nattesøvn. Hvis han virker tørstig, kan I give ham vand at drikke af en kop.
 

Held og lykke.
Venlig hilsen
Grethe