Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Manglende øjenkontakt 17-11-2010 20:51
By adminadmin Reply

Hejsa.
 

Mads (min søn) er 5 år gammel, født i 30 +3, og der har aldrig været nogle problemer med ham.Selvf. har han været lidt bagefter motorisk, men siden 2 1/2 års alderen har han været alderstilsvarende på alle måder.Og det er han også nu, intet præmature over ham.
 

Men, i snart et lille årstid har børnehaven og jeg arb. med at han skal have øjenkontakt når han snakker med nogen, både børn og voksne. Han kan kigge syvhundrede andre steder hen end på den han taler med. Der er ikke noget med generethed el at han syntes det er ubehageligt med øjenkontakt, det falder ham bare ikke naturligt. Det samme når han skal lave noget finmotorisk. Finmotoriken fejler ikke noget men han kan ikke koncentrere sig i ret meget længere end 10 min af gang. Det siger ham ikke noget. Nu ville det jo være nærliggende at tro han har koncentrationsbesvær, men det er heller ikke tilfældet. Han er rigtig god til at fordybe sig og lege koncentreret....... når det er noget han vælger. Misforstå det ikke som stædighed, det’ er det heller ikke.
 

Han kan se det han skal til børneundersøgelser og det hele. Så alt i alt har jeg et barn der på ingen måde bære præg af at være født for tidligt. Men i dag kom jeg og en pædagog på hans stue til at snakke om det, og det har så gjort at jeg tyer til jer.
 

Er det noget nogle af jer kender til eller har nogle bud på? Det behøver jo heller ikke være præmaturet, men det er jo et sted at starte.
 

Jeg kontakter selvf. vores egen læge og får hende ind over samt en øjenlæge
selvf.
 

På forhånd tak.

 

Moren

 

 
Re: Manglende øjenkontakt 17-11-2010 20:53
By adminadmin Reply

Kære Mor,

 

Godt du går til din læge og især til øjenlæge. De finder nok ikke noget man kan gøre noget ved, men det er vigtigt at være sikker. Næste trin kan blive en børnelæge med særlig interesse for udvikling eller måske en børnepsykiater. Men det kan også være at I føler jeg sikre nok til at I vil lade tiden gå. Der er mange børn som udvikler sig afvigende en tid for så senere at blive mere 'normale', det vigtigste er at holde øje med om det gradvist bliver lidt bedre eller ej. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med
børnehave og snart skole meget værdifuldt i den forbindelse. Familie og institution ser jo barnet fra hver sin side.

 

Jeg synes ikke det lyder som et typist problem for børn som er tidligt født. Men tidligt fødte børn har flere problemer med udviklingen end andre børn, og problemerne kan tage alle mulige former. Men det vigtigste er at han skal undersøges for de problemer han viser, og han skal hjælpes med det så godt som man kan. Her er det ikke vigtigt om årsagen er den tidlige fødsel eller ej.

 

Mange hilsner
Gorm