Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Går på tæer, 9 år 15-01-2012 12:09
By adminadmin Reply

Jeg har en dreng på 9 år, født i uge 33. Han fungerer fint i skolen, og ved fritidsaktiviteter går det også fint. Han stiller dog store krav til sig selv og vil gerne gøre alting godt.


Jeg har bemærket, at han er begyndt at gå en del på tæer. Det virker som et udtryk for utryghed, men det er også herhjemme, og det er også, når han er i godt humør. Er det bare en dårlig vane eller er der måske mere i det end som så? Der har ikke tidligere været behov for opfølgning af vores dreng i forhold til hans for tidlige fødsel.

Mvh den måske bare overbekymrede mor
 

 
Re: Går på tæer, 9 år 15-01-2012 12:13
By adminadmin Reply

Hej ”den måske overbekymrede mor”.

 

Dejlig at læse at din søn klarer sig godt og der ikke har været brug for råd/vejledning tidligere.

Når børn går på tæer betyder det ofte at de enten er stramme på bagsiden af benene og ikke kan komme ned på flad fod eller at de mangler svang under fødderne(ses i de første leveår og barnet stopper af sig selv med at gå på tæer omkring 7års alderen, når svangen er fuld udviklet.).

 

I og med at han først er begyndt at gå på tæer i en alder af 9år og ellers klarer sig godt, vurderer jeg at det nok er dårlig vane. I forhold til om det skulle være et tegn på utryghed, virker det usandsynligt, da han også går på tæer, når han er hjemme i trygge omgivelse.

 

Egen læge kan tjekke for om der skulle være tale om manglede svang eller fejlstilling og i så falde henvise til vurdering af indlæg.

 

Desuden vil jeg altid anbefale godt fodtøj. I denne vintertid en støvle der støtter godt om fodleddet med en fast hælkap og en let bøjelig sål. Og aldrig for store sko/støvler.

 

Håber du kan bruge mit svar og man bliver aldrig en overbekymret mor. 

Med venlig hilsen

Ergoterapeut
Maria Danielsson.