Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Diagnoser og søvn, 2 år 15-01-2012 12:19
By adminadmin Reply

Kære Fagpanel
 

Jeg har en lille dreng født 8 uger for tidligt. Han har haft et efter omstændighederne meget uproblematisk forløb og er i dagpleje, hvor han har været siden 1 års alderen og hvor der kun har været 3 børn i alt. Nu får han ikke længere beskyttelsen og skal have normal normering (har talt for to børn indtil nu). Han er yngste barn af 3, hans brødre er 13 og 16. Ældste bror har asperger syndrom.
 

1. Min første bekymring er om han også har et handicap - vi har først fået en diagnose på vores ældste i år, 15 år gl. - hvilket har overrasket os rigtig meget, at der var tale om et livslangt handicap,som vi ikke har spottet. Hvornår kan man spotte en afvigende adfærd, som f.eks. asperger syndrom og hvad skal man kigge efter. Ingen har reageret på vores ældste, som dog altid har haft svært ved at trives i skole og til dels også her i familien i samvær med andre børn. Da vi blev udskrevet med vores mindste, fik vi at vide at en stor del af præmature børn udvikler ADHD og lign. lidelser, men hvornår kan man sige noget om det?

 

2. Han er begyndt at slå ud efter os og kaste med ting, f.eks. legetøj. Når vi siger nej eller stop reagerer han med at blive lidt betuttet eller ked af det, hvis vi er meget bestemte, men jeg kan se, han overhovedet ikke forstår det. Det gør jo ondt at få en legetøjsbil i hovedet, men han genoptager kasteriet igen og igen, hvis ikke vi afleder eller fjerner det, han har kastet, men så slår han i stedet. Hvad er det rigtigste at gøre, når han overhovedet ikke forstår, at han skal lade være. Han har en del sprog og forstår mange ting også av! nej!, men åbenbart ikke at han skal holde op med noget. Hvad kan vi forlange af ham?

 

3. Han vil ikke sove om aftenen. Vi har da han var et år prøvet med metoden, hvor man putter ham og bruge samme ritual hver gang og så går ud og kommer igen hvert 3 minut, og det var en succes efter 3 dage. Efter en periode med ørepine og efterfølgende dræn, ville vi prøve igen, men nu virker det ikke. Han blev bare mere og mere oprevet, hver gang vi kom ind til ham.

 

Vi har fået ham undersøgt i maven, da han i flere måneder har haft diarré, men det er nu stoppet og han har haft det fint gennem måneder. I den mellemliggende periode har han sovet i vores seng og vi blev der til han sov. Til sidst ville han dog ikke sove heller ikke her og heller ikke selv om vi var der, så han blev bare ved med at smide sig rundt og røg også ud af sengen nogle gange, uden at det dog fik ham til at falde til ro. Hver aften blev et mareridt, hvor han var træt, vi var trætte og det hele blev ret frustererende.

 

Vi har stillet hans seng tilbage ved siden af min, høj seng med høje sider, men den kan han nu vippe sig ud over kanten af, så det er blevet for farligt. Alternativt har vi nu gennem to uger forsøgt at lave en fast rutine, nogenlunde fast tidspunkt og så lægge ham til at sove i vores seng. Vi går ud, slukker lyset, men lader døren stå på klem. Han græder helt ulykkeligt, men vi går ikke ind til ham igen. Han kan selv kravle ud og komme ind i stuen ved siden af til os, men det gør han ikke. Efter 30 min. gråd ca. afhængigt af, hvor træt han er, falder han i søvn. Men er det synd for ham at vi ikke går der ind igen?

 

Han kan ikke lide at have noget omkring sig, dyne eller lign, og har først for nogle måneder siden kunnet putte sig ind til én af os - efter at hans dagplejemor i en periode lavede nogle øvelser med ham, hvor hun prikkede ham op ad rygsøjlen, hvilket han langsomt forandrede sig af. ER der andet vi kan gøre? Han er meget temperamentsfuld og udviklingsmæssigt godt med, men det er næsten som om hans kontakt til sig selv, løber af med ham. Han charmer med folk, men kan ikke lide at andre kommer for tæt på og går ikke sådan i kødet på andre mennesker end hans nærmeste familie og hans dagplejemor. Jeg tænker på, om det kan være et asperger træk????

 

Gode råd og kommentarer modtages meget gerne.
 

Mvh
Mor

 

 
Svar: Diagnoser og søvn, 2 år 15-01-2012 12:21
By adminadmin Reply

Kære Mor!

Jeg kan godt forstå, at du er særlig opmærksom på din yngste søn og tænker på, om han kan have vanskeligheder, der minder om din store drengs - sene - diagnose.Men prøv i første omgan at se på drengene som forskellige individder, se sidst i svaret her.

Jeg synes ikke det virker rimeligt, at din dreng har mistet støtten i dagplejen, når han har det så svært, som du beskriver.Det kan være, at han i dagplejen ikke har vanskeligheder, men du skriver da, at dagplejeren har gjort noget særligt for ham for at få ham til at være rolig. Jeg synes bestemt, at du skal beskrive de vanskeligheder, du skriver om for en konsulent fra kommunen. Din søn har brug for ekstra støtte i dagligdagen både for at kunne kommunikere bedre - ikke slå og smide med ting - og for at falde til ro, via fast struktur og forberedelse.

Hvor længe er han væk hjemmefra i hverdagen? Du kunne evt prøve at gå ned i tid, så han ikke havde så lange dage og kunne få fredelige stunder hjemme, hvor også du kunne have overskud til at gøre noget særligt for ham.Måske kunne du søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller har du mulighed for orlov , evt på deltid?

Du spørger om eventuelle råd til hans vanskeligheder ved at falde i søvn. Jeg synes, det lyder fint med faste rutiner, men der skal være kvalitet og rart nærvær i det, man gør, i de historier, man læser. Igen er der behov for overskud.Vedrørende de taktile forhold, det med ikke at kunne lide at have en dyne eller lignende, så prøv med en kugledyne, kik på nettet. Man kan prøve at leje en først og se, om det er noget for ham. Man kan også prøve med et lille lammeskind, måske kan han lide at ligge på det.Eller et tæppe i særligt blødt uld- det hedder vist alcappa. Find en bamse, prøv forskellige, hav gerne 2-3 stykker, men han skal vælge aftenens bamse og så er det det, den anden kan komme i morgen.
Jeg synes ikke, at børn skal lige og græde i mere end en kort stund, 5 minutter må være maksimalt. Hvis han er længe om at falde i søvn og derfor ikke får søvn nok, fordi I og han skal op om morgenen, så må der meget gerne være rum til at han kan sove længere, simpelthen, og komme senere op om morgenen.

Det er rigtigt, at for tidligt fødte børn gennemsnitligt har større chance for at få vanskeligheder og at man skal være særligt opmærksom. Men først og fremmest skal man se på sine børn som de små mennesker, de er ,og tilbyde dem den form for kompensation og støtte,de har behov for, her og nu.Derfor er det vigtigt, at der også i dagplejen og senere i børnehaven er mulighed for særlig hjælp og at han i et vist omfang tilses af en konsulent, gerne en psykolog , fra kommunen.Du kan kontakte Pædagogisk psykologisk rådgivning vedrørende dette.

Venlig hilsen

Anette Albeck
specialist og supervisor i børnepsykolog