Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Hjerneblødning og fremtiden 23-03-2012 18:36
By adminadmin Reply
Hej
 
Blev far til en lille pige d.6/3-12 født i 29+5 vejede 1280g. Hun blev 3 dage senere scannet hjernen. Der viste sig væsker. Man kunne ikke fortælle, hvorvidt det var vand eller blod.
En uge senere scannes igen hvor dette var aftaget en smule, så der måtte have været noget af det som var vand.
Nu er hun scannet igen og der visses stadig væske (har jeg indtryk af) i større omfang, dog stadig aftaget en smule i forhold til 2. scanning. De er placeret i det centrale af hjernen. Dvs der hvor nervebanerne fra de forskellige kamre mødes. Hun kan først MR-scannes, når hun er ude af cpap og der kan gå lidt tid.
Hvad er der i vente for os som forældre?
 
MVH
Faren
 
Re: Hjerneblødning og fremtiden 23-03-2012 23:12
By adminadmin Reply

Kære Faren,

Det er svært for mig at udtale mig om. Jeg skulle både se billederne og læse hendes journal og undersøge hende selv for at kunne gøre det godt.
 
Det lyder beroligende, at det er aftagende. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer små blødninger i kanten af hjernens normale hulrum hos meget tidligt fødte børn. Disse blødninger betyder heldigvis ikke noget. Det er heller ikke helt ualmindeligt at de normale hulrum er lidt eller moderat forstørrede. Det behøver heller ikke at betyde noget for barnets fremtid. Men det vigtigste for Jer er vist, at tale grundigt med jeres barns læger og med mindre de er bekymrede, tror jeg heller ikke, I skal være det.
 
Med venlig hilsen
Gorm