Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Reaktioner ved skift af institution 30-08-2012 10:18
By adminadmin Reply

Hej,
 

Jeg skriver til jer, da jeg ikke ved hvor jeg ellers skal henvende mig! 

Min datter - snart 4 år - er født 5 uger for tidligt(46 cm, 2100 gram), og har altid haft brug for ekstra meget tryghed - og det har altid været mig (mor) hun har søgt trygheden ved. Da hun var mindre foregik alt leg ved at vi sad på gulvet - hun hentede et stykke legetøj - og kom så og satte sig hos mig igen. Hun har altid haft brug for at kunne se mig - og har altid fulgt mig hvor jeg gik. Efter hun er blevet ældre, kan jeg nu fortælle hende, at jeg lige går på toilet - og at jeg er tilbage om 2 min - og dette fungerer 9 ud af 10 gange. Hun har stadig rigtigt svært ved lukkede døre - og bliver nærmest panisk hvis hun er i et rum uden mig, hvor døren bliver lukket.

Jeg har altid givet hende den tryghed hun har haft brug for - men jeg har også givet hende "kærlige skub" for at hjælpe hende på vej. Da hun for et år siden begyndte i børnehave - søgte hun meget de voksne - og igen, trygheden. Hun var helt tryg ved de voksne, som gjorde alt for at hun skulle trives. der gik cirka en måned før hun faldt helt til - og jeg betragtede starten som "nem". Siden er der sket en fantastisk udvikling med hende! Hun er blevet meget mere selvstændig - hun leger selv - og kan endda lege selv på hendes værelse i op til en halv time! Hun er glad og elsker at komme i børnehave, hvor hun også har rigtig gode både faglige og sociale kompetencer!

Desværre besluttede vores byråd at lukke vores lille børnehave - og 1 august er hun startet i en ny børnehave! Stadig lille - men med 15 flere børn end i den forrige. Jeg vidste godt, at det ville blive svært - da hun helst ser at tingene er som de plejer - og fordi hun har svært, både ved nye steder - og nye mennesker. Men hold op for en omgang vi er igennem!!! jeg føler vi er sat helt tilbage til start! Hun græder hver gang jeg afleverer hende - og nogle gange når jeg henter hende også. Som om hun bare har haft brug for at græde siden jeg gik! Hver aften spørger hun, om hun må holde fri imorgen - og om morgenen er hun betuttet og trist - og er ikke et snakketøj, som sædvanligt. Jeg kan tydeligt mærke at hun ikke er sig selv.

 Alt dette synes jeg dog er rimeligt "normalt" - for et barn der skifter institution. Det der tager hårdt på mig, er at hun igen, bliver ked af det, og nærmest panisk når jeg eks. skal på toilet. Hun vil KUN være hos mig - og selv ikke hendes mormor, som hun elsker, kan tage hende med på en gå/køretur uden at der bliver skrig og skrål og kalden på mor.

Jeg har mest af alt lyst til at holde hende hjemme! - men jeg ved godt, at det ikke er det bedste for hende i det lange løb - og jeg har også en uddannelse jeg skal tage mig af. Men det værste er næsten omgivelserne!!! De forstår ikke hun reagerer sådan - for det har de andre børn da ikke gjort! De siger jeg er for svag - og lader hende bestemme for meget. I mit hoved forsøger jeg at gøre det bedste for mit barn, og det er, at hun får den tryghed hun så voldsomt søger - også selvom det betyder, at jeg ikke kan gå på toilet i fred. Er jeg helt galt på den?? - eller skal jeg virkelig skubbe hende mere fra mig, som min familie så pænt påpeger?

Jeg har hørt, at den måde hun reagerer på, kan være en form for senfølge - men jeg kan slet ikke finde noget litteratur om det. Eller jo det kan jeg - men så er børnene født meget mere for tidligt end 5 uger. Jeg har også hørt, at senfølgerne kan være de sammen, uanset hvornår de er født.
 

Hilsen - en (anonym, lettere frustreret mor)
 

 
Re: Reaktioner ved skift af institution 30-08-2012 10:09
By adminadmin Reply

Kære Mor!
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret og ked af det over din datters reaktioner.

Jeg tænker, det ikke rigtig giver mening at bruge så megen energi på at spekulere på,hvor meget det betyder, at din datter er for tidlig født. Det ved du, at hun er, sådan er det. Der er derfor en sansynlighed for, at denne faktor sammen med netop den måde, din datter er på, har en betydning.
Din datter er en følsom lille pige, der er utryg ved forandringer og dette er for hende en stor forandring. Du og hende har og har haft en meget tæt relation og det, at hun går tilbage til et gammelt mønster lige nu, kaldes også at regrediere og det er en normal reaktion hos børn og såmænd også voksne, når man møder stor modgang eller uoverskuelighed.

Jeg synes, at du skal bede den pædagog, der et tilknyttet din datter om hælp til dette I skal aftale en procedure, som I skal gennemføre hver dag, når du afleverer og kommer. Hvis den pågældende ikke selv er til stede, så må en anden træde til, men der skal helst kun være så få med i aftalen som muligt.Du kan sikkert ringe efter 1/2 time eller sådan og høre, hvordan det går.

Hvis hun er ked af det, så må du hellere lave en kort dag i institution og f.eks hente kl 13 end gå hen og hente hende umiddelbart.
Du kan også prøve en gang imellem at komme lidt før I skal gå og drikke en kop kaffe, mens hun er i børnehaven og leger og se, hvordan hun har det, så kan I snakke om det hele, når I kommer hjem.

Vedrørende din families reaktioner, synes jeg , du skal bede dem om at være loyale overfor dig i en svær tid. Det er let at give gode råd og du skal stole på, at du gør det, der er rigtigt.
Dog tænker jeg, at du skal tage en snak med din datter, om det med at gå på toilettet i fred. Spørg om hun kan komme i tanke om noget andet I kan gøre sammen , der er helt specielt og jeres. Det kan være noget rart hjemme, f-eks at bage pandekager eller at tage en tur ud sammen eller tegne sammen, noget, der er helt jeres. Hvis det alligevel er svært at få lov at gå på toilettet, så køb et gammeldags æggeur og stil det på 5 minutter og giv hende det i hånden, mens hun venter.

Jeg håber og tror, at det hele snart bliver bedre, du skal stole på dig selv og vise din datter, at du vil hjælpe hende, men på en måde, der passer til at hjælpe den pige, hun nu er.

Venlig hilsen
Anette Albeck
specialist og supervisor i børnepsykologi