Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

BPD og stemmevanskeligheder 17-10-2012 20:25
By adminadmin Reply

Hej Fagpanel,

Jeg er en nysgerrig tale-hørekonsulent, som har brug for lidt sparring. Jeg har lige undersøgt en dreng, som nu er knap 8 år gammel, drengen er ekstrem præmatur, han vejede under 1.000 gram.

Efter fødslen lå i respirator i fem uger og har løbende fået Cpap-behandling. Efter den langvarige respirator- og Cpap-behandling er drengens lunger blevet ”stive” (Broncho Pulmonal Dysplasi - BPD)og det er de stadig.

Jeg møder drengen, fordi han har store stemmevanskeligheder. Hans stemme er meget hæs, hyperfunktionel og meget ustøttet. Fordi talen er så ustøttet, gipser drengen efter hver sætning. Han må stoppe sætninger, for at trække vejret for ellers løber han tør for luft.

Jeg mangler noget viden om BPD. Jeg tænker, at drengens ”stive lunger” kan være en mulig årsag til hans stemmevanskeligheder. Han har ikke luft nok på stemmen, han gisper efter vejret og derfor skal han presse stemmen ekstra, når han skal tale. Drengen har aldrig fået undersøgt sine lunger eller deres kapacitet.

Kan stive lunger behandles/trænes? Jeg tænker lunge-fysioterapi eller lignende? Hvad tænker fagpanelet?

Med venlig hilsen

Tale/hørekonsulenten 

 
Re: BPD og stemmevanskeligheder 17-10-2012 20:29
By adminadmin Reply

Kære tale-hørekonsulent

BPD er ikke nogen rigtigt kronisk sygdom. Det har en tendens til at blive bedre med tiden. Det kan ikke trænes, men medicinsk kontrol er godt i de værste tilfælde fo,r at være hurtig med behandling, hvis der kommer tegn på lungeinfektion. Desuden kan der være et element af astma, som selvfølgelig også skal kontrolleres og behandles.

Er han også forpustet når han ikke taler? Han han løbe nogenlunde som andre børn eller må han stoppe op for at få vejret? Hvis nej til disse spørgsmål er det ikke lungerne som er problemer.

Derimod kan ekstremt tidligt fødte børn sagtens have problemer med struben. Mange har været intuberet, nogle i lang tid og det kan både påvirke selve struben (larynx) eller give forsnævring i luftrøret lige under. Nogle er blevet opereret for duktus arteriosus og har i den forbindelse fået en påvirkning af nerven til struben (recurrens).

Så hvis han ikke har andre tegn på lungeproblemer, synes jeg du skal foreslå, at han bliver undersøgt af en øre-næse-halslæge - helst en med særlig forstand på struben og på børn - dvs nok bedst med en henvisning til en universtitetsøreafdeling.

Venlig hilsen
Gorm Greisen