Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Gæstedagpleje og reaktioner 22-10-2012 20:16
By adminadmin Reply

Vores dreng er knapt atten mdr korrigeret. Han er født i uge 27+ 2 og har haft et forløb på sygehuset, der varede knap tre mdr. Han har løbende udviklet sig svarende til korrigeret alder på alle områder(dog ikke nogen hurtigløber mht til at lære at kravle og gå). Vægt og højde går også stille og rolig fremad. Vi tænker ikke, han som sådan har nogle senfølger, men dette tror vi også, hænger sammen med, at vi forsøger at tilpasse miljøet omkring ham, således hans grænser og behov bliver tilgodeset.Dog lever han ikke i en osteklokke og vi har løbende udvidet hans verden:-).

Han har dobbelt plads i dagpleje(tæller for to), hvilket vi selv indstillede ham til, da vi ønskede at forebygge evt senfølger. Heldigvis har vi mødt respekt, opbakning og støtte fra både offentlig og vores private netværk.

Han startede i dagpleje, da han var ca elleve mdr korrigeret. Havde en stille indkøring og trives i sin dagpleje. Dog har han oftest vist, at han ville foretrække, at blive hos os ved afl. Dagplejer har dog altid kunnet trøste og han er meget hurtigt holdt op med at græde. I dag rækker han selv over til dagplejer, når han skal afl og har gjort det nogle mdr.

Vi har ikke kunne se en sammenhæng mellem oplevelser/forandringer/stimuli og dårlig søvn. Der har altid været andre faktorer, der har kunnet forklare urolige nætter: hoste, snot, tænder, udviklingsspring osv.

Han har overvejende været god til, at sove både dag og nat. Sover på eget værelse og har gjort det siden han var ca seks mdr korrigeret. Oftest kan han lægges og falder selv i søvn. Kan være fysisk urolig, hvis vi har fået ham for sent i seng.

De sidste tre uger har han været i gæstedagpleje. Han har mødt hende tidligere både hos egen dp samt været på besøg hos hende. Hun har kun tre børn, da hun har et barn, der har dobbelt plads.

Han er blevet afleveret, som hos egen dagplejer ca kl. 9.00 og blevet hentet efter middagslur ca kl 14.30. På grund af snot har han haft tre dages uger - tre dage i sammenhæng. Da han har været utrolig træt, har han sovet to gange om dagen. Dette har betydet han har haft ca tre-fire vågne timer. I de sidste tre uger har han sovet ganske forfærdeligt, været vågen mange gange.For første gang har vi oplevet et grædende barn om natten, der har været svær at trøste. Været voldsomt pylret og mega træt både morgen og aften. I hans fridage har han også oplevet en masse, men har ikke været anderledes af den grund. Han har lige været med en uge sydpå også uden negative reaktioner. Han har fået fire tænder de sidste uger, hans astmatiske bronkitis driller ham, og nogle af de gange han er vågnet, har været i forbindelse med hoste. Vores dreng er først lige på nippet til at gå, går kun i mellem os og rundt med alt og langs alt.

Kan det virkelig være reaktioner på skift til gæstedagpleje der påvirker ham så meget? Tænker han jo så ofte har oplevet langt mere end det hos gæstedagplejeren. Eller er det en reaktion på utryghed - pludselig er alle, han er tryg ved væk?

Tænker du præmaturadfærd eller almindelig reaktion på forandringer. Vi er i hvert fald overraskede over det. Havde ikke forventet det ville påvirke ham, da der er lavet et stort arbejde i at gøre ham tryg inden han skulle til gæstedagplejer.

Vil til slut sige, jeg har det fint med at aflevere ham. Har det også fint med det sted han skulle passes.

Lidt spændt på om du har noget spændende at tilføje til vores mange tanker.

Venlig hilsen moren

 
Re: Gæstedagpleje og reaktioner 22-10-2012 20:19
By adminadmin Reply

Kære mor!

Jeg har som yderligere information, fået at vide, at din dreng er rask, ikke har infektioner elle lign..

Det forløb, du beskriver, har jo hidtil været et virkelig lykkeligt og heldigt, til lykke med det!

Nu reagerer din dreng og vi ved ikke helt konkret, hvorfor.

Det er jo ikke altid muligt at få klare svar, men jeg vil gerne prøve komme med nogle antagelser.

Din dreng er 18 måneder og er i en alder, hvor han begynder at opfatte, at noget holder op, andet begynder, men uden helt at forstå, hvordan og hvorledes.Selv om det har været omhyggeligt planlagt vedr. gæsteplejen, kan selve forandringen godt sætte nogle tanker igang hos ham, som han ikke kan få styr på, en utryghed, som kan tage sin tid, men som går over igen. I skal blive ved med at se ham som en dreng med et godt liv, der bare har en svær periode. Han kan også mærke jeres usikkerhed, så prøv at være, som I plejer og tro på jer selv og den hverdag, I har skabt.

En anden ting er, at hvis I er bekymrede for, om han kan magte skiftet til gæstepleje, så tag fri fra job og pas ham selv, indtil jeres faste dagpleje kommer tilbage.Mon ikke man kan tage orlov eller ferie og tale med ledelsen på arbejdspladsen om det?

Det kan være, at han stadig reagerer, selv om I er hjemme med ham, kan dette som sagt sætte gang i en utryghed, en fase, som jeres dreng skal igennem sammen med jer.

I må se tiden an, hvis han vedvarende reagerer og er ked af det, så synes jeg, I skal tale med en psykolog , f.eks via PPR i kommunen og få hjælp.

Venlige hilsner og held og lykke!

Anette Albeck, psykolog