Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Stimulation af sanser - 13 mdr. 05-01-2013 19:31
By adminadmin Reply

Hej Maria Danielsson,

Jeg har en datter på 13 mdr, som ikke er født for tidlig. Hun kom tværtimod 4 dage efter terminsdatoen. Hun er desværre sansesart. Hendes største udfordring er berøringproblemer. Motorisk er hun dygtig i forhold til de andre børn i hendes alder.

Hun er også sansesart i munden. Jeg søgte hjælp hos en ergoterapeut, som arbejder med børn, der har spiseproblemer. Og der gik ikke lang tid, før min datter begyndte at række tungen ud til siderne og begyndte at vise interesse for vores mad.

Jeg bemærkede, at min datter flere gange fik hovedet bagud for, at synke. Jeg bemærkede, at hun tyggede madden først men det sidste skulle hun på en eller anden måde kompenserer for. På det tidspunkt søgte jeg privat hjælp hos en ergoterapeut på to timer til 2000 kr og hun viste mig nogle simple øvelser som kunne stiumlerer min datters sanser fra 4-6 uger. Det gik fint efter de seks uger.

Begyndte at se en ændring, men der var dage, hvor det gik godt og andre dage, gik mindre godt med hensyn til, at røre hende. Hun sov lidt roligere om natten. Efter de seks uger, begyndte jeg at lave øvelser fra 5-10 minutter i løbet af dagen, hvor jeg før lavede øvelser fra 30-40 minutter.

Jeg begyndte at lave øvelserne kort sagt sparsomt i løbet af dagen. Nu begyndte jeg at kunne se at min datter er igen følsom for berøring og bliver irriteret, når jeg giver hende det faste tryk. Så nu er jeg igen begyndt, at træne hende med, at lave de simple øvelser som faste tryk, og bruge en stick ball ti,l at massere hende med både på overkroppen og på ryggen og på benene og fødderne.

Er min datters sanser ikke blevet stimuleret nok?

Hvor kan jeg søge hjælp til min datter, så hun får en ergoterapeutisk behandling regelmæssigt, så jeg får en evaluering på hendes situation.

Er meget frustreret over, at hun bliver sansesart for altid. Selvom hun er 13 mdr, så svøber jeg hende stadigvæk, da det er den eneste måde, der giver hende fred og ro i kroppen. Jeg har prøvet kugledynen, men den kunne hun ikke lide. Jeg har købt sovepose fra tyskland, men den kunne hun heller ikke lide.
Min datter skal starte på vuggestue til den første feb. og vil slet ikke have, at hun bliver stemplet som et irriterende barn eller et sygt barn. Det blev hun desværre i august mdr. da hun startede i vuggestue og blev stemplet for at være et syg barn. Hun er ikke syg, men er sansesart.

Kan jeg forvente at min datter vokser fra det meget snart, eller er det en drøm?

Hilsen bekymrede forældre.
 

 
Re: Stimulation af sanser - 13 mdr. 05-01-2013 19:36
By adminadmin Reply

Kære bekymrede forældre.

Ifølge forskning handler de fleste med sansesarthed ikke som om de har fået for lidt stimulering. Kan ud fra jeres spørgsmål forstå at jeres datters primære udfordring er hendes berøringsproblematik både i munden og på huden. Er der andre problematikker ang. hendes sansesystem fx auditiv (det hun hører) eller visuelt (det hun ser)?

Det er meget individuelt, om man altid vil være sansesart. Sansesarthed kan forsvinde/behandles med øvelser eller symptomerne kan aftage med alderen, dels ved øvelser, ved ændring af omgivelserne, så de passer bedre på jeres barns behov m.m. Jeres barn kan derfor sagtens komme til at sove godt om natten, tolerere berøring m.m. så det behøver ikke være en drøm at jeres barn slipper for sine berøringsproblemer m.m. 

Det er super godt at I har søgt hjælp hos privat ergoterapeut og at I kan se en effekt af øvelserne. Det er helt normalt at barnets problematikker kommer igen, når man er stoppet med øvelserne/tiltagene. Jeg anbefaler at I udfører øvelserne intensivt en periode på ca. 2-3 uger, holder en pause eller udfører øvelserne 2-3 gange om dagen. Efter en periode med pause kan man med fordel igen udfører øvelserne intensivt. Hvor længe man skal lave øvelser er meget individuelt. Et øvelses program er også individuelt ud fra alder og hvilke problematikker barnet har. Derfor er det vigtigt med råd/ vejledning fra ergoterapeuten og løbende opfølgning.

Jeg kan godt forstå jeres bekymring angående vuggestue start. Især når I har følt at jeres barn er blevet stemplet som et irriterende eller sygt barn. I dag er der heldigvis øget fokus på sensitive børn og at børn har individuelle behov. Kan anbefale en lang indkøring, indtil jeres barn er faldet til og lært vuggestuens rutiner m.m. Én eller flere pauser i løbet af dagen, hvor der ikke sker for meget aktivitet, for at bearbejde sanseindtrykkene kan også virke positivt. Vigtig med en tydelig struktur og faste rammer. Fortæl personalet om jeres erfaringer fra tidligere vuggestue start, hvad det vil sige at være sansesart i munden og på huden (vigtigt med fast berøring frem for let berøring, forberede på berøring m.m.), introducerer dem til øvelserne fra ergoterapeut og fortæl om jeres erfaringer for hvad der giver jeres barn ro fx tryk, svøb, sove (putte) ritualer m.m.

I mange kommuner er der ansat ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter. I kan som forældre henvende jer direkte for råd/vejledning og nogle kommune har også tilbud om behandling/træning. En kommunal ergoterapeut kan også være behjælpelig med at videregive øvelser, løbende evaluerer og sætte andre tiltag i gang, både til jer men også til vuggestuen. De kan desuden anbefale en ergoterapeut der har været på kursus hos Patricia og Julia Wilbarger i behandling af mennesker med sensory defensiveness og/eller en ergoterapeut med erfaring i Sensory Profile (test af sansesystemet). Herunder bør I blive introduceret for et børsteprogram i forhold til taktilskyhed og øvelser i forhold til hendes berøringsproblematik i munden, med mindre hun ikke længere synker med hovedet bagud.

Jeg oplever nogle gange at børn der ikke kan sove med kugledyne, kan sove med en kædedyne. Årsagen kan findes i at kædedynen omslutter barnet på en anden måde, giver en anden tyngde og at kæderne er lydløse. Kender ikke umiddelbart til en sovepose fra Tyskland.

Held og lykke. Håber I kan bruge mine råd og at I og jeres barn får en god vuggestue start.

Venlig Hilsen
Ergoterapeut
Maria Danielsson