Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Utrøstelig barn 30-07-2013 18:47
By adminadmin Reply
Kære fagpanel,
 
Jeg håber i kan hjælpe mig med mit problem med råd og vejledning. Vi har en datter der er født på termindagen, dog med lav fødselsvægt. ( da jeg ikke kunne finde en forening for det håber jeg i kan hjælpe). Hun vejede 2460 og var 48 lang. De sidste 2½ måned af graviditeten blev jeg fulgt hver 14 dag med vækstskanning og ugentlig CTG da hun har svinget i vægt fra -33% til -25%.
 
Mit problem består af at hun er meget utrøstelig. Hun kan ikke spise ordentlig ved brystet, da hun ikke kan danne vakum nok, så hun får flaske og bliver ammet, men den bliver hun også sur og frustreret over og hun sluger en masse luft der så giver hende ondt i maven, på trods af lange pause perioder til at bøvse, stilling skifte, cykle med ben osv. Spisning kan tage 2-3 timer og hun sover meget lidt og urolig og vågner op abrupt og grader helt utrøstelig. Hun bliver stadig helt utrøstelig kede af når hun lægges på ryggen på puslebordet, og det synes selv sundhedsplejersken er meget voldsom.

Vi har forsøgt behandling med Osteopat, da hun også er født vha. vakum ekstraktion, så der kan muligvis være træk på nerverne, men det har ikke hjulpet meget. Hun er idag 1 måned gammel og vi har kæmpet med dette ca siden fødslen.

Jeg ville høre om i ved hvorvidt der findes specielle flasker til for tidlig fødte, da hun måske bliver generet af flaskesutten er for stor.

Hvad kan man ellers gøre for at afhjælpe hende, så hun få sover mere og få mere ro på.
 
Mvh

En mor 
 
Re: Utrøstelig barn 25-08-2013 18:54
By adminadmin Reply
Kære mor,
 
Jeg læser, I har en svær hverdag og start på familie-livet. Det er synd for jer alle. Jeg mener, der er flere årsager til jeres lille datters gråd og spiseproblemer.
 
Først vil jeg anbefale jer, at lægen ser på hendes tungebånd. Hvis tungebåndet er for kort, er det svært og kan gøre ondt, at sutte uanset om, det er på brystet eller sutten på sutteflasken. Det er min erfaring at det kan gøre underværker, hvis tungebåndet bliver klippet, hvis det er for kort.
 
Jeres datter har, som du skriver det, haft en svært start på livet. Hun har været omgivet af bekymrende voksne - ikke mindst på hospitalet. Hun mærker helt sikkert, at hun ikke kan leve op til omgivelsernes forventninger, fordi hun var mindre end forventet. Det kan være svært at mærke, man ikke er god nok. Få ikke dårlig samvittighed. Bekymringer har vi alle ind imellem. Forsøg at smile og fortsæt med, at handle, som du har gjort ved, at skrive her. Super godt gjort.
 
Det er min erfaring, at de kære små fornemmer og mærker rigtig meget. Jeg vil anbefale jer, at tale med jeres datter, fortæl hende, hvor glade I er for hende. Hvad hun betyder for jer. Sig hvad I ønsker og ikke hvad der bekymrer jer. Eks. at hun skal spise af mors bryst. At du som mor meget ønsker hun sutter. Se hende ind i øjnene, når I taler til hende. Børn forstår og fornemmer rigtig meget. Det er vigtigt, at barnet føler, hun bliver taget alvorligt og hun bliver hørt og set, som den pige hun er. Måske gør I allerede noget af det, jeg anbefaler, men så er det blot en bekræftelse på, hvor gode I er.
 
Det er et kæmpe arbejde at blive og være forældre. Der er ingen brugsanvisning, der passer til alle familier. At jeres lille datter græder så voldsomt på puslebordet er selvfølgelig rigtig svært, der vil jeg anbefale, at I er meget forudsigelige. At I fortæller hvad der skal ske. Nu skal du ud og have en ren ble. Så skal du ligge ned. Det ved mor godt, du ikke er så glad for, men jeg vil gøre det godt og forsigtigt og der sker ikke andet. (måske har jeres datter ikke synes om, at ligge ned ved scanning og er ikke blevet forberedt. Blot en tanke jeg fik)
 
Det er almindeligt at man bare gør ting ved barnet og der sker ting omkring det, som det ikke informeres om. Det reagerer barnet ofte på ved gråd. Børn bliver forskrækket og utrygge og reagerer på det. Hun har jo alligevel prøvet en del, ud fra det du skriver. Det lyder ikke af meget for os voksne, men for en lille nyfødt pige kan det være meget. Det er meget vigtigt at tale med de kære små. Det er et vigtigt budskab for mig at sprede til alle forældre og andre der omgås de helt små. Barnet føler sig mere respekteret, når det bliver kommunikeret med og dermed taget alvorligt. Det er vigtige budskaber, jeg giver i min bog "Født Klog" Budskaber der gør det lettere at være forældre og skaber respekt omkring det nyfødte og lille barn. Oplever i resultater med kommunikationen, kan jeg anbefale jer at læse "Født Klog". I kan købe den på min hjemmeside signeret, på Saxo som almindelig bog samt E-bog eller lån den på biblioteket, de har også den almindelige samt E-bogen.
 
Har I brug for mere støtte og afklaring kan I kontakte mig og få en konsultation. Jeg kommer overalt. Se også hvad andre forældre fortæller samt TV programmer på min hjemmeside www.sundhedsplejerske.com.
Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke.
 
Gode tanker

Lena Dyhrberg