Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Opstart af dagpleje 12-10-2013 17:39
By adminadmin Reply

Hej,

Jeg har et spørgsmål vedr. min søn, som er født i uge 36+0, og idag er knap 11 mdr. Han er netop startet i dagpleje, eller er i gang med at blive kørt ind, desværre tager dagplejen ikke hensyn til, han er præmatur mht gæstebørn, udflugter osv, hvilket vi ellers var blevet lovet.

Han har altid haft meget uro i kroppen, har altid siddet og kørt rund med armene og reagerer kraftig på selv den mindste uvante lyd. Her efter dagplejestart er det blevet meget værre med ham, man kan nærmest se, han ikke ved hvad han skal gøre af sig selv pga al den uro og alle de nye indtryk.

Jeg ville så gerne tage noget af al hans uro, men det jo nemmere sagt end gjort. Er der overhovedet noget vi kan gøre for at hjælpe ham med al den uro han har eller?

Han har altid haft det svært med nye mennesker, så vi havde selvfølgelig vidst, der ville komme en reaktion på alt det nye der sker, men det er rigtig hårdt og komme hjem med et barn, der bare er ked af det og slet ikke kan finde ro i sig selv, håber på nogle gode råd.

Mvh en mor
 

 
Re: Opstart af dagpleje 12-10-2013 17:41
By adminadmin Reply

Kære Mor!

Jeg ved godt, at det rent praktisk kan være svært, men det lyder til, at jeres søn har behov for at være i dagpleje i kortere tid og f.eks skal hjem, når han har sovet til middag.

Det vil være godt for ham, hvis dagplejen i en periode har så meget ro som muligt og f.eks. undgår fælles legestue for hans vedkommende. Evt. kan de andre børn følges med nogle andre dagplejere i legestue i nogle uger.

Almindelighed skal rytmen i dagen både hjemme og i dagpleje være så fast som muligt , så han kan overskue, hvad der sker.

Hjemme skal I på samme måde leve så roligt som muligt med så få begivenheder, besøg o.lign som muligt. Spring familiefødselsdage o. lign over i en periode.Køb evt dagligvarer på nettet, så I ikke skal have jeres søn med i forretninger.

Selv om det er svært at se ham ked af det, så trøst ham, så godt I kan, men pas på ikke at virke for bekymrede. Han har behov for, at I udstråler, at situationen er svær, men samtidig i orden.

Hvis jeres søn ikke får det bedre i løbet af yderligere 1 måneds tid, så må I reagere og bede om hjælp i kommunen, evt skal dagplejen have særlig vejledning eller han bør være, hvor der er færre børn eller hvor der kan skabes mere ro. I kan evt søge om økonomisk dækning for at kunne arbejde mindre eller , hvis det er muligt indrette jer, så I kan arbejde mindre, så han kan være mere hjemme og I har overskud til den ro, han behøver.

De bedste ønsker til hele familien!

Anette Albeck, psykolog