Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Vred 6 årig pige 05-02-2014 15:33
By adminadmin Reply

Hej,

Jeg skriver til jer, da jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med min datters vrede. Min datter blev født 2 mdr. for tidligt. Hun var indlagt i 4 uger, hvor hun kort døde 2 gange. Hun vejede 1505 gr og var 39 cm lang. Da vi blev udskrevet, blev hun fulgt til hun var 4 år. Motorisk udviklede hun sig sent og fik derfor besøg af en fysioterapeut.

Hun kom i den ´mindste børnehave, der er i området, da hun ikke kan klare store masser af mennesker, støj og store forandringer. Det medfører, at hun bliver meget urolig og udkørt.

Vi fik en dreng ca 2½ år senere. Han blev født 5 uger for tidligt, men havde kun problemer med af spise og gulsort. Han blev dog indlagt to gange pga. spiseproblemer. Men han har det fint og er en lille glad dreng på næsten 4 år.

Begge børn har fået briller og går til synskontrol på sygehuset. Hverken min mand eller jeg bruger briller. Min datter er næsten blind på højre øje.

Deres far har 4 børn fra et tidligere ægteskab. De er nu fra 14 til 20 år. Når de alle har været her, kan jeg mærke, at min datter er helt udkørt og bare vil være på sit værelse. Sådan har det altid været, når de kom.

Hun har fået et meget slemt temperament. Hun kan bedst li' at være alene inde på sit værelse og lave perler. Hun vil kun spise aftensmad der inde ellers vil hun ikke spise. Hun startede i 0 klasse, men kunne ikke forstå det, der blev sagt ved tavlen, når læren talte og var meget vred, når hun kom hjem derfra. Derfor er hun nu kommet tilbage i børnehaven, hvilket hun er eget glad for.

De sidste par år har hun haft et temperament, men det sidste års tid er det blevet eget værre. Hun napper sin lillebror i det skjulte, skubber ham og slår ha. Hun slår og napper også mig. Hvis jeg skælder hende ud, vender hun den rundt og siger fx "se nu, hvad du fik mig til at gøre" eller "du skal ikke tale sådan til mig". Hun bliver ikke det mindste flov. Hun vil ikke have, at hendes lillebror eller far rører mig eller får min opmærksomhed, så bliver hun vred. Hun ser mig som det vigtigste menneske i hendes liv og hun siger, at hun ikke kan li' sin far og lillebror, men hun ved ikke hvorfor. Det medfører at hendes far aldrig siger godnat til hende, eller må hjælpe hende med noget mm. Jeg er meget ked af, at hun konstant slår, napper og endda takler hendes lillebror. Det gør ondt på ham og han gemmer sig for hende, når hun er vred, da hun kan finde på at lade det gå ud over ham eller mig.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor hun gør det og hvordan jeg skal for det stoppet. Det er som om, hun har en enorm vrede indeni, men ikke kan komme af med den. Jeg håber i kan hjælpe mig.

Mvh

Pigens mor
 

 
Re: Vred 6 årig pige 05-02-2014 15:37
By adminadmin Reply

Kære mor

Din datter har det svært og er tilmed født for tidligt med alt, hvad det har medført.

Du skriver ikke, hvor ofte og hvor meget de 4 andre børn fra din mands tidligere forhold er hos jer, men hvis det er regelmæssigt og fylder meget i jeres liv, ( hvilket set fra deres vinkel er helt naturligt), så er der meget uro og mange krav til jeres roller som forældre.

Din datters reaktioner tyder på, at hun generelt er overbelastet, har en form for indre uro, som hun ikke kan rumme. Jeg vil anbefale, at i søger hjælp både til jeres datter og som samlet familie?

Jeg synes, det lyder til, at I har behov for familierådgivning til at tackle det altsammen og til at få far bragt ind i den lille piges liv igen. I kan henvende jer i kommunen på Pædagogisk psykologisk rådgivning, det er gratis .

Held og lykke med det!!

Venlig hilsen

Anette Albeck, psykolog