Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

EN aktiv 3 årig 24-02-2014 20:28
By adminadmin Reply

Hej,

Min mand og jeg har en dejlig datter på 3 1/2 år. Jeg gik i fødsel i uge 34, men fødslen stoppede og vores datter blev født uge 36+0.

Vores datter har altid været meget aktiv og udadvendt. Hun er meget opsøgende på andre børn, også børn hun ikke kender. Hun talte meget hurtigt, og snakker nu dansk fuldstændig flydende, arabisk kan hun begå sig med, og hun eksperimenterer med engelsk. Det skal siges, at vi flyttede til udlandet for 9 måneder siden, da min mand fik tilbudt et arbejde.

Hun har gået i halvdags børnehave, fik hurtigt venner, og tager vi på legepladsen, leger hun med det samme med de børn, der er på legepladsen. Hun har en lillesøster på 15 mdr, som hun er sød ved, passer på og leger fint med.

Vi kæmper med at få hende til at sove mere end 8-9 timer i døgnet. Søvejen har altid været et problem. Da hun var baby, tvang hun fx sig selv til at være vågen, når vi jævnligt kørte til Jylland. Lige meget hvor træt hun var, holdt hun sig vågen i de 3-4 timer køreturen tager... Hun vågner tidligt og vil ikke i seng igen. Hun er ligeledes svær at få til, at sove om aftenen. Vi læser historie, og synger godnat sange,hvilket hun nyder.

Vores største 'problem' er, at hun kan virke som meget krævende. Det er næsten umuligt at stoppe hende, og det er en kamp at få hende til at gøre noget. Til tider kan det endda være svært at komme i kontakt med hende. Hun kan også blive ekstrem hidsig og skrige, når tingene ikke går efter hendes hoved, hvilket kan være flere gange dagligt. Fx går hun ikke på toilettet, når hun skal tisse eller have afføring, men bliver mere og mere urolig. Dette kan vare i op til 2 timer! Flere gange om dagen. Hun bliver opsøgende på os (og gæster) og bliver mildest talt irriterende. Og specielt her oplever vi, ikke at kunne komme i kontakt med hende. Jeg har prøvet, at massere hende mm, men hun gør alt for at holde det inde. Vi har prøvet at snakke med hende, og også prøvet at sætte hende på toilettet, men hun nægter simpelthen, at lave noget, og holder sig, råber og skriger lige indtil, at det er fysisk fuldstændig umuligt, at holde sig mere. Det sker sjældent, at der kommer et par dråber i underbukserne. Vi er lidt i tvivl om, hvordan vi skal takle hendes raserianfald.

Hun kravlede og gik meget hurtigt, snakkede flydende tidligt, og har altid haft humor, været meget nysgerrig og har virkelig god hukommelse. Og det kan virke til, at hun virkelig tager mange indtryk ind. Vi har altid begrænset brug af tv, og er meget obs på, at hun ikke ser fx hurtige tegnefilm. I vuggestue og børnehaver valgte personalet, at lade hende lege, når de andre børn sad stille og fx sang, da de vurderede at det var fysisk umuligt. at få hende til, at sidde stille. Hun har en dyne, som hun altid nulre og det eneste, der kunne få hende til virkelig, at slappe a,f var hendes sut. Det virkede faktisk til, at hendes raseri anfald startede for alvor dengang, vi tog sutten fra hende. Hendes uro har dog altid været der.

Da vi fik vores anden datter, oplevede jeg en helt anden kontakt, og jeg begyndte, at mærke, at der var nogle problemstillinger, der måske kunne være relateret til den for tidlige fødsel? Hun har ingen fysiske mén haft, gudskelov, og selvom vi var indlagt en uge på hospitalet, blev hun hurtigt afskrevet som for tidligt født, da hun fysisk var sund og rask, og ikke behandlingskrævende. Desværre fik hun som eneste 'behandling' tvunget mad ind oralt, selvom jeg havde masser af mælk, hendes fødselsvægt var 2900 og hun suttede fint.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre en professionel mening på ovenstående, og evt få gode råd og værktøjer, der kan hjælpe vores pige og os, da jeg ikke finder hjælp i de normale børnehjælpsbøger/brevkasser.

Mvh
En mor
 

 
Re: EN aktiv 3 årig 24-02-2014 20:33
By adminadmin Reply

Kære Mor!

Du skriver en del om, hvad der er svært for din datter, men også om alt det, hun kan. Så jeg ser et velbegavet barn med god kontakt, evne til at lege og kommunikere, med humor tilmed.

I er flyttet til et andet land, hun har fået en lillesøster, som hun er glad for , men som alligevel er et nyt element i hendes liv, sammen med alt det andet.

Hun har vanskeligt ved, at forvalte søvn, sover lige i underkanten af almindeligt behov. kan holde sig vågen, går ikke glip af noget.

Lad det være, som det er, det er hendes rytme, sørg for, at der er ro om aftenen, ingen vilde aktiviteter, stille film , små spil, evt..I kan læse for hende, men ikke mhp at få hende til at sove, bare fordi I har lyst. Hold op med at gøre søvn til et problem.

Hun har det svært, bliver hidsig, holder på urin og afføring, skriver du. Hun har svært ved at tilpasse sig, har måske grundliggende ikke helt forliget sig med flytningen? Hvor er bedsteforældrene henne? Er I glade, trives med jobs, venner, jer selv? Er der noget i den samlede familie, der kunne ændres til alles bedste? Prøv at se familien som et samlet hele og hende som en del af den. Kan hun få en anden rolle, er der noget, I kan gøre anderledes?

Tal med hende om, at det ikke er sundt at holde på afføring og urin og nu må I løse det, stille og roligt. Prøv at gå med hende på wc et par gange om dagen i en rytme, der passer og sid hos hende, gør det hyggeligt, snak, læs, brug en I-pad m spil på eller fim, evt, så går tiden. Det skal være uden videre, ikke nødvendigvis, når I tror ell kan se, hun har trang til at komme på wc. Hvis hun har trang og ikke vil, så sig, at I kan gå derud lidt senere, hvis ikke nu.

Hvis der går yderligere tid, så gå til en læge og bliv undersøgt. Måske er der ikke noget i vejen, en læge kan hjælpe med, men alligevel, bed om hjælp, hvor I kan. Hvis der går yderligere tid, vil jeg anbefale en psykolog, der kan legeterapi, så man kan finde ud af, hvad der rør sig i hende og hvad I kan gøre.

Held og lykke med det alt sammen!!!

Venlig hilsen
Anette Albeck, børnepsykolog