Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Udfordringer med skole og tandlæge 12-10-2014 12:52
By adminadmin Reply

Hej.

Jeg skriver til jer, fordi vi har brug for nogle gode råd til vores datter på 12 år. Hun blev født i uge 26 + 5 med en fødselsvægt på 665 g.

Vi har alle årene været medlemmer af Præmaturforeningen og har nydt at læse jeres blade. Nu håber vi at i kan hjælpe os :-)

Vi har en dejlig pige - glad og frisk. Desværre har hun store indlæringsvanskeligheder. I skolen har hun nu fået en IT-rygsæk med computer og scanner, det har hjulpet hende meget. Hun er glad for, at have denne tekniske mulighed. Det har også løftet hendes selvtillid og selvværd! Hendes matematik er på 3. klasses niveau, så her har hun også vanskeligheder. Hun har desuden svært ved at formulere sig, da hun har svært ved, at finde ordene hun skal bruge - de er ikke i hendes hjerne opdelt i emner ligesom hos os, men er blandet i en stor pærevælling.

Hendes udfordring er især nye ting - altså ting hun ikke har prøvet før, og ting/udfordringer hun ikke på forhånd ved hvordan skal foregå.

Næste skoleår skal hun begynde i 7. klasse - på den skole hun går på nu, men der kommer elever fra andre skoler, så der skal laves helt nye klasser, og dette er hun meget utryg ved, ja nærmest angst!

Hun går med bøjle og er derfor tit hos tandlægen. Men hun er voldsomt skrækslagen for alt, hvad der har med læger at gøre - herunder også tandlæger. Det er lige før, man skal lave et overgreb på hende, når hun fx. skal have rykket tænder ud, og det er jo ikke særligt rart for hende, og hjælper hende jo nok slet ikke i forhold til lægeskræk.

Vi tænkte, om der var mulighed for, at hun måske kunne få noget psykologhjælp for, at hjælpe hende med disse traumer (utryghed ved nye ting og lægeskræk), eller har i andre gode forslag til hvad vi kan gøre?

Med venlig hilsen

Forældrene
 

 
Re: Udfordringer med skole og tandlæge 12-10-2014 12:55
By adminadmin Reply

Kære Forældre!

Jeg opfatter det som om jeres datter er i inclusion i en almindelig klasse og ( forhåbentlig?) får specialundervisning i en større klasse.

Den bekymring, hun og I har vedr. den nye klasse med nye børn bør I gå videre med til skolen. Det kan være udtryk for, at hun aktuelt ikke trives og føler sig tryg og det går ikke. Det kan være, at det hele er for stort til hende og at hun har behov for flere hensyn og at blive taget fra i en lille gruppe eller lignende . Det kan også være, at hun har behov for social træning og for at lære at være sammen med andre børn.

Jeg vil anbefale, at I beder om at en kontaktlærer taler med hende og jer og at hun bliver undersøgt af en psykolog i kommunen.Det er hun sikkert allerede, men dette bør ske ca hvert 2-3, år for at sikre, at hun får det rette tilbud, både indlæringsmæssigt og socialt.

Vedr. angst for læger og tandudtrækning kan I bede om, at hun kommer i fuld narkose, ved næste større behandling. Det er forkert og er rent faktisk et overgreb, når man skal presse så meget overfor en stor, snart ung pige. Hvis den kommunale ordning ikke kan tilbyde dette, må I henvises til Tandlægehøjskolen eller en specialklinik.

Venlige hilsner og alt godt.
Anette Albeck, psykolog