Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Senfølger 22-årig 04-01-2015 14:23
By adminadmin Reply

Hej,

Jeg skriver til jer med en måske lidt underlig forespørgsel.

For 22 år siden fødte jeg en søn ved kejsersnit pga. svangerskabsforgiftning. Hans fødselsvægt var ca. 2.000 g. og han skønnes, at være 5-7 uger for tidligt. Han er kun kortvarig i kuvøse og klarer sig ellers godt. Han spiser kun sparsomt og har sonde anlagt i ca. 5 dage. Han ammes, men er svær at få til, at spise. Et mønster, der fortsætter gennem barndommen. Han resignerer som baby, hvis han ikke får noget at spise, jeg hørte ham aldrig skrige af sult. Det var som om, der ikke var noget overlevelsesinstinkt.

Til børneundersøgelserne er han lidt under middel i højde og drøjde, men ikke noget alarmerende ifølge egen læge. Bortset fra hans tidlige teenage-år har han altid været meget slank/tynd og opmærksom på sin vægt og hvad han spiser. Han har et almindeligt sundt forhold til motion.

Han er i dagpleje, børnehave og folkeskole. Da han går i 7. klasse, rejser vores familie til udlandet, hvor vi opholder os i knap 6 år. an går således i international skole fra 7. klasse til og med studentereksamen.

Efter hjemkomst til Danmark har han haft 2 sabbatår, hvorefter han starter på universitetet.

Gennem hele hans barndom har han været meget dårlig til, at tage initiativ til noget, til skole-/hjemsamtaler får vi hver gang at vide, at han er intelligent, men ikke viser alt hvad han kan. Lektier får ikke den store opmærksomhed. Han har svært ved at overskue flere ting på én gang og har en meget dårlig stedsans.

Nu, hvor han går på universitetet, bekymrer det os, at han vil skifte studieretning, da niveauet på hans nuværende studie begynder at blive sværere for ham. Han står overfor et praktikophold i udlandet, som sandsynligvis osse stresser ham. Derfor vil han nu skifte studie. I den forbindelse har vi bedt ham tale med studievejledningen, få aftalt med SU Styrelsen, at han går på orlov indtil sommer og finde et job til at finansiere studiepausen. Ingen af disse ting er imidlertid sket.

Han virker ligeglad og ked af det, men ønsker alligevel ikke vores indblanding. Vi har aldrig talt med ham om hans mangel på initiativ og problemet med, at overskue udfordringer måske kan skyldes hans for tidlige fødsel.

Det skal siges, at vi har en søn mere, født 17 dage efter termin, der absolut ikke viser samme træk (vi er opmærksomme på, at søskende er forskellige, men dette er virkeligt markant).

Kan det have noget med fødslen og fødselsvægten at gøre? Eller skal vi bare acceptere, at vores ældste er en sløv padde, der er noget tung bagi?

Med venlig hilsen
En bekymret mor
 

 
Re: Senfølger 22-årig 04-01-2015 14:27
By adminadmin Reply

Kære Mor!

Det virker som om din søn mangler selvtillid og er generelt usikker på sig selv og sin formåen. Han er ikke så målrettet, opgiver, når det bliver svært og dermed virker han umotiveret, men behøver egentlig ikke at være det.

Han har behov for at finde sin egen vej i livet, definere sine egne mål og finde den uddannelse, der passer ham. At have en bror, der har anderledes styr på tilværelsen, er ikke let, du må som mor lære, at betragte dine børns forskelligheder og respektere dem for det, de er og evt hjælpe dem med, at respektere hinanden indbyrdes. Din slutbemærkning vil jeg ikke gengive, bare opfordre dig til, at slette den i din indre opfattelse og arbejde med, at tro på, at begge dine børn er værdifulde personer, der har en berettigelse her i livet.

Tænk ikke så meget over din søns vej som præmatur, han er en voksen mand, der har forudsætninger og erfaringer, som er hans og som han nok skal få det bedste ud af. Især, hvis hans forældre tror på ham! Du oplyser ikke, om puberteten, men faktisk virker det som om, han har behov for en form for opgør eller oprør med sin baggrund , som forudsætning for at skabe sit eget liv.Nogle mennesker går gennem puberteten uden oprør og først senere oplever de behov for at frigøre sig. Det kunne være tilfældet for din søns vedkommende, men jeg kan kun gisne og formode, ud fra det, du skriver.

Held og lykke med at være mor til to forskellige voksne børn!

Venlige hilsner
Anette Albeck, psykolog