Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spiser meget lidt 07-08-2015 18:56
By adminadmin Reply
Hej

Mit barnebarn på 13 mdr spiser ikke meget mad. Hun er født med en hjerteklap fejl og en falot fejl, som blev opereret, da hun var 6 dage gammel. Lå med respirator i ca 5-6 dage. Kan det gøre noget ved, at barnet så ikke kan spiser så meget?
Hun har lige fået en ballonudvidelse ud til højre lunge, som var som et timeglas. Til september skal hun måske have en stent ind i stedet for. Jeg syntes vores lille barnebarn har fået en hård start på livet.
Hun vil helst have mos, flaske eller meget små stykker mad.

Hvis det bare bliver lidt større end, ja et lille bitte stykke, kløjs hun i det og kaster tit det op igen. Hun vokser ikke så meget, vejer 7 kg og er 70 cm lang.
Min datter er alene med hende og syntes det hele er meget frustrerende, og bliver bekymret. Når vi får noget i hende, sørger vi for at der kommer smør og fløde i mad og mælk. Hun er en lille hysse der gerne vil styre det hele trods de 13 mdr.
 
Kærlig hilsen

Mormor

 
 
Re: Spiser meget lidt 07-08-2015 19:01
By adminadmin Reply
Kære mormor
 
Ja, det lyder godt nok som om, dit barnebarn har haft noget af en svær tid!
 
Mon ikke hun er hys og vil styre, fordi hun har behov for at kontrollere, hvad der sker med hende og om hende?
 
I kan hjælpe hende til, at være mindre hys ved, at forberede hende godt på ting, der skal ske, ved at rumme hendes frustrationer, når hun skal udsættes for noget ubehageligt og ved at have en overskuelig og struktureret hverdag med masser at genkendelighed og gentagelser.
 
Med tanke på de mange ubehageligheder, hun har været udsat for og den tid hun har brugt på at komme sig efter operationerne, så er det forventeligt, at hun er bagefter vægtmæssigt og udviklingsmæssigt. Hendes lungekapacitet er med al sandsynlighed en begrænsning for hende i dagligdagen uden at kende til de nærmere omstændigheder. Når man har vejrtrækningsbesvær og hjerteproblemer, så er det faktisk ret anstrengende at spise. (Prøv at tænke på sidste gang, du var godt forkølet. Bare den lille smule kan gøre det hårdt at spise.) Hun skal derfor have mad, der er let at spise og som har gode kalorier i sig samtidig.
 
Hun er med al sandsynlighed lidt bagud i den spisemæssige udvikling, så undlad at sammenligne hende med jævnaldrende børn i den forbindelse. Hun vil have glæde af at spise mad, der er let at spise. Der er feks. mad, der smelter let i munden. Det kunne feks. være pandekager lavet af havregrød, banan og æg med lidt vanillesukker. I kan google jer frem til mange børne egnede retter - kan anbefale at kigge på nogle af de letteste opskrifter indenfor BLW konceptet. Det er mad, der er lavet til at et barn på 6-7 mdr. kan spise det.
 
Det kunne også være gratiner, omeletter osv. Hun må gerne spise med fingrene, hvis hun har lyst (for når man rører maden inden den kommer til munden, så har kroppen/munden allerede information om hvad det modtager)
 
Sørg for ikke at presse hende til at spise. Lad hende styre måltidets gang, lad hende være så selvstændig som muligt. Lad hende pege på det, hun gerne vil have/smage. Undlad helt at tallerkenservere. Når hun har valgt at smage på noget, så vær gerne rollemodel og spis lidt af det samme. Nedton mest muligt lydene omkring maden: UHMMMM kan være direkte anmassende, når man har det svært med at spise. Hun har jo allerede spottet at i godt kan lide maden, når i tager flere mundfulde af det samme...
 
Det er rigtigt, at det er godt at energiberige, men nogle gange kan det faktisk betyde, at barnet bliver for hurtigt mæt - altså ikke får indtaget så meget forskellig mad eller får smagt så meget forskellig mad. Ved at vælge madvarer, der er lettere at spise teknisk, er der større sandsynlighed for at hun orker at spise mere, samt at der er plads til lidt forskelligt.



Venlig hilsen

Ulla Lebahn